[row]
– Jeg har altid vidst, at jeg gerne ville lave film. I mange år var det svært at finde ud af, hvordan jeg kunne kombinere den lyst med et liv, hvor jeg samtidig kunne engagere mig i verden, måske endda gøre den bedre. Indtil jeg for 10 år siden fandt dokumentarfilmen. Jeg var instruktørassistent på dokumentarfilmen Blekingegadebanden, og siden har jeg brændt for dokumentarfilm, siger Esben, der tidligere har undervist i filmvalgfag på Krogerup.
– Krogerup er en super inspirerende ramme, og jeg elsker mødet med eleverne. ‘Hvem er vi, og hvor skal vi hen?’ og ‘Hvordan kan vi gøre en forskel’, spørger de sig selv. Og sammen prøver vi gennem filmen at finde svar på de spørgsmål. Der er noget særligt ved stedet, en helt speciel energi på Krogerup. Og det er en gave at hjælpe de unge med at kigge på verden gennem filmen. Det er fantastisk inspirerende, siger Esben.
[divider]
Esben vil blive del af et undervisningsteam på ’Film, Serier & Dokumentar’ sammen med hovedfagslærer og instruktør Martin Schmidt. Læs mere om ’Film, Serier & Dokumentar’ her: https://krogerup.dk/lange-kurser/hovedfag/
[divider]
[/row]