maj, 2022

lør07maj14:00Åbent Hus på Krogerup d. 7 MajOvervejer du at tage på højskole, så kom til Åbent Hus på Krogerup lørdag den 7. maj og hør om fagene, rejserne og højskolelivet.14:00

Tid

(Lørdag) 14:00

Sted

Krogerup Højskole

Event information

ÅBENT HUS PÅ KROGERUP DEN 7. MAJ 14-17

Overvejer du et højskoleophold, så kom til Åbent Hus på Krogerup Højskole lørdag den 7. maj 2022 kl. 14-17.

Her møder du lærerne, som vil fortælle om vores fag og studierejser, og så kan du høre alt om højskolelivet fra vores nuværende elever.

Alle er velkomne, og tag gerne en ven eller et familiemedlem under armen. I må meget gerne tilmelde jer her:…
Så er vi sikre på, at der er kaffe og kage til alle.

Vær opmærksom på, at efterårsholdet ’22 er helt fyldt op, mens der stadig er ledige pladser på forårsholdet og efterårsholdet ’23.

OM KROGERUP HØJSKOLE

Uanset hvilket hovedfag, du vælger – Udeliv, Film, Serier & Dokumentar, Jorden Kalder, Fotografi, Verden Brænder, Journalistik & Medier eller Europa Brænder – er det din nysgerrighed, der bestemmer retningen.

Fri for karakterer kan du blive klogere på dig selv, menneskerne omkring dig og de fag, du vælger at dykke ned i. Krogerup Højskole er – kort fortalt – uddannelse af høj kvalitet båret af begejstring og forundring plus spændende rejser, nye venskaber, havbad i Øresund, morgensang, fodbold i parken og meget mere.

HOVEDFAG

UDELIV Livet under åben himmel, bæredygtighed og håndværk

JORDEN KALDER Klimakamp, naturkærlighed og økologisk produktion

EUROPA BRÆNDER Politisk højskole om et Europa i opbrud

JOURNALISTIK & MEDIER Journalitisk produktion, nye medier og samfund

FOTOGRAFI Kamerateknik, digital billedbehandling, mørkekammer, kunstfoto

VERDEN BRÆNDER Aktivisme, politik og kampagnearbejde

FILM, SERIER & DOKUMENTAR Skab din egen film eller dokumentar

VALGFAG

Du vælger desuden fire valgfag i løbet af dit ophold. Her er et udpluk af de valgfag, du kan vælge mellem:
Friluftsliv · Tekstil · Den store julefrokost · Det Digitale Menneske · Det eksotiske Sverige · Jordforbindelse · Drama · Eventmaking · Heksekreds · Football Forever · Friluftsliv · Keramik · Mod til at leve · Radio & podcast · Musik · Plantefarve · Grønnere mad · Syng ud · Filosofi · Kald det kærlighed · Tegneserier · Skak · Tag økonomien tilbage · Mellemøsten · Klima-aktivisme: Oprør for livet · Yoga · Fortællinger fra landevejene – og mange flere.

ALT DET ANDET
På demokratihøjskolen i Humlebæk bor du naturskønt på en fredet herregård omgivet af skov og strand og stadig kun en halv time fra København.

Et ophold varer om foråret 24 uger og om efteråret 18 uger og består af undervisning i hovedfag og valgfag, temauger og en rejse på mindst to uger. Opholdet afsluttes med et afgangsprojekt i dit hovedfag.

Derudover er et højskoleophold på Krogerup spækket med fester, faglige arrangementer og socialt samvær med en masse andre unge mennesker. Udover din undervisning både sover og spiser du på skolen, og du deler hverdag og fest med en masse andre unge mennesker.

Om aftenenerne er der mange forskellige tilbud, bl.a. kunst, fodbold, strik, bandaften, keramik og meget mere. Hver tirsdag har vi Krogerup Café, hvor vi inviterer tidens vigtigste stemmer til foredrag, politisk debat, film og koncerter. Om foråret arrangerer vi desuden vores egen festival, Maybeats, og flytter i juni hele højskole til Folkemødet på Bornholm.

Højskolen er også det, du og dine nye venner selv skaber; morgenbadeklub, radiobiograf, loppemarked og hverdagsaktivisme i alle afskygninger – du vil blive overrasket over, hvad der kan lade sig gøre, når man gør det i fælleskab!

Meld dig til Åbent Hus via hjemmesiden HER

X