Journalist og antropolog Anne Kirstine Hermann gæster Krogerup Højskole og fortæller om sit arbejde med bogen Imperiets Børn – om forsøget på at gøre grønlandske børn danske.
Snedigt diplomati på allerhøjeste niveau. Et omfattende socialt eksperiment. Og børn i Grønland der blev fanget i midten af det hele.
I 2021 udgav forfatter Anne Kirstine Hermann “Imperiets børn – Da Danmark vildledte FN og Grønland for at beholde sin sidste koloni”, der vandt Årets Historiske Bog, og til aftenens Krogerup Café gentager vi succesen fra sidste år, når Anne 19.30 kommer på besøg for at fortælle om sit arbejde med bogen.
Et omfattende socialt eksperiment
Ved hjælp af notater og beretninger dykker Anne Kirstine Hermann ned i historien om, hvordan skiftende danske regeringer i sin tid gik bag om FN’s retningslinjer – og imod danske topjuristers klare anbefalinger – for at indføre reformer, der havde til formål at gøre grønlænderne “mere danske”.
Men også personlige beretninger fra nogle af de grønlændere der som børn – helt uden at vide det – var en del af det store, sociale eksperiment, det var at gøre Grønland mere dansk, har Anne Kirstine Hermann inddraget i sin bog.
I aften ridser hun de store linjer op – og åbner for spørgsmål og diskussion efterfølgende om emnet, når hun lægger vejen forbi tirsdagens Krogerup Café og gør os klogere.
Krogerup Caféen i aften er åben for gæster udefra, men det er nødvendigt, at man tilmelder sig via vores tilmeldingsformular lige her, så vi ved, hvor mange vi bliver.
Billetprisen for skolens debat- og foredragsarrangementer Krogerup Café er 25 kr. for personer under 30 år og 75 kr. for personer over 30 år, og der betales forud via MobilePay. Nummeret finder du sammen med tilmeldingsformularen.
Vi ses på Krogerup!
Kontakt os
+45 49 19 03 80
kontoret@krogerup.dk
Therese Juncker
Administrationschef
KONTAKT
Krogerup Højskole
Krogerupvej 13
3050 Humlebæk
CVR: 44913216
EAN: 5790002583926
E-mail: kontoret@krogerup.dk
Telefon: 49 19 03 80
(man-tors 9.15-12.15)