Meget snart skal vi byde velkommen til et helt hold nye elever på Krogerups efterårshold, og til den tid kommer eleverne til at stifte bekendtskab med flere nye, superspændende valgfag.

Det gælder bl.a. ‘Tag økonomien tilbage’ med ny underviser på Krogerup, tidligere MF og økonomi- og erhvervsordfører for Enhedslisten, Pelle Dragsted. Pelle selv siger sådan her om snart at kunne føje højskoleunderviser til cv’et:

– Jeg glæder mig til sammen med eleverne at dykke ned i de økonomiske idéer og teorier og undersøge og diskutere, hvordan en mere retfærdig, bæredygtig og demokratisk økonomi kunne se ud.

Diskussioner om økonomi skal nemlig ikke kun være forbeholdt de få, mener Pelle, der glæder sig til at lade eleverne tage del i emnet på en ny måde:
– Vi lever i en opbrudstid, hvor økonomiske teorier, dogmer og sandheder i stigende grad udfordres af nye tankesæt og perspektiver. Men mange holder sig tilbage fra de økonomiske diskussioner, fordi de opfattes som svære eller tekniske.

Forstander Rasmus Meyer er spændt på den nye tilføjelse til valgfagsprogrammet med Pelle bag roret:
– Om man er enig med Pelle eller ej, så er han en af sin generations mest interessante politikere, og diskussionen af, hvordan vi kan demokratisere økonomien, tager i de her år fart. Den diskussion vil vi gerne blive klogere på og tage del i, siger han.

Udover ’Tag økonomien tilbage’ kan eleverne i første valgfagsblok i efteråret vælge mellem følgende valgfag:
Friluftsliv, Keramik, Tekstil, kunstfaget Tegn i Verden, Kald det Kærlighed, madfaget Uuummmmhhhh, Møder på Hal-Vejen, Yoga, Planetær Politik, Syng! Syng! Syng!, Drama, Tegneserier, Det Eksotiske Sverige, Eventdesign og Projektledelse, Historier fra Landevejen, Skak, Det digitale menneske og Naturhåndværk.

I anden valgfagsblok er der 20 andre valgfag at vælge mellem. Du kan se den fulde liste over Krogerups hoved- og valgfag under ‘Lange ophold’ på www.krogerup.dk.

Kontakt os

+45 49 19 03 80

kontoret@krogerup.dk

Therese Juncker

Therese Juncker

Sekretær

KONTAKT

Krogerup Højskole
Krogerupvej 13
3050 Humlebæk

CVR 44913216
EAN 5790002583926
Telefon: 49 19 03 80
E-mail: kontoret@krogerup.dk

Kontortider: 9.00 - 12.00

NYHEDSBREV

Se det seneste nyhedsbrev HER
X