[row]

Tekst af journalistelev: Ida Marie Leth Riis Foto af fotoelev: Sarah Liisborg

Clara Wulff er sprudlende, lattermild, spirituel og en rigtig perros-elsker. Og når hun smiler, så smiler hun med hele ansigtet. Derudover er hun i stand til at snakke både bredt og dybt med de fleste, hun møder på sin vej, hvilket flere end de fleste har nydt godt af de sidste fem måneder.

Jeg tænkte i starten, at jeg ville gå ned på et tidspunkt og blive overstimuleret, men det er bare ikke sket. Det er som om, jeg bare suger alt til mig. Det at kunne tale med alt og alle hele tiden. Der har været utallige situationer, hvor man bliver nødt til at gribe folk, eller andre folk bliver nødt til at gribe en. Det at bo med venner betyder, at det hele bare bliver mere intenst. It is amazing. Jeg er bange for, at min angst lige pludselig kommer krybende tilbage, når jeg ikke længere er på det her drømme sted – et fantasi sted – længere. Det tror jeg dog ikke.

Hal Koch ville være lidt stolt af mig. Han har jo inspireret Rasmus Meyer, og Rasmus Meyer har inspireret mig. Alt det med ’passion and ambition’. Når jeg gør rent, gør jeg det med passion og ambition. Jeg sætter en ære i at vaske gulvet og skrubbe det. Jeg drikker også passioneret nu. Det gør jeg virkelig også med passion og ambition på en måde, som Hal Koch også ville være stolt af. Før i tiden drak jeg slet ikke. Sidst jeg var fuld var i starten af 3.g, hvilket var i 2016, så det er jo lang tid siden. Han ville nok også tænke, at jeg var lidt skør. Jeg har aldrig rigtig været god til at diskutere, men jeg lytter. Han ville nok være lidt ærgerlig over, at jeg tisser i håndvasken. Og så har jeg lært at tage alvorlige snakke. Det havde jeg ikke turde for et år siden.”

Et moment på Mexico-rejsen var da vi var ude at spise på en rar restaurant, sad jeg mellem de andre. Pludselig var jeg virkelig bare sådan: ’What, jeg sidder i Mexico med nogle mennesker, jeg ikke kendte for tre måneder siden, og jeg nyder deres selskab fuldt ud, og jeg føler mig bare sorgløs i det her moment’ og, uhh, det var amazing. Jeg har ikke turde rejse de sidste mange år, og slet ikke alene, og slet ikke uden for Europa. Jeg kan få lidt samme fornemmelse i Natkassen, hvor jeg stopper op og tænker: ’Åhh, hvor skal jeg suge det her til mig, for jeg er ung og glad og står med en masse fantastiske mennesker i det her lille klamme lokale, som stinker af øl. Jeg nyder hvert et sekund af det, for jeg er ung og sorgløs’. Det er seriøst første gang, jeg føler sorgløshed. Hvis jeg skulle opsumere højskolen i ét ord, ville det være ’sorgløshed’. [divider]


Clara Wulff var højskoleelev på Krogerup foråret 2019

[divider]


[/row]

X