Politisk debat om unge i mistrivsel, dragshow, dokumentar-filmvisning, foredrag og samtaler – Krogerup Højskoles program for efterårets tirsdagsarrangementer er nu ude.

Sensommer afløses inden længe af efterår, og på Krogerup betyder det stribevis af foredragsarrangementer over de kommende måneder med nogle af tidens vigtigste stemmer:

“Ambitionen med tirsdagscaféerne er – kort fortalt – at præsentere eleverne for nogle af tidens væsentligste stemmer og nogle af tidens vigtigste spørgsmål. Og jeg synes faktisk – i al beskedenhed – at vi lykkes udmærket med den ambition dette efterår. Politik, køn, film, historie, journalistik, jazz, aktivisme, tro, popkultur og repræsentation. Jeg glæder mig,” siger forstander Rasmus Meyer om årets caféprogram.

Normkritik, jazz, unges mistrivsel og flugt fra krig

I september fortæller landsforperson for DFUNK (Dansk Flygtningehjælp Ungdom) Rahima Abdullah, der i øvrigt er forhenværende elev på Krogerup Højskole, om sin flugt fra krigen i Syrien som 14-årig, sin vej ind i det danske samfund – og sin kamp for alles ret til at bruge sin stemme.

Den 25. oktober sætter vi politikere Alex Vanopslagh (LA) og Jacob Mark (SF) stævne for at debattere udfordringen med den slående andel af unge, der er i mistrivsel. 1. november gæster P8 Jazz-radiovært Julian Svejgaard skolen for at give en indføring i jazzens verden for begyndere. 22. november leverer Mizz Privileze dragshow og normkritik. Og 29. november kommer ansvarshavende chefredaktør for Ekstra Bladet Knud Brix og debatterer fremtiden for tabloid journalistik.

Her er det fulde program for efterårets Krogerup Caféer:

  • 13/9: Dokumentarist Simon Lereng Wilmont om sin prisvindende dokumentar “A House Made of Splinters” om et børnehjem i Ukraine
  • 20/9: Landsforperson for DFUNK Rahima Abdullah om flugten fra Syrien og sin vej ind i aktivismen
  • 27/9: Journalist Lucia Odoom om repræsentation i popkulturen AFLYST
  • 25/10: Politikere Jacob Mark og Alex Vanopslagh i debat om unges mistrivsel AFLYST
  • 1/11: Radiovært Julian Svejgaard i en introduktion til jazz
  • 8/11: Sognepræst og debattør Sørine Gotfredsen om Gud og det moderne menneske
  • 15/11: Anne Kirstine Hermann om sin bog “Imperiets børn – Da Danmark vildledte FN og Grønland for at beholde sin sidste koloni”
  • 22/11: Drag queen Mizz Privileze om normkritik, bekæmpelse af hate crimes og at bryde med kassetænkning
  • 29/11: Chefredaktør på Ekstra Bladet Knud Brix om det tabloide
  • 13/12: Chefredaktør på Dagbladet Information Rune Lykkeberg om hvordan idéer kan forandre verden

OBS: Ikke alle arrangementer er åbne for gæster udefra. De af vores arrangementer, der er åbne, kræver tilmelding. I vores kalender kan du læse mere om de enkelte arrangementer, og her finder du også link til tilmeldingsformularen til de af Krogerup Caféerne, der er åbne for gæster.

Vi ses på Krogerup Højskole!

Kontakt os

+45 49 19 03 80

kontoret@krogerup.dk

Therese Juncker

Therese Juncker

Administrationschef

KONTAKT

Krogerup Højskole
Krogerupvej 13
3050 Humlebæk

CVR: 44913216
EAN: 5790002583926
Telefon: 49 19 03 80
E-mail: kontoret@krogerup.dk

Kontortid: 9.00-12.00

NYHEDSBREV

Se det seneste nyhedsbrev HER