Festlige koncerter, spændende talks og debatter og glædelige gensyn med venner, gamle elever, repræsentantskab og naboer prægede lørdag skolens park, hvor der endelig kunne holdes stor 75 års jubilæumsfest.

“Den største fare, sagde Hal Koch, da skolen blev indviet i december 1946, var, at vi hver især blev “privatmennesker”, kun optaget af os selv, eget hverv og egn. Krogerup skulle som en modgift pode med samfundssind og selvindsigt og stå op imod egoismen og åndløshed.”

Sådan lagde forstander Rasmus Meyer an i sin åbningstale til den længe ventede fejring af skolens 75 års jubilæum lørdag.

Festlighederne havde ellers haft lange udsigter med forsamlingsrestriktioner de foregående år, og selvom den gamle hovedbygning i weekenden stod pakket ind i stillads i forbindelse med gennemgribende restaureringer, blev der alligevel fest i parken.

Fest på tværs af generationer

Da Krogerup slog dørene op i 1946, skrev Helge Skovmand i Højskolebladet om indvielsen:

“Festen fik former, som var ualmindelige, men der herskede, trods dette ualmindelige, en jævn og hyggelig stemning, så ingen var i tvivl om, at det var en folkehøjskole, der blev indviet.”

Også på denne dag i 2022 var ambitionen at stable en begivenhed på benene, der skulle kondensere skolen og skabe rammer, hvor folk på tværs af årgangene og generationer kunne mødes, tale – og danse sammen. Og danset, talt, grint og lyttet blev der også – med stribevis af samtalegæster, interessante debatter, musikalske indslag, poesi, politik og menneskemøder dagen igennem.

Tak til gamle elever, taleholdere, talk-gæster, ansatte, naboer, repræsentantskab og venner af skolen, der slog vejen forbi Humlebæk og var en del af fejringen i weekenden.

Fotograf: Mads Leth Grønbeck

Kontakt os

+45 49 19 03 80

kontoret@krogerup.dk

Therese Juncker

Therese Juncker

Administrationschef

KONTAKT

Krogerup Højskole
Krogerupvej 13
3050 Humlebæk

CVR: 44913216
EAN: 5790002583926
Telefon: 49 19 03 80
E-mail: kontoret@krogerup.dk

Kontortid: 9.00-12.00

NYHEDSBREV

Se marts-nyhedsbrevet HER