Krogerup inviterer til virtuelt Åbent Hus, hvor du kan høre om livet på højskole. Foto: Hannah Aurora Almstrup
Deltag i efterårets første virtuelle Åbent Hus
Deltag i efterårets første virtuelle Åbent Hus
Krogerup inviterer til virtuelt Åbent Hus, hvor du kan høre om livet på højskole. Foto: Hannah Aurora Almstrup
Mandag d. 28. august kan du tænde for Zoom hjemme i din egen sofa og blive vist rundt på Krogerups gamle herregård. Vi fortæller om livet på højskole, og hvad du kan forvente dig som elev på et langt ophold.
Overvejer du, om et halvt år på højskole kunne være noget for dig, men er du ikke helt sikker på, hvad det faktisk vil sige at gå på højskole?
Flere gange om året afholder vi på Krogerup Åbent Hus-arrangementer – både fysiske og online via Zoom. På rundvisningerne kan du blive klogere på højskolelivet, fagene og menneskene her, og de er en god – og hyggelig – måde at få afklaret, om Krogerup kunne være noget for dig.
Rundvisning hjemme fra stuen
“Overvejer du Krogerup, så er en rundvisning en god måde at blive afklaret. På hjemmesiden kan du danne dig et godt indtryk, men deltager du til en af vores Åbent Hus-arrangementer, kan du rigtigt fornemme stemningen og de flotte omgivelser. På rundvisningerne får du et indtryk af skolen, fagene og de ansatte – og du kan hilse på eleverne på de fag, du overvejer, og høre om deres oplevelse med at være elev her,” fortæller Rasmus Meyer, forstander på Krogerup.
Næste gang vi afholder Åbent Hus er til vores virtuelle arrangement 28. august kl. 19. Du tilmelder dig via vores hjemmeside, og op til mødet vil du få tilsendt et Zoom-link, så du kan tilgå arrangementet. Du tilmelder dig via vores Åbent Hus-side lige her.