Krogerup slår hen over foråret dørene op til foredrag, talks og koncerter ved en række af tidens vigtigste stemmer.

Forårets Krogerup Café-program er landet

Dette forår åbner vi endnu en gang dørene op for gæster, der har lyst til at besøge vores gamle højskole i Humlebæk og forhåbentligt få spændende og øjenåbnende oplevelser med hjem. Programmet for det næste halve års Krogerup Caféer er ude nu.

af Laura Grønbæk | 23.01.2025 |

Hvert forår og efterår lancerer vi et foredragsprogram, hvor vi inviterer nogle af tidens vigtigste stemmer til at sætte fokus på aktuelle og vigtige spørgsmål. Fælles for aftenerne er, at de er tilrettelagt som en fast og obligatorisk del af højskoleelevernes ugeprogram, mens de samtidig er åbne for gæster udefra, der har lyst til at tilbringe en aften på Krogerup.

I løbet af det kommende forår er vi stolte af at kunne præsentere en bred vifte af foredragsgæster, der vil lægge fokus på alt fra den aktuelle situation på Vestbredden, til scenekunstens betydning, det moderne menneskes gudsforhold og meget mere.

Foredrag, talks og koncerter
Du kan bl.a. glæde dig til besøg af præst, forfatter og debattør, Sørine Gotfredsen, der i samtale med forstander Rasmus Meyer vil forsøge at indkredse, hvordan det moderne menneske finder livskraften i et liv, der for mange er uden et egentligt gudsforhold. Hun besøger Krogerup d. 4.marts.

Vi får desuden besøg af Justitsminister Peter Hummelgaard.
I november udgav han bogen “Der er noget, vi skal tale om” – en bog, der har skabt stor debat, fordi Peter Hummelgaard ikke kun peger på politiske indsatser, der skal forhindre vold mod børn, men også fortæller om sin egen opvækst i et hjem med en voldelig far. Med udgangspunkt i sin bog besøger han Krogerup d.11.marts.

Udover talks og foredrag får vi også besøg af det prisbelønnede jazzband, Alawari, der spiller op til en stemningsfuld, kantet og magisk jazzoplevelse d.18.februar, som du godt kan glæde dig til.

Du kan se det samlede program til højre, og i vores kalender kan du dykke ned i hvert enkelt arrangement og blive ledt direkte til tilmeldingssiden. Vi ses på Krogerup!

  • 28/1 Sigrid Nygaard – Om fotojournalistik 
  • 4/2 Sine Plambech – Global Sex
  • 18/2 Alawari – Jazzkoncert
  • 25/2 Nagieb Khaja – Livet på Vestbredden
  • 4/3 Sørine Gotfredsen – Om livskraft og gudsforhold 
  • 11/3 Peter Hummelgaard – Der er noget, vi skal tale om
  • 18/3 Lea Korsgaard – Jeg vil se alle sommerfugle
  • 25/3 DOX:Fredensborg – Dokumentarvisning og instruktørbesøg
  • 22/4 Emmy Laura Pérez Fjalland – At få øje på landskab 
  • 29/4 Rasmus Meyer  Trivselskommissionen 
  • 20/5 Anna Balslev – Om scenekunst
  • 27/5 Niels Overgaard  Mere er aldrig nok 
  • 3/6 Kalle Kühlmann – Den virkelig Danmarkshistorie
  • 10/6 Andrea Hejlskov – Vølvens Spådom 

Kontakt os

+45 49 19 03 80

kontoret@krogerup.dk

Therese Juncker

Therese Juncker

Administrationschef

KONTAKT

Krogerup Højskole

Krogerupvej 13

3050 Humlebæk

CVR: 44913216

EAN: 5790002583926

E-mail: kontoret@krogerup.dk

Telefon: 49 19 03 80
(man-tors 9.15-12.15)

NYHEDSBREV

Se september-nyhedsbrevet HER