Sommer på Krogerup - UDSOLGT– Opret dig på ventelisten - Krogerup Højskole

Sommer på Krogerup – UDSOLGT– Opret dig på ventelisten

DKK 0,00DKK 9.500,00

Ryd
Varenummer (SKU): 88019

Tilbage til kursusoversigten

Beskrivelse

Vær med en kreativ og musikalsk højskoleuge, hvor vi fordyber os i enten keramik, yoga, tekstil eller kor. ’Sommer på Krogerup’ er et sanseligt og sjovt sommerkursus, hvor vi også skal høre foredrag om kultur og natur, vandre og tage på udflugt, høre musik og synge sammen og nyde en økologisk cocktail i parken.

Kurset finder sted sammen med vores kursus om havebrug og naturoplevelser – Magiske Planter – så der vil være fælles program med dette kursus. Det betyder, at når man ikke er på sin workshop, tilbringer man meget af tiden udenfor i vores dejlige park og i omgivelserne omkring Krogerup. Man får blandt andet mulighed for at komme med på markvandring hos vores naboer, Aarstiderne, man kan komme med til ølsmagning hos Kølster Malt og Øl, som brygger økologiske øl på Krogerup, man kan komme med på en dagsudflugt til enten Gurre Sø eller andelsgården Lerbjerggård i Melby, der er tilbud om morgenbad i Øresund, og hele ugen kan man gå gratis på Louisiana, der ligger en kort gåtur herfra. Og meget mere!

Keramik og glasur // Esben Kaldahl
På kurset dykker vi ned i keramikkens magiske verden af glasurer.
Glasuren er overfladen, der ligger som yderste lag på keramikken og som findes i et væld af farver og stofligheder. Nogle bobler, skinner og løber, andre er knastørre, revner og smuldrer.
Kurset er en praktisk introduktion til hvordan man nemt kan arbejde med glasurer på en eksperimenterende og intuitiv måde hvor alle kan være med. Formålet er at lade sig overraske når glasurerne folder sig ud.
Der vil blive stillet keramik til rådighed som er klar til at blive glaseret.
Esben Kaldahl er keramiker.

Tekstildesign // Marie Holst Lorenzen
På workshoppen kommer du til at stifte bekendtskab med klassiske tekstile teknikker og metoder med afsæt i den natur, der omgiver Krogerup Højskole. Vi skal bruge den omkringliggende park, skov og mark og undersøge, hvordan naturens materialer, farver og teksturer kan bruges i en tekstil sammenhæng. Vi skal arbejde praktisk, eksperimenterende og materialenært og opleve den umiddelbarhed, der er i at arbejde med tekstil som sanseligt og taktilt håndværk.
Marie Holst Lorenzen underviser i faget ’Tekstil’ på Krogerup Højskole, hvor hun også står for skolens kreaaftener. Marie arbejder desuden på Copenhagen Contemporary og studerer tekstil på Designskolen i København og interesserer sig primært for, hvordan…

Yoga // Ingeborg Grønlykke
Yoga kan ikke diskuteres, men skal opleves. Vær med til at dykke ned i yogaens væsen gennem temaer som langsomhed, renselse og balance. Vi afprøver nogle af yogatraditionens åndedræts- og bevægelsesøvelser, som har til hensigt at rense krop og sind. Vi udfordrer det indre og ydre tempo og oplever, hvad der sker med vores opmærksomhed og nærvær, når vi tillader os at falde i staver med mindfulness og yogaøvelser. Vi sætter vores balance på en prøve og oplever, hvad det vil sige intentionelt at miste fodfæste for en stund. Vi vil nørde solhilsnen og på egen krop mærke, hvorfor denne serie har fået kendisstatus.
“Yoga is not about touching your toes, it is about what you learn on the way down”, og alle – uanset højde, drøjde og fleksibilitet – kan deltage på denne workshop.
Ingeborg Grønlykke er yoga- og mindfulnesslærer og underviser Krogerups unge elever i yoga hver uge.

Rytmisk kor // Mette Nygaard Mikkelsen
Kom og syng, hvis du trænger til et energiboost af harmonier, glade mennesker og natur. Du behøver ikke kunne læse noder, da vi udelukkende synger med tekstark og lærer stemmerne på øret. Det centrale er glæden ved at synge sammen! Temaet for koret på dette kursus er “sange til Øresund”, og det betyder at sangene, vi skal arbejde med, alle forholder sig den kraft og skønhed vi oplever ved vandet. Derfor skal vi også bruge den skønne natur, der omgiver den gamle herregård i løbet af kurset.

Mette Nygaard Mikkelsen er Krogerups faste korleder, og hun underviser desuden i fagene Syng ud og Rytmisk musik. Mette elsker at sidde ved det sorte flygel og komponere sin egen musik, og for Mette er det vigtigste ved at spille musik fællesskabet og spilleglæden ved at skabe noget sammen.

Kursusleder: Mette Nygaard Mikkelsen

PRISER: (05.07.20 – 11.07.20, uge 28)
– Enkeltværelse 5.750 kr.
– Dobbeltværelse 4.750 kr.
– Dagskursist 4.000 kr.
– Studerende 2.500 kr.

Yderligere information

Værelse

Enkeltværelse, Delt Dobbeltværelse 1 per., Dobbeltværelse 2 per., Delt Dobbeltværelse 1 per. (Studerende), Dobbeltværelse 2 per. (Studerende), Dagelev, Venteliste

X