maj, 2022

tir03maj16:30Klimakrisen – hvad kan vi lære af oprindelige folk fra Mexico? // UniTierra, MexicoHvad kan vi lære af oprindelige folk fra Mexico overfor klimakrisen? 16:30

Tid

(Tirsdag) 16:30

Sted

Krogerup Højskole

Event information

Tirsdag den 3. maj 2022 kl.16.30

Hvad kan vi lære af oprindelige folk fra Mexico i forhold til klimakrisen? I den første uge af maj gæster Juan og Wendy fra Mexico Krogerup Højskole. De er engagerede i det systemkritiske og inspirerende universitet UniTierra i Oaxaca, Mexico. Folkene i UniTierra er bl.a. en del af projektet ’Indigenous Futures’, et netværk af forskellige oprindelige folk, som arbejder med kritiske tilgange til og løsninger på klimakrisen. De oprindelige folk har levet i årtusinder i harmoni med naturen, og denne eftermiddag skaber vi en samtale om natursyn og klimaretfærdighed og stiller spørgsmålet: Hvad kan det Globale Nord lære af det Globale Syd og omvendt?

Efter samtalen er man velkommen til at blive til aftensmad på højskolen, da Juan og Wendy efterfølgende vil vise en mexicansk dokumentarfilm om forsvar for naturen og jorden. Arrangementet er på engelsk.

Arrangementet er åbent for alle, men tilmelding er nødvendig. Billetprisen er 25 kr. for personer under 30 år og 75 kr. for personer over 30 år, og betaling foregår i døren.

Tilmelding sker på krogerup.dk/kalender/tilmeldning-kc/

Vi glæder os til at se dig på Krogerup.

X