Jorden kalder rejser til Jotunheimen

Nyheder
Krogerups nye hovedfag om natur, klima og bæredygtighed – Jorden Kalder – rejser i efteråret til Jotumheimen i Norge.

Jotumheimen er nordeuropas største fjeldområde fuld af dale, høje fjeldtinder og vilde horisonter.

– Enhver dansker vil blive væltet omkuld af et landskab uden træer men fuld af sten, fjelde, dale og toppe, der overstiger ens fantasi, siger lærer på Jorden Kalder, Ida Nielsen Langendorf, der er uddannet friluftsvejleder.

Turen går til de klassiske norske hytter Gamlestoga i Tyin, som ligger ud til både fjeld og sø.

– Om dagen skal vi vandre og lære om at færdes på fjeldet, bestige en top, drikke kakao ved det smukkeste udsigtpunkt og udfordre krop og psyke. Om aftenen tænder vi op i pejsen og læser naturfilosofi og økolitteratur, siger Ida, som glæder sig helt vildt til at indtage det betagende norske landskab sammen med Krogerups første Jorden Kalder-hold.

Det er et stærkt team, som eleverne skal rejse med, for udover Ida skal Marcus Vincent Frostholm, som er Krogerups egen outdoor-lærer og friluftsentusiast, også med på rejsen.

 

X