Ugekurset SKABERTRANG har premiere til sommer, og vi har glædet os til endelig at kunne løfte sløret for program og workshops. Foto: Hannah Aurora Almstrup
Nu er programmet for SKABERTRANG 2024 landet
Vi har knoklet for at få foredragsholdere, udflugter, workshops og aftenarrangementer i hus. Nu er vi stolte af at kunne præsentere programmet for vores nye sommerkursus SKABERTRANG, som løber af stablen i uge 27.
På Krogerup har vi ugekurser for unge og gamle, kreative, aktive og videbegærlige sjæle. Til sommer har to nye kurser premiere, nemlig det kreative ugekursus SKABERTRANG og friluftskurset UNDER ÅBEN HIMMEL.
Vi har lagt os i selen for at sammensætte varierede og inspirerende programmer, hvor der er lidt for enhver smag. Nu er programmet for årets SKABERTRANG også klar. Her følger nogle udpluk fra ugen:
Madlavning, billedkunst og meditation
På SKABERTRANG følger du en normal højskoleuge med morgensamling, lækre måltider, bål i parken, badeture til Øresund tilsat foredrag, koncert og meget andet. Dertil kommer tre forskellige workshops, som du som kursist får mulighed for at fordybe dig i.
Vi har samlet en række workshops, hvor vi kaster os ud i den kreative proces, bliver klogere på skabertrangens drivkraft, udforsker den kunstneriske inspiration og meget andet. Fælles for de mange workshops er som udgangspunkt, at målet ikke er at producere kunstneriske genstande, men snarere at udforske vores individuelle kreativitet og kunstneriske udfoldelse. Det skal vi bl.a. på workshoppen om kunstnerisk “drive” med lydkunstner Jacob Kirkegaard, håndmodellering med keramiker Joy Olivarius, maleri med naturens materialer med billedkunstner Lisbeth van Deurs, udforskning af madlavningens kunst med kok Carsten Lunding, skovbadning og meditation med yogainstruktør Jenny Lundberg og det fotografiske blik i verden med fotograf Asbjørn Sand.
Når du ikke er fordybet i en af de mange workshops, skal vi bl.a. på tur til Rudolph Tegners Museum & Statuepark, høre om arbejdet med kurateringen af en udstilling med Louisiana-museumskurator Mathias Ussing Seeberg og til vinsmagning på vingården Garbolund.
WORKSHOPS SKABERTRANG 2024:
- DRIVE – EN KOLLEKTIV UNDERSØGELSE AF SKABERTRANGENS UDSPRING
- GRAFISKE SELVPORTRÆTTER – LINOLEUMSTRYK
- PLANTEPOESI PÅ TEKSTIL
- FOTOGRAFISK WORKSHOP – ET BLIK I VERDEN: HVORDAN SER JEG?
- MODELLÉR – FIND ROEN GENNEM HÅNDMODELLERING
- BILLEDER I STORE FORMATER MED NATURMATERIALER
- SKOVBADNING OG MEDITATION
- UUUUUMM – MADLAVNINGSWORKSHOP
- CYANOTYPI
- FOTOGRAFISK WORKSHOP – ET BLIK I VERDEN: HVORDAN SER VI?
- VILDLER – HVORDAN SKABER VI AF NATURENS SKATKAMMER?
- MALERI MED NATURENS SMUKKE DETALJER
- DREJEKUNDSKABER – ET INDBLIK I EN AF KERAMIKKENS SVÆRESTE TEKNIKKER
Nu er programmet for SKABERTRANG 2024 landet
Ugekurset SKABERTRANG har premiere til sommer, og vi har glædet os til endelig at kunne løfte sløret for program og workshops. Foto: Hannah Aurora Almstrup
Vi har knoklet for at få foredragsholdere, udflugter, workshops og aftenarrangementer i hus. Nu er vi stolte af at kunne præsentere programmet for vores nye sommerkursus SKABERTRANG, som løber af stablen i uge 27.
Vi har lagt os i selen for at sammensætte varierede og inspirerende programmer, hvor der er lidt for enhver smag. Nu er programmet for årets SKABERTRANG også klar. Her følger nogle udpluk fra ugen:
Madlavning, billedkunst og meditation
På SKABERTRANG følger du en normal højskoleuge med morgensamling, lækre måltider, bål i parken, badeture til Øresund tilsat foredrag, koncert og meget andet. Dertil kommer tre forskellige workshops, som du som kursist får mulighed for at fordybe dig i.
Vi har samlet en række workshops, hvor vi kaster os ud i den kreative proces, bliver klogere på skabertrangens drivkraft, udforsker den kunstneriske inspiration og meget andet. Fælles for de mange workshops er som udgangspunkt, at målet ikke er at producere kunstneriske genstande, men snarere at udforske vores individuelle kreativitet og kunstneriske udfoldelse. Det skal vi bl.a. på workshoppen om kunstnerisk “drive” med lydkunstner Jacob Kirkegaard, håndmodellering med keramiker Joy Olivarius, maleri med naturens materialer med billedkunstner Lisbeth van Deurs, udforskning af madlavningens kunst med kok Carsten Lunding, skovbadning og meditation med yogainstruktør Jenny Lundberg og det fotografiske blik i verden med fotograf Asbjørn Sand.
Når du ikke er fordybet i en af de mange workshops, skal vi bl.a. på tur til Rudolph Tegners Museum & Statuepark, høre om arbejdet med kurateringen af en udstilling med Louisiana-museumskurator Mathias Ussing Seeberg og til vinsmagning på vingården Garbolund.
Kontakt os
+45 49 19 03 80
kontoret@krogerup.dk
Therese Juncker
Administrationschef
KONTAKT
Krogerup Højskole
Krogerupvej 13
3050 Humlebæk
CVR: 44913216
EAN: 5790002583926
E-mail: kontoret@krogerup.dk
Telefon: 49 19 03 80
(man-tors 9.15-12.15)