Nanna Navntoft ny fotolærer på Krogerup - Krogerup Højskole

Fotojournalist Nanna Navntoft har sluttet sig til lærerstaben og udgør nu sammen med Lotte Fløe og Kasper Palsnov det stærke team omkring FOTO.

Selvom Nanna er relativt nyuddannet, har hun over de senere år vundet et væld af priser for sine fotografier og er senest gået hjem med førstepriserne i hhv. Kravling-uddelingen og College Photographer of the Year for billeder fra sin dokumentariske fotoserie om spiseforstyrrelsen BED.

– For mig er det at være fotograf alt det andet end blot at trykke på knappen. Det handler derimod om at researche på et emne, kunne skabe kontakt, bruge tid med dem, man gerne vil fotografere, og finde frem til den rette måde at visualisere projektet på, fortæller Nanna, der synes, det er spændende at arbejde med eleverne på fotolinjen, der nu for alvor er ved at have lært deres kameraer at kende og begynder at opdage, hvordan de finder deres individuelle visuelle sprog.

 

Når Nanna kan bryste sig af mange flotte hædersmedaljer for sit arbejde, betyder det først og fremmest noget, fordi priserne får de spændende projekter, hun har haft under huden i flere år ad gangen, til at leve.

– Jeg er selvfølgelig rigtig glad for anerkendelsen, men vigtigere er, at forbundet med priserne kommer som oftest også noget omtale. Jeg har brugt mere end tre år på at lave portrætserien om BED, og jeg synes fortsat, at den er vigtig. Og så bliver jeg meget rørt, når de portrætterede stolt deler nyheden på sociale medier, når serien har vundet en pris. Så føler jeg virkelig, at mit arbejde giver mening.

Vi glæder os til at følge med i Nannas spændende arbejde fremover og ser også frem til mange fine og vigtige fotoserier fra højskolens fotoelever i den kommende tid!


Nadja Engsig, fra portrætserien om BED

Kontakt os

+45 49 19 03 80

kontoret@krogerup.dk

Krogerupvej 13, 3050

Therese Juncker

Therese Juncker

Sekretær

KONTAKT

Krogerup Højskole
Krogerupvej 13
3050 Humlebæk

CVR 44913216
EAN 5790002583926
Telefon: 49 19 03 80
E-mail: kontoret@krogerup.dk

Kontortider: 9.00 - 12.00

NYHEDSBREV

Se det seneste nyhedsbrev HER

X