Efterårseleverne på hovedfaget Journalistik & Medier kan se frem til en lidt anderledes USA-rejse i oktober 2020, hvor den amerikanske præsidentvalgkamp nærmer sig sin slutspurt. Foruden alt det andet kulturelle, faglige og sociale, som roadtrip’et i øvrigt kommer til at byde på, kommer turen derfor i høj grad til at indeholde masser af politik og valgkamp.

Underviser på journalist-faget Jesper Steen Himmelstrup glæder sig til sammen med de kommende efterårselever at tage ud for at møde den amerikanske vælger.

– Vi skal dykke ned i den amerikanske folkesjæl og på 14 dage forsøge at finde ud af, hvad det der mærkelige land er for en størrelse. Det, der selvfølgelig er sindssygt spændende til efteråret, er, at præsident Trump nu har siddet på magten i fire år, og i 2016 var der mange, der sagde, at han ikke ville vinde… på den måde er det lige så uforudsigeligt i år.

Da journalist-holdet var afsted under den forrige præsidentvalgkamp var de bl.a. ude at besøge daværende præsidentkandidat Hillary Clintons hovedkontor i San Francisco, hvor de var med til at ringe stemmer hjem. Jesper håber, at de skal lave noget lignende i år. I øvrigt er landet det helt oplagte sted at besøge for unge journalister, der skal have afprøvet diktafoner og interviewteknikker, for lige præcis amerikanerne er gode fortællere, fortæller han.

– Amerikanerne er et sindssygt imødekommende og gæstfrit folkefærd, meget åbent, de vil gerne fortælle og er meget interesserede, sådan oprigtigt. Det gør det som journalistspire utroligt meget nemmere at gå hen og spørge: Må jeg lige snakke med dig?

Og det er ikke noget dårligt udgangspunkt, når journalisteleverne rundt om i Californiens gader og stræder skal ud og tale med folk af alle overbevisninger:

– Det bliver sindssygt spændende at følge den amerikanske valgkamp på tæt hold. Vi skal både besøge Trump-tilhængere og demokrater, og så skal vi ud og tale med den menige amerikaner. Det bliver i høj grad en tur, som man ikke lige kan arrangere selv, og som man sent glemmer, lover journalistlæreren.

 

 

Kontakt os

+45 49 19 03 80

kontoret@krogerup.dk

Krogerupvej 13, 3050

Therese Juncker

Therese Juncker

Sekretær

KONTAKT

Krogerup Højskole
Krogerupvej 13
3050 Humlebæk

CVR 44913216
Telefon: 49 19 03 80
E-mail: kontoret@krogerup.dk

Kontortider: 9.00 - 12.00

NYHEDSBREV

Se det seneste nyhedsbrev HER

X