Lange kurser

Ophold på Krogerup Højskole

Krogerup er en højskole for dig, der vil forstå den verden, du lever i. Dig, som er nysgerrig på verden omkring dig – og føler et ansvar for den.

Nogle kommer til Krogerup for at tænke sig om, andre for at dygtiggøre sig eller prøve sig selv af i et trygt miljø. Og så er der dem, der kommer for at forandre verden, kunstnerisk, politisk, journalistisk eller på anden vis. Men oftest er det faktisk en kombination af forskellige årsager – og ingen er rigtigere end andre.

Du bestemmer, hvordan dit højskoleophold skal se ud. Inden du starter, vælger du et af vores otte hovedfag, der danner rammen om det faglige indhold. Når du er startet på højskolen, kan du vælge mellem cirka 24 valgfag. I efteråret har du tre valgfag og på forårsholdet fire.

Hvad er et elevophold?

Et elevophold varer om foråret 8, 12 eller 24 uger og om efteråret 7, 8 eller 18 uger. – alt afhængig af hvilket hovedfag, du vælger, og hvornår du starter på højskolen. Opholdet består af undervisning i dit hovedfag og valgfag, en rejse på mindst to uger og et afgangsprojekt.
Derudover er et højskoleophold på Krogerup spækket med fester, faglige arrangementer og socialt samvær med en masse andre unge mennesker, som du bor på skolen med. Der er hjemrejseweekend ca. to gange på et elevophold.

For at tage et elevophold skal du være 17 1/2 år ved kursusstart. Læs meget mere om hvordan hverdagen ser ud, når du går på Krogerup Højskole.

X