Indkvartering og praktiske forhold

Indkvartering og praktiske forhold

Vi har til huse i en herregård fra sidst i 1700-tallet, men har mange moderne faciliteter.
Her er en liste over hvad vi har på Krogerup Højskole.

Hvad du ikke behøver at tage med

På værelset er der sengetøj, dvs. dyne, lagen, dynebetræk, pudevår og håndklæde. Da der er bad og toilet på gangene, vil nogle foretrække at tage en badekåbe med.

Skolens kontor

Vi har åbent mellem 13 og 14 hver dag fra mandag til torsdag, og kontoret er selvfølgelig behjælpeligt med spørgsmål du måtte have under opholdet. Herudover sælger vi vaskemønter til vaskemaskinerne, enkelte postkort o.l. Vores postkasse tømmes samtidig med, at vi får post op ad formiddagen hver dag.

Øl, vin og vand

I forbindelse med hovedmåltiderne og om aftenen sælger vi øl, vin og vand.

Hvilke aviser vi holder

Vi abonnerer på Berlingske Tidende, Frederiksborg Amts Avis, Politiken, Information, Weekendavisen, Jyllands-Posten og New York Times International.

Internet

Der er trådløst internet på skolen.

Indkøbsmuligheder

Vest for Humlebæk Station ligger et center med bl.a. en Superbrugs, Irma, apotek, optiker, bager, posthus, Matas o.a. Her har du også mulighed for at hæve kontanter, da vi ikke tager imod Dankort på højskolen.

Louisianamuseet

Ved din ankomst til Krogerup Højskole får du et navneskilt, som samtidig er dit personlige adgangskort til Louisiana. Det har gyldighed den uge, du er på Krogerup.