[row]

Markante politikere, mediefolk og debattører præger paneldebatterne, når Krogerup Højskole inviterer alle interesserede indenfor og sætter fokus på et af tidens tunge emner: Presset på ungdommen. Det sker, når højskolen afholder sit årlige demokrati-symposium, hvor den demokratiske hæder Hal Koch-prisen bliver uddelt.

Symposium: mandag den 5. november

Tilmeldingen i bunden af artiklen er gratis for studerende, arbejdsløse og gamle krogerup-elever

Hvorfor er der sket en markant stigning i antallet af unge, der mistrives? I denne uge kom det eksempelvis frem, at politiske tiltag som fremdriftsreform og uddannelsesloft er en afgørende del af forklaringen på, at markant flere unge de seneste år dropper ud af universitetet. Det problem sætter Krogerup Højskole nu fokus på, når den inviterer alle til at deltage i sit årlige demokrati-symposium mandag den 5. november med besøg af meningsdannere og beslutningstagere for at sætte fokus på et af tidens markante emner, og i år er overskriften altså: Presset på ungdommen.

”Som højskole møder vi rigtig mange engagerede og ambitiøse unge, der gerne vil bidrage til verden omkring dem, og det engagement er der brug for med de udfordringer, samfundet står overfor. Men vi oplever også en ungdom der slås med mismod, angst og en følelse af utilstrækkelighed – derfor sætter vi fokus på den pressede ungdom og spørger politikere, debattører og ikke mindst de unge selv, hvad kan vi gøre ved det voksende ubehag”, siger forstander for Krogerup Højskole, Rasmus Meyer, om valget af emnet for symposiet.

[divider]


Minister og ung chefredaktør I løbet af dagen bliver det blandt andet diskuteret, hvorfor nutidens unge mistrives, hvad der kan gøres politisk for at øge trivslen og om der skal ændres noget grundlæggende i vores samfundsstruktur. I den første paneldiskussion mødes Christian Hjortkær, Ph.d. samt højskolelærer på Silkeborg Højskole, Rasmus Meyer, forstander på Krogerup Højskole, Alexander Rich Henningsen, redaktionschef på ATLAS Magasin, Mikkel Andersson, radiovært, debattør og satiriker samt Sara Mering, chefredaktør på ungdomsmagasinet Seinmag. I den anden paneldiskussion har tilhørerne mulighed for at høre debatten mellem politikerne Simon Emil Ammitzbøll Bille, økonomi- og indenrigsminister (LA), Mads Fuglede (V), Morten Messerschmidt (DF), Astrid Krag (S) og Jakob Mark (SF). I mellem de to paneldebatter bliver ældre og yngre blandt publikum blandet i grupper for at diskutere de mange forskellige synspunkter. Om aftenen uddeles Hal Koch-prisen, som er Krogerup Højskoles årlige demokrati-pris, der går til en person, en organisation eller projekt, der med initiativ og engagement får demokratiet til at vokse. Sidste års modtager var Ungdommens Folkemøde.

Læs om symposiet, programmet og Hal Koch-prisen her. Yderligere information: Kontakt forstander Rasmus Meyer på 51732873 eller rm@krogerup.dk

[divider]


[/row]

krogerup-højskole-logo
Oversigt over personlige oplysninger

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.