Er menneskerettighederne, som vi kender dem, stadig et vigtigt værktøj til at sikre værdige liv for mange i 2022? Nyt valgfag undersøger og udfordrer det spørgsmål.
Hvad er menneskerettighederne, og hvordan kan vi bruge dem i dag? Det kommer eleverne sammen med undervisere Emilie Refsgaard og Benedikte Raft til at disktutere på det nye valgfag KANTEN AF KONVENTIONERNE.
“Menneskerettighederne er kun legitime, så længe vi bakker dem op. Det mener jeg, at vi skal turde tale højt om.” Sådan siger Emilie Refsgaard, der er den ene underviser på det nye fag, og som har en baggrund i bl.a. Red Barnet og Humanity in Action, som programansvarlig for Folkets Klimamarch og for den feministiske tænketank Tora. Hun fortsætter:
“Alle ved, at det for tiden er politisk accepteret at gå til kanten af konventionerne i Danmark; vi har en ny partileder, der er dømt for at handle i strid med menneskerettighederne, LGBTQIA+-borgere oplever at blive råbt ad i bussen, personer med tørklæde skal sende langt flere jobansøgninger, mennesker uden statsborgerskab har reelt igen rettigheder, og personer med grønlandske rødder skal finde sig i hadefuld tale, selvom de har dansk statsborgerskab. Så, hvorfor har vi dem?”
Kedelig lærebogssnak
For Benedikte Raft var menneskerettighederne i mange år kedelig lærebogssnak, som hun blot havde hørt om i folkeskolen:
“Menneskerettighederne blev udviklet af hovedsageligt vestlige, velstående og indflydelsesrige toppolitikere og diplomater for omkring 70 år siden. Siden er meget sket, og spørgsmålet er, om menneskerettighedsprojektet skal gentænkes. Jeg håber, at vores fag vil hjælpe eleverne med at forstå juraens komplicerede spaghettiknuder,” siger Benedikte, der selv har arbejdet med menneskerettighederne på helt tæt hold med f.eks. udokumenterede migrant-sexarbejdere på Istedgade, toppolitikere på Christiansborg, på store, smarte kontorer i interesseorganisationer og i Den Dominikanske Republik ved en af de mest betændte statsgrænser i verden.
Nye fælles visioner for global retfærdighed
Til spørgsmålet om, hvorfor Krogerup nu bliver stedet, hvor de skal diskutere fremtiden for menneskerettighedsprojektet med skolens elever, er de to enige:
“Krogerup er jo et epicenter for kritiske, politisk aktivistiske unge. Det er her, vi mødes og forbereder os på at løse verdens udfordringer,” siger Emilie, og Benedikte supplerer:
“For mig er Krogerup stedet, hvor man kan tænke store tanker, og jeg glæder mig til at møde vidensbegærlige og engagerede unge, der vil være med til at gentænke menneskerettighederne – og måske, måske ikke, hjælpe med at skabe nye visioner for, hvordan vi kan arbejde for global samhørighed og retfærdighed.”
I vores store valgfagskatalog kan du læse meget mere om KANTEN AF KONVENTIONERNE og de mange andre valgfag, der bliver udbudt som del af de lange ophold, der løber over hhv. et forårs- og efterårssemester på Krogerup. Du kan også læse meget mere om dagligdagen på Krogerup, og hvad det vil sige at gå på højskole.
Kontakt os
+45 49 19 03 80
kontoret@krogerup.dk
Therese Juncker
Administrationschef
KONTAKT
Krogerup Højskole
Krogerupvej 13
3050 Humlebæk
CVR: 44913216
EAN: 5790002583926
E-mail: kontoret@krogerup.dk
Telefon: 49 19 03 80
(man-tors 9.15-12.15)
