august, 2022

lør06aug12:00Jubilæumsfejringen af Krogerup Højskole d. 6/8 2022Krogerup Højskole fejrer 75-års jubilæum - og du er inviteret!12:00

Tid

(Lørdag) 12:00

Sted

Krogerup Højskole

Event information

Krogerup Højskoles 75-års jubilæum fejres med stor fest i parken. Venner af skolen, tidligere og kommende elever, repræsentantskabet, ansatte igennem årene, naboer og nysgerrige – alle er velkomne til en fornøjelig-festlig-fabelagtig dag med talks, fællessang, koncerter, debatter, dans under bøgen og tid til at møde gamle og nye venner.

Vi fejrer de modige mennesker, der tilbage i 1946 tog initiativ til at skabe Krogerup Højskole og alle dem, der har formet og farvet skolen siden. Og vi fejrer, at livet det er livet værd, hinanden og at skolen trods en fremskreden alder er sprællevende.

Dagen kommer bl.a. til at byde på vedkommende debatter, højskolesang, langbordsmiddag, brandtaler og – ikke mindst – koncerter i parken.
Programmet vil løbende blive opdateret på Facebook-eventet og på krogerup.dk.

Billet koster 150 kroner. Dagen starter kl. 12:00 for dem der skal tage del i Elevforeningens generalforsamling, mens det egentlige program starter kl. 14:00. Indeholdt i prisen er et aftensmåltid, men drikkevarer skal du selv købe i boderne. Festen slutter kl. 24:00. Der vil ikke være mulighed for overnatning for jubilæumsgæster, men kystbanen kører hele natten. Deltagelse kræver forudgående køb af billet – der kan ikke købes billet på dagen. Jubilæumsfejringen træder i år i stedet for ’Gensynsweeekenden’.

Billetsalg foretages via Billetto HER.

Alle, der har lyst til at fejre Krogerup Højskole, er velkomne!

X