Familiesommer på Krogerup

Krogerups familiekursus er en sprudlende uge med sjovt og inspirerende samvær og en masse nye venner. Her er aktivitetsniveauet højt, men der er også tid til samvær, inspiration og fordybelse – og mulighed for både skumfiduser og et glas vin ved bålet.

Om formiddagen kan børn og voksne boltre sig i aktive, kreative og praktiske værksteder, og resten af dagen er der fællesaktiviteter: Vi morgensvømmer, spiller rundbold, laver bål, fanger krabber, synger, leger, bader ved stranden og skaber vores egen mini-festival. Om aftenen er der foredrag og koncert for de voksne, mens børn og teens hygger sig med brætspil, rundbold og andre aktiviteter.

Det bliver en uge med tankevækkende input, samvær og nye venner.

Kurset er for børn fra 6 år.

Formiddags-værksteder:

Om formiddagen deler vi os op i forskellige værksteder. Nogle værksteder er både for børn og voksne, mens andre er delt op. Du vælger først værksted, når du er på højskolen.

Her er de forskellige værksteder, du kan vælge mellem: Rollespil, Krea med naturens materialer, Fodbold, Drama, Vilde smage, Friluftsliv, Løb, bevægelse & afspænding (kun for voksne), medieværksted (for teens) og Jorden rundt (for de yngste børn)

Hvis der ikke er angivet andet, er værkstedet for både børn og voksne. Når vi er samlet på højskolen, fortæller vi meget mere om, hvad der skal ske de enkelte dage, og om hvad man laver på de forskellige værksteder.

Vi glæder os til at være sammen med jer og skabe en sjov højskolesommeruge sammen.

Kursusledere: Jesper Himmelstrup & Mette Nygaard Mikkelsen

PRISER: (4.07.21 – 10.07.21, uge 27, 2021)
– Voksne 4.500 kr.
– Børn 2.000 kr.


 

SØNDAG D. 4. JULI

16:00 Dørene åbnes for indkvartering
17:30 Velkomst
19:30 Trylleshow med Den Spanske Guvernør

MANDAG D. 5. JULI

09:30 Morgensamling
10:15 Værksteder
14:00 Opdagelsesrejse
19:00 Leg, hygge og spil for børn og teens i parken
19:00 Samtalesalon for voksne
20:00 Varulv for teens

TIRSDAG D. 6. JULI

09:30 Morgensamling
10:15 Værksteder
15:00 1 døgn, 2 hold, 3 dyr i parken med naturformidler Vicky Knudsen
19:00 Børn: Krogerup-Bio med popcorn og saftevand
19:00 Teens: Varulv
19:00 Voksne: Foredrag med præst og forfatter Anna Mejlhede om hjertesorgen som et grundvilkår
21:30 Voksne: Sommerquiz og cocktailbar

ONSDAG D. 7. JULI

09:30 Morgensamling
10:15 Festivalforberedelser – vi skaber vores egen mini-festival med musik, dans, tryl og sjov
13:30 Krogerup mini-festival løber af stablen!
18:30 Salsa-undervisning: lær de basale trin
19:00 Koncert med Trypical Cumbia i parken

TORSDAG D. 8. JULI

09:30 Morgensamling
10:15 Værksteder
15:00 Krabbefiskeri i Øresund. Naturvejleder Henrik Lieberkind fortæller om livet i havet og ved stranden
19:00 Børn og Teens: Spil, leg og bål i Parken
19:00 Voksne: Intimkoncert med Mette Nygaard Mikkelsen
20:30 Hygge, fællessang og snobrød ved bålet med vores eget lejrbålsband

FREDAG D. 9. JULI

09:30 Morgensamling
10:15 Værksteder
13:30 Fremvisninger af værksteder
17:30 Velkomstdrinks i parken
18:00 Festmiddag
21:00 Fest og hygge

LØRDAG D. 10. JULI

09:15 Vi synger farvel under blodbøgen

KONTAKT

Krogerup Højskole
Krogerupvej 13
3050 Humlebæk

CVR 44913216
EAN 5790002583926
Telefon: 49 19 03 80
E-mail: kontoret@krogerup.dk

Kontortider: 9.00 - 12.00

NYHEDSBREV

Se det seneste nyhedsbrev HER
X