Krogerup.dk

Grundloven set gennem unges briller

onsdag 9. juni 2010 · kl 13:04

I lørdags havde vi en solrig Grundlovsdag på Krogerup.

Det var professor, dr.jur. og formand for Det Kriminalpræventive Råd, Eva Smith, som holdt grundlovstalen.

En af skolens nuværende elever Kanar Salam holdte talen ”Grundloven set gennem unges briller”. Se hele Kanars tale nedenfor.

Udover talerne var der fællessange og skolens kor sang under ledelse af skolens forstander, Rikke Forchhammer.

Grundloven set gennem unges briller

Jeg vil gerne starte med at fortælle jer en historie om en kvinde, der hedder Manal. Hun blev født i Bagdad i 1954 som datter af en af lederne af kommunistpartiet i Irak. Kommunistpartiet var forbudt dengang og forblev det da Baath-partiet og Saddam Hussein kom til magten. Da Manal var 9 år gammel, kom politiet hjem til deres hus, skød hendes bedstefar i benet og tog hendes far med. Hun så aldrig sin far igen. Manal fulgte i sin fars politiske fodspor og det kostede hende. Hun blev fængslet, og tortureret. Hun levede i konstant frygt og flygt – hun kæmpede evigt en kamp for frihed.

En frihed, som den vi har her i Danmark. En frihed som på mange måder er et resultat af den danske grundlov, der fastsætter en række principper, der er uundværlige i et demokrati. Pressefrihed, ytringsfrihed, foreningsfrihed og tredeling af magten. Der er mange gode ting ved grundloven, men vi skal huske at grundloven ikke er en pokal vi kan holde op efter en vundet kamp. Demokrati er ikke et mål vi har nået, det er ikke et kampresultat i vores favør. Det er netop en kamp, endeløs og endeløst vigtig. At spille er ikke en sejr, det er derhenad. Men at sidde på bænken er et nederlag.

I den seneste tid har vi set eksempler på at mange af spillerne i kampen for demokrati er blevet trætte og uengagerede. Vi har med tuneserloven set magtinstanserne blive blandet sammen og med terrorlovgivningen har vi set hvordan friheden indskrænkes. Vi har scoret selvmål. Vi bevæger os ikke frem. Grundloven er over 160 år gammel og indeholder vigtige elementer, men også elementer, der er vigtige at ændre – desværre bliver grundloven ikke revideret ret meget og ikke talt ret meget om medmindre den skal bruges som skyts i en diskussion. Hvad er der egentlig blevet ændret af betydning? Der er én ændring, der har været revolutionerende, der har betydet noget, rykket noget. Det er ændringen fra 1915 da kvinderne fik stemmeret. Nu er det snart hundrede år siden. Det eneste vi har præsteret mens jeg har levet er at ændre tronfølgeloven. Vi har skabt meningsløs ligestilling internt i en gruppe, der er fuldstændig eksklusiv i forhold til resten af den danske befolkning. Og så hylder vi os selv for at have gjort noget for ligestilling. Stemmeret til kvinder var et skridt fremad, tronfølgeloven af 2009 er en joke. Desværre er det ikke en sjov joke. Jeg ville mere kalde den tragisk. Vi er lullet så meget ned i vores trygge demokrati at vi ikke rigtig opdager hvor det krakelerer. Vi glemmer det er skrøbeligt. Vi glemmer at det er lettere at slå demokratiet ihjel end at føde det. Vi glemmer kampen, fordi vi tror vi har vundet.

Jeg kender en person som aldrig vil glemme den kamp, fordi hun er blevet skadet undervejs. Arrene sidder der stadig. Hun hedder Manal og hun er min mor. Jeg håber ikke vi nogensinde behøver at kæmpe og ofre som hun gjorde det for demokratiet. Det kommer vi heller ikke til, hvis vi bare husker ikke at tage noget for givet. Hvis vi husker at grundloven er et middel men ikke et mål. Hvis vi husker at det er denne generations unge ben, der skal løbe frem på banen. Hvis vi husker; vi skal bare ind i kampen.