Højskolen er et pusterum fra performancekulturen

Nyheder
Unge er presset af fremdriftsreformer og præstationskulturen. I sidste uge gæstede sociolog Pil Christensen Krogerup med sit foredrag om at blive ‘ramt på identiteten’. Et foredrag, der i den grad viste sig at være vedkommende for skolens elever.

Frederikke Amalie Albrechtsen og Charlotte Kowal Kjærås, journalistelever, F18

Efter en kollision med en køkkenlåge en sen forårsaften i 2013 blev Pil Christensen ramt af en slem hjernerystelse. Hun lå syg i en lang periode, og i den tid, hvor hun ikke længere spurtede gennem livet som i et hamsterhjul, fik hun tid til at fundere over, hvordan hun egentlig ønskede at leve sit liv. Det satte tanker i gang om konkurrencestatens skyggesider, og hvordan et velfærdssamfund spækket med reformer og effektiviseringer påvirker den enkelte. Måske mest af alt de unge.

“Allerede i 8. klasse skal du beslutte, hvad du vil. Vi vil hurtigere skabe en arbejdskraft, og vil hurtigere have unge igennem systemet,” fortalte hun i sit foredrag på Krogerup. Pil fokuserede særligt på de unge, som er opvokset med Pisa-tests, fremdriftsreform og nu også uddannelsesloft.


Sociolog og debattør Pil Christensen talte ud fra sin egen personlige krise i forbindelse med en langvarig hjernerystelse.

Konkurrencen kommer i fokus, og vi skal hele tiden performe på mange forskellige scener – både på uddannelserne og de sociale medier. De har ifølge Pil skabt generationer af unge, som er småstressede, bekymrede og overstimulerede.

Slået ud på banen
Netop denne problematik ramte en af Krogerups nuværende elever, Magnus Emil, med samme kraft som den bold, der gav ham en slem hjernerystelse sidste efterår. Faktisk startede Magnus Emil på højskolens efterårshold. Efter at have fået en bold i hovedet under en fodboldkamp allerede et par dage efter højskolestart måtte han stoppe sit ophold. I 4,5 måned var han plaget af en voldsom hovedpine, og mange af hans dage blev brugt på gåture i Dyrehaven med solbriller på. Magnus Emil havde i gymnasiet haft fuld fart på, og pludselig kunne han ikke engang holde ud at se Netflix.

“Den hastighed, som jeg havde levet i, fik jeg pludselig tænkt meget over – både på godt og ondt,” fortæller Magnus Emil. Det var nemlig rart at komme ned i tempo men også stressende at blive sat på sidelinjen og gå glip af en masse.

Ifølge Pil Christensen rammes flere og flere af længerevarende hjernerystelser. Dette hænger måske sammen med, at vi i forvejen er pressede i vores hverdag og konstant skal præstere – gerne på den halve tid. En tanke, som passer på Magnus Emils oplevelse:

”Jeg har egentlig været max presset siden 2. G, så i starten var det jo rart med et lille break.”

 


Magnus Emil startede på efterårsholdet men måtte stoppe på grund af en alvorlig hjernerystelse. Nu er han tilbage på forårsholdet på Krogerup.

Du er, hvad du gør
Ifølge Pil er en af de vigtigste årsager til det pres, folk oplever, at vi konstant er på vej videre. Vi ser derfor alt omkring os som midler til at nå vores mål. Vores omgangskreds bliver nøglen til det fede job, og en frisk gåtur i skoven er blot en pause, så vi kan præstere endnu bedre, når vi kommer tilbage på kontoret. Det skaber ifølge hende en usund kultur. Ligesom det også er usundt for os, at vi kun er, hvad vi gør. For når vi binder vores identitet op på alle vores præstationer, hvem er vi så den dag, vi ikke er i stand til at præstere?

Da Magnus Emil tilbage i efteråret blev taget af banen, var hans umiddelbare reaktion:
”Det er det mest noieren, jeg nogensinde har prøvet.”

Pludselig kunne Magnus Emil hverken arbejde eller tage i byen med venner, og selv en cafétur gav for meget hovedpine. Folk havde svært ved at forstå, at han ikke kunne være med til ret meget – noget som gjorde Magnus Emil virkelig ked af det.

”Jeg troede, at mit liv var done. Jeg troede aldrig, at det blev bedre.”

Så da det begyndte at lysne for ham, vendte han tilbage til højskolen – nu på forårsholdet. Han havde brug for at gøre noget, fylde noget i sin personlighed igen. For som Pil pointerede, er vi, hvad vi gør, og det har Magnus Emil, som alle os andre, fået ind under huden i det præstationssamfund, som Pil beskriver.

Pusterum eller udskydelse?
Nok var højskoleopholdet for Magnus Emil en kickstarter til at komme tilbage på banen, men under den debat, der fulgte efter Pils foredrag, blev højskolen også af eleverne italesat som et helle fra en ellers hektiske hverdag. Det var Pil helt enig i.

“Højskolen er et pusterum fra performancekulturen og det hamsterhjul, vi lever i.”
Men er vi overhovedet i stand til at tage en reel pause? Det spørgsmål stillede Nikoline og Neel sig selv under tirsdagens foredrag. Der er nemlig et lille men.

“Højskolen er måske lige så meget en udskydelse, som det er et pusterum. Det kan være svært kun at tænke på at være her, for vi skal jo ikke være her for evigt, og man ved, at man skal videre på et tidspunkt,” fortæller Neel.
“Det er godt at få at vide, at man skal slappe af, men det kan også være svært ikke at tænke på, hvad man skal efter opholdet,” supplerer Nikoline.

Hvordan kommer vi ud af dette præstationssamfund og hurtigløben? Ifølge Pil er det vigtigste, at vi begynder at italesætte problemet. Og efter dén tirsdag aften ruller samtalen i hvert fald her på Krogerup. Forhåbentligt er det en start.

X