Den 12. maj havde vi fint besøg på Krogerup af bl.a. statsminister Mette Frederiksen, børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil, formand for DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd Chris Preuss, formand for Danske Skoleelever Ester Vyff Petersen og flere andre til en snak om unges trivsel efter en coronapandemi. Det har et nedsat ungdomspanel bestående af flere relevante aktører med vores egen forstander Rasmus Meyer i spidsen over den senere tid nemlig diskuteret og fremsat 15 specifikke anbefalinger til, som onsdag blev præsenteret i skolens park..

 

 

– Mit håb er, at regering og folketing vil virkeliggøre forslagene. For der er brug for en ekstra indsats. En ekstra indsats for de mange, men særligt for de få, der allerede før corona var udsatte og sårbare. Men der skal hjælpes på en måde, der myndig- og mægtiggør – ikke sygeliggør eller klientgør. Børn og unge på tværs af landet skal tages med på råd, inddrages og lyttes til. Kun sådan kan vi forme gode svar på udfordringerne – og kun sådan kan vi forme et mere levende samfund og demokrati, sagde Rasmus bl.a. til de fremmødte i sin tale.

– Når man forsøger at følge med i den offentlige debat, kan man nogle gange blive lidt forpustet, og man kan i svage øjeblikke få fornemmelsen af, at vi glider fra hinanden, at modsætningerne forstærkes, og fællesmængden bliver stadig mindre. Nogle gange er man efterladt med det indtryk, at vi er delt i to lejre. Men jeg tror, der er tale om et optisk bedrag. Virkeligheden kommer heldigvis i farver. Der er mere, der forener end splitter. Og skulle man komme i tvivl, synes jeg, panelets anbefalinger er et levende bevis på, at hvor der er lyst og vilje til at møde hinanden, der er også en vej, sluttede han.

Tak for besøget og for en god og spændende eftermiddag med mange vigtige spørgsmål og gode snakke.

De 15 konkrete anbefalinger kan læses på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside HER.

Kontakt os

+45 49 19 03 80

kontoret@krogerup.dk

Therese Juncker

Therese Juncker

Administrationschef

KONTAKT

Krogerup Højskole
Krogerupvej 13
3050 Humlebæk

CVR: 44913216
EAN: 5790002583926
Telefon: 49 19 03 80
E-mail: kontoret@krogerup.dk

Kontortid: 9.00-12.00

NYHEDSBREV

Se marts-nyhedsbrevet HER