Nyt valgfag på Krogerup Højskole, ledt an af de to forfattere til bogen “Feministisk selvforsvar – om at sætte grænser”, tager fat i konkrete værktøjer til eleverne, der oplever at måtte sige fra overfor vold og grænseoverskridende adfærd i hverdagen.

Når eleverne vender hjem fra studierejser i næste måned, vil faget FEMINISTISK SELVFORSVAR som noget nyt være at finde på valgfagslisten, ledt an af forfatterne til bogen af samme navn Asta-Maja Njor Boisen (øverst) og Katinka Klinge Albrectsen (nederst).

Det bliver et fag, der kommer til at tage eleverne ud på en lang rejse i feminismens historie og diskutere alt fra grænser, voldskultur, feminisme og – ikke mindst – selvforsvar. Samtidig bliver det et fag, der vil lære eleverne aktivt at stå fast ved egne grænser. To elementer der hænger uløseligt sammen iflg. Asta-Maja og Katinka, der for nylig har udgivet deres fælles bog “Feministisk selvforsvar – om at sætte grænser” på Gyldendal – en bog de selv ville ønske, de havde haft, da de var yngre.

“Som så mange andre kvinder har vi selv været i en del situationer med grænseoverskridende adfærd og sexisme, hvor vi har haft svært ved at sige fra,” fortæller Asta-Maja.

“Med bogen kommer vi med helt konkrete bud på, hvordan man kan gøre dette, både som individ og sammen med andre. Vi har også forsøgt at komme med svar på nogle af de spørgsmål, der er blevet rejst i kølvandet på #MeToo-debatten. Og for Katinka, der er fotograf, har det været vigtigt at sætte nogle andre billeder på, hvad det vil sige at være offer, end dem man oftest ser i medierne.”

Og valgfaget, som de to skal undervise i sammen på Krogerup, kommer til at have samme ærinde som bogen:

“Med undervisningen på Krogerup vil vi sætte de forskellige voldstyper – fysisk, psykisk, seksuel, digital, økonomisk, materiel – under lup og undersøge, hvordan disse ofte hænger sammen. Vi vil også tale om selvforsvaret som en del af den lange feministiske historie og komme med konkrete værktøjer, som de unge kan bruge til at sige fra overfor vold og grænseoverskridende adfærd i deres hverdag. Feministisk selvforsvar er feminisme i praksis, og vi glæder os til at handle feministisk sammen med de unge på Krogerup!”

Du kan læse mere om skolens mange forskellige valgfag, herunder Asta-Maja og Katinkas nye fag, lige her.

Fotocredit: Rita Khulmann

Kontakt os

+45 49 19 03 80

kontoret@krogerup.dk

Therese Juncker

Therese Juncker

Administrationschef

KONTAKT

Krogerup Højskole
Krogerupvej 13
3050 Humlebæk

CVR: 44913216
EAN: 5790002583926
Telefon: 49 19 03 80
E-mail: kontoret@krogerup.dk

Kontortid: 9.00-12.00

NYHEDSBREV

Se det seneste nyhedsbrev HER