VELKOMMEN TIL KROGERUP

Vi glæder os til en ny sæson med korte kurser på Krogerup i foråret og sommeren 2020, som både byder på klassikere og nye kurser. For første gang afholder vi PÅSKE PÅ KROGERUP, som er vores nye kreative fire-dages kursus. Her kan du fordybe dig i keramik, kor, tekstil eller yoga, samtidig med at du bliver del af et levende højskolefællesskab med foredrag, højskolesang, koncert og tur til Louisiana.

TÆNKEPAUSER byder i år på temaer som politik, nationalitet og leg, og vi glæder os over, at det igen er lykkedes at fylde kurset med skarpe tænkere og dygtige forskere. Vi får desuden besøg af forfatter Naja Marie Aidt, musikjournalist Lucia Odoom og Krogerup-nabo og tidligere minister, Claus Hjort Frederiksen (V), der vil fortælle om sit liv i politik.

Havebrug og kunst
På sommerkurset MAGISKE PLANTER skal vi i år dykke ned i havebrug og naturoplevelser i samarbejde med vores gode naboer, Aarstiderne. Vi har sammensat et program med en bred vifte af praktiske workshops, hvor du blandt andet kan blive klogere på biodynamik og økologisk køkkenhave, og du kan få en introduktion til havkajak og mountainbiking i skovene.

Vi gentager successen fra sidste år med SET GENNEM KUNSTEN, som er vores kunstkursus arrangeret i samarbejde med Louisiana. I år har vi skruet op for det praktiske element, så man følger en workshop hele ugen i fx lyd, tekst, billedkunst eller kuratering og kunstformidling. Temaet i år er surrealisme, og vi glæder os til at udforske det fantastiske og overnaturlige gennem artist talks, performances og syrede indslag i selskab med en masse yngre kunstnere.

I ugerne 29 og 30 kan børn, forældre og bedsteforældre holde verdens sjoveste ferie sammen med trylleri og krabbefiskeri, bål og skumfiduser og masser af kreative værksteder på vores traditionsrige familiekurser. Du kan se en oversigt over alle kurserne og dykke ned programmerne HER.

Vi glæder os til endnu en skøn sæson med korte kurser.

Vi ses på Krogerup!

De bedste hilsner,
Rasmus Meyer, forstander på Krogerup

Kontakt os

+45 49 19 03 80

kontoret@krogerup.dk

Therese Juncker

Therese Juncker

Administrationschef

KONTAKT

Krogerup Højskole
Krogerupvej 13
3050 Humlebæk

CVR: 44913216
EAN: 5790002583926
Telefon: 49 19 03 80
E-mail: kontoret@krogerup.dk

Kontortid: 9.00-12.00

NYHEDSBREV

Se marts-nyhedsbrevet HER