[row]

syrien

Eleverne på hovedfaget Storbyens Puls følte, at det ikke var nok bare at sidde i klassen og lytte og læse om flygtningekrisen. De ville møde dem, det handlede om. Og hjælpe.

»Politikere og medier kommer så let til at skære flygtninge over én kam, så nogle folk glemmer, at der gemmer sig rigtige mennesker bag tallene«.

Sådan siger Matilde Ettrup Christensen, der sammen med resten af eleverne fra Storbyens Puls gennem de sidste måneder har arbejdet hårdt for at indsamle penge og et halvt ton nødhjælp til en skole for syriske flygtningebørn i Istanbul.

Penge, tøj og computere Eleverne har bl.a. gennem et bankoarrangement samlet godt 11.000 kr. Ind, og derudover blev der doneret legetøj, computere og tøj, fortæller Bjarne Hald, der underviser på hovedfaget:

»Vi sad herhjemme og undrede os over, at vi hver kunne tage 20 kilo bagage med i flyet til Tyrkiet, men alligevel sjældent brugte al den plads? Hvorfor ikke bruge al den plads på nødhjælp. Det kan jo blive til op mod et halvt ton, og så kunne vi jo selv aflevere det til flygtningene personligt«, siger han.

[divider]

Det personlige møde Netop det selv at aflevere hjælpen var noget, der blev lagt vægt på, især blandt eleverne selv.

En af dem, Ellen Nørgaard på 19 år, fortæller om oplevelsen af den nedslidte skolebygning:

syrien2 »Skolen var egentlig blevet lovet penge fra EU, men vi fik at vide, at pengene sad fast i systemet. At skolen bare ventede og ventede. Alligevel håbede de hele tiden, at det ville blive bedre. Derfor var det fedt, at vi kunne komme ned og hjælpe. Direkte. Uden om alt bureaukratiet. Så var vi også sikre på, at det nåede frem til lige præcis dem, der havde brug for det«, siger hun.

Politiken-journalist Kristian Trojaborg har skrevet om overleveringen i Istanbul og lavet nogle fine interview med flere af eleverne om rejsen, om oplevelsen og om højskolens handlekraft.

Læs artiklen på side 12-17 via www.e-pages.dk

Fotos: Lars Just, Politiken og Caroline Kabel Stenild

 

[/row]