Overvejer du et ophold på Krogerup Højskole, viser vi meget gerne rundt på den gamle herregård. Vi har nu åbnet for tilmelding til vores Åbent Hus-arrangementer i foråret.
Drømmer du om at tage på et højskoleophold, men vil du først gerne blive lidt klogere på, hvad det egentlig vil sige at gå på højskole?
På Krogerup inviterer vi hver måned på rundvisning. Her kan du snuse til højskolelivet, fagene og menneskene her – og hvis du har lyst, er du velkommen til at tage venner, familie eller din kæreste med.
Åbent hus eller live via Zoom
En dag om måneden hele forårssemestret kan du enten besøge Krogerup Højskole fysisk eller se med via Zoom og blive klogere på livet på højskole. På rundvisningerne kommer du til at møde både lærere og elever, som kan fortælle om, hvordan livet på Krogerup folder sig ud.
Rundvisningen tager en time til halvanden, og I vil være en gruppe, der bliver vist rundt sammen – alt sammen tilsat kaffe, te og kage i rigelige mængder.
Alle datoerne – både til de fysiske arrangementer og Zoom-møderne – finder du via dette link, hvor du også kan tilmelde dig en dag.
Kontakt os
+45 49 19 03 80
kontoret@krogerup.dk

Therese Juncker
Administrationschef
KONTAKT
Krogerup Højskole
Krogerupvej 13
3050 Humlebæk
CVR: 44913216
EAN: 5790002583926
Telefon: 49 19 03 80
E-mail: kontoret@krogerup.dk
Kontortid: 9.00-12.00