Dit nye hjem
Krogerup Højskole er en smuk, gammel og fredet herregård, hvor der både er plads til dyb dialog og heftig debat – og til energisk rundbold i parken, knitrende bål og sene nattefester. Højskolen ligger i det nordlige Humlebæk med en enestående udsigt ud over marker og herregårdsparken, som er fyldt med gamle, høje og stolte træer – nogle af dem har udstået mere end 500 år.
I hovedbygningen ligger spisesalen, foredragssalen og biblioteket. I de øvrige og nyere bygninger finder du fest- og teatersal, store som små undervisningslokaler, IT-rum samt pejsestuen, der fungerer som pauserum, café og mødested uden for undervisning og kursus.
Vi har også bibliotek og avislæsestue, pejsestue, bar, krearum, fotoværksted, vaskekælder og cykelkælder.
Værelserne
På Krogerup er der plads til 110 elever og kursister. Du kommer enten til at bo på enkeltværelse eller dobbeltværelse. De fleste bor på dobbeltværelse og får dermed rabat på opholdet.
Langt de fleste værelsers indretning og møbler er fra 50erne, tegnet af Børge Mogensen. Hvert værelse er udstyret med håndvask, skab, skrivebord, opslagstavle og spejl. De nyrenoverede fælles toiletter og bad findes på gangene.
Kontakt os
+45 49 19 03 80
kontoret@krogerup.dk
Krogerupvej 13, 3050

Therese Juncker
Sekretær
KONTAKT
Krogerup Højskole
Krogerupvej 13
3050 Humlebæk
CVR 44913216
EAN 5790002583926
Telefon: 49 19 03 80
E-mail: kontoret@krogerup.dk
Kontortider: 9.00 - 12.00