Grundloven set med unge øjne

Nyheder
Grundlovsdag blev traditionen tro fejret på Krogerup med taler og sang i parken. Læs elev Sofie Bruus Hansens grundlovstale, som handler om, at vi skal bruge vores rettigheder til at lave larm og holde politikerne i ørerne.


Sofie Bruus Hansen holdt grundlovstalen ‘Grundloven set med unge øjne’ til Krogerups grundlovsarrangement den 5. juni.

– Grundlovsdag. Den 5. juni 1849. Dagen, hvor Danmarks første grundlov blev vedtaget, og dagen som mange ser som en fejring af demokratiet.
Men var det, vi fik dengang, overhovedet rigtigt demokrati?

Kvinderne fik først stemme til folketingsvalget næsten 70 år efter, og andre befolkningsgrupper, som tidligere straffede og fattige, fik det først endnu senere. Alligevel hylder vi grundloven i dag.

Men hvad står der egentlig i den? Hvor mange af jer, har læst den?
Jeg skal være ærlig at sige, at jeg ikke vidste præcis, hvad der stod i grundloven, da jeg meldte mig til at holde den her tale. Jeg havde som de fleste andre fået den ind af brevsprækken, da jeg fyldte 18, og måske kort bladret den igennem, men ikke læst den ordentligt.

Ordet konge optræder 41 gange!
Alligevel har jeg gennem mit snart 22 år lange liv fået en idé om, hvad den overordnet handler om. Jeg har altid opfattet grundloven som borgernes beskyttelse mod overgreb og indgriben fra staten eller monarkens side, som en sikkerhed for nogle helt basale rettigheder og i sidste ende som en garanti for et retfærdigt og demokratisk samfund. Og da jeg læste den igennem for en måneds tid siden, blev den opfattelse også bekræftet.

Selvfølgelig stod der nogle ting, som jeg mener godt kunne trænge til en opdatering. Fx at folkekirken understøttes af staten, og at kongen skal tilhøre den evangelisk-lutherske kirke. Selve ordet ”konge” optræder 41 gange! Til gengæld står der ikke et eneste ord om hverken natur, miljø eller klima.
Ja, det er tydeligt, at den har et par år på bagen.

Men grundlæggende er det tydeligt, at dem, der har udformet den, har haft en masse visioner for, hvordan man sikrer borgerne et godt liv. Spørgsmålet er så – har det virket? Har grundloven sikret os nogle af de ting, den drømte om? Desværre ikke helt.

Da jeg læste den, var der flere ting, som sprang lidt i øjnene. For det første havde man dengang den fine vision, at det bør tilstræbes, ”at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for at arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse.” Med en mor, der har været sygeplejerske i godt 20 år, ved jeg lidt om, hvilke konsekvenser alle besparelserne og nedskæringerne har haft for offentligt ansattes arbejdsforhold. Min mor kalder det psykiske arbejdsmiljø for ”sygdomsfremkaldende blandt personalet”. Det er i hvert fald ikke noget, som ”betrygger deres tilværelse”.

Et frit land uden diskrimination
Noget andet, som skulle betrygge ens tilværelse, er paragraf 72: ”brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må kun ske med en retskendelse”. Man ønskede, at sikre borgernes privatliv. I dag er vores personlige oplysninger og informationer dog mindre sikre end nogensinde før. De bliver delt, hacket, solgt og købt, og regeringer og store firmaer har adgang til enorme mængder af vores data. Det synes jeg heller ikke er særlig trygt.

Måske vigtigst af alt skulle grundloven betrygge vores tilværelse med sine mange paragraffer, der udtrykker visionen om et frit land uden diskrimination.
Et land, hvor ”borgerne har ret til at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning”. Et land, hvor man selv bestemmer, hvordan man går klædt, og hvor man bor. Et land, hvor ”ingen på grund af sin trosbekendelse eller afstamning kan berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder”.


Til årets Grundlovsmøde talte foruden Sofie Bruus Hansen også generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp, Christian Friis Bach. Foto: Otto Rønnest

Desværre ser det ikke ud til at være nogle visioner, som regeringen deler i dag. I dag bruger politikerne ikke grundloven som et pejlemærke. I stedet forsøger ministre og embedsmænd at formulere og kringle lovforslag, så de lige præcis kan komme udenom. Det samme gælder for de fælles, internationale konventioner, vi har indgået med andre lande.

Det lader til, at regeringen ikke længere ser flygtningekonventionen og menneskerettighedskonventionen som forpligtende værdisæt men snarere som en forhindring, de skal forsøge at komme udenom. På samme måde med grundloven. Det, de gør, holder måske juridisk set, men principielt strider det direkte imod grundlovens værdier.

Alle ikke længere lige for loven
Som når de fx fratager muslimske kvinder retten til at praktisere deres religion, som de gør ved at kalde et burkaforbud for et maskeringsforbud. Eller som når regeringen med deres såkaldte ”ghettoudspil” vil lave ”særlige regler for særlige områder”, så vi pludselig alle ikke længere er lige for loven. Eller når de tvinger mennesker i bestemte boligområder til at have deres børn i daginstitution fra etårsalderen. Eller når de fratager folk på kontanthjælp og integrationsydelsen deres frie ret til selv at bestemme, hvor de vil bo. De diskriminerer og stigmatiserer socialt udsatte mennesker i en sådan grad, at det næsten er som at være tilbage til før 1953, hvor de fattige ikke måtte stemme. Hvor færre penge betød færre rettigheder. Det er den helt forkerte vej at gå.

Det, der nok bekymrer mig allermest, er, hvordan grundloven ikke formår at forsvare de selv samme visioner og basale frihedsrettigheder- og værdier, som den bygger på, og som vi ser bliver krænket med det ene udspil efter det andet. Da jeg læste nærmere, blev jeg nemlig overrasket over, hvor mange ting, som er mega vagt defineret i grundloven, eller som kun gælder ”medmindre andet er vedtaget ved lov”. Og hvad kan vi så bruge den til, når der altid står noget med småt, hvis der altid er et ”men” eller et ”medmindre”? Hvad kan vi bruge den til, hvis politikerne så nemt kan sno sig uden om? Hvad kan vi bruge den til, hvis den ikke engang kan sikre vores forfædres drømme?

Så lad os tage styringen tilbage!
Der er heldigvis noget, den kan bruges til. Der er heldigvis noget godt ved grundloven. Nemlig de muligheder, den giver os, for at gøre modstand. Vi har ytringsfrihed og pressefrihed, og vi har retten til at danne foreninger og forsamle os. Rettigheder, som vi i modsætning til nogle andre lande er heldige at have. Men: with great power comes great responsibility.

Derfor synes jeg også, at vi er forpligtede til at udnytte de privilegier, som grundloven har givet os til at kæmpe for alle de ting, den ikke har. Bruge de rettigheder, vi har, til at kæmpe for flere og for andres. Bruge de rettigheder til at lave larm og holde politikerne i ørerne. Bruge de rettigheder, til at sige fra, når der er noget, vi er utilfredse med. Når vi kan se, at noget ikke er i orden.

Grundlovsdag er en fejring af demokratiet.
Demokratiet er folkestyre.
Så lad os tage styringen tilbage!

Sofie Bruus Hansen, elev, Krogerup Højskole, forår 2018.