Deltag på Krogerup Højskoles naturkursus i uge 28, hvor du bl.a. kan prøve kræfter med køkkenhavedyrkning, plantefarve, naturtegning, cyanotypi og meget andet. Du kan stadig nå at få plads.
Til sommer kan du komme med ud i det grønne, prøve kræfter med at dyrke jorden og få oplevelser i naturen på NÅR NATUREN KALDER.
Det ugelange kursus finder sted fra d. 9. til d. 15. juli 2023, og der er stadig ledige pladser tilbage.
Kurset byder på et væld af spændende workshops, foredrag og debatter om den danske natur, biodiversitet og økologisk havebrug. Du kan også selv glæde dig til at få jord under neglene på de mange praktiske værksteder.
Fadøl, fuglestemmer og fordybelse i naturens æstetik
Kursusansvarlig for NÅR NATUREN KALDER, underviser på Krogerup Sarah Hellebek, glæder sig til at fordybe sig i alt det, vi kan lære af naturen:
“Jeg glæder mig til, at vi skal blive klogere på nogle af de arter, der bor omkring os og bruge alle sanser til at arbejde med naturens æstetik. Og så skal vi selvfølgelig også stå op med fuglene for at lære nye fuglestemmer, hoppe i Øresund, drikke fadøl fra vores naboer Kølsters og på trævandring rundt i Krogerups Park for at lære mere om de gamle træer.”
Vil du være sikker på at få fat i en af de sidste billetter, kan du tilmelde dig via vores tilmeldingssystem lige her. Der er penge at spare, hvis du er studerende, eller hvis du er medlem af en af vores samarbejdspartnere. Se mere om rabatterne og læs mere om programmet dag for dag på kursussiden her.
Vi ses på Krogerup!
Kontakt os
+45 49 19 03 80
kontoret@krogerup.dk
Therese Juncker
Administrationschef
KONTAKT
Krogerup Højskole
Krogerupvej 13
3050 Humlebæk
CVR: 44913216
EAN: 5790002583926
E-mail: kontoret@krogerup.dk
Telefon: 49 19 03 80
(man-tors 9.15-12.15)