Hold efterårsferie på Krogerup

Nyheder

I uge 42 kan du synge eller filosofere dig gennem en forrygende højskoleuge i selskab med filosof Malene Trock Hempler og Krogerups forstander, Rikke Forchhammer.

I efterårsferien slå Krogerup Højskole dørene op for to ugekurser; ‘Rytmisk kor-uge’ og ‘Filosofi – den menneskelige eksistens i en global verden’.


Krogerups forstander ved klaveret.

Rytmisk kor-uge ledes af Rikke og Sarah Forchhammer. Rikke Forchhammer er skolens forstander gennem mange år, Sarah er hendes datter og uddannet sanger og kor-leder. I dag arbejder de to sammen i vokal-gruppen Baobab Sisters, hvor Rikke er korleder og Sarah er sanger. Rikke og Sarah sørger for en uge med masser af korsang, hvor der skal synges rytmiske numre med ’groove’ og sjæl, og hvor alle har det sjovt og hårdt undervejs.


Rikke og Sarah Forchhammer, mor og datter og kursusledere sammen i efterårsferien.

Når ‘Rytmisk kor-uge’ går i gang, er Rikke og Sarah netop kommet hjem efter lille måneds turné i Sydafrika med deres vokalgruppe Baobab Sisters, så det er med ny inspiration, historier og dugfriske sange, at de tager imod kursisterne i efterårsferien.

Du kan læse mere om ‘Rytmisk kor-uge’ og tilmelde dig HER.

Filosofi – den menneskelige eksistens i en global verden
Hvis du har lyst til at undersøge og diskutere, hvordan vi som mennesker skal forholde os til globale perspektiver og en omverden, der forandrer sig med stor hast, så er filosofi-kurset måske noget for dig. Kurset ledes af filosof, Malene Trock Hempler, som er Krogerups filosofilærer, i samarbejde med Carsten Friberg, der også er filosof.

Du kan læse mere om ‘Filosofi – den menneskelige eksistens i en global verden’ og tilmelde dig HER.


Malene Trock Hempler leder filosofi-kurset.

Der er flere af arrangementerne, der er fælles for de to kurser. Derfor mødes alle Krogerups efterårs-kursister i fælles stunder, blandt andet til filmaften og ved et hyggearrangement med sangeren Claus Hempler.