”Udeliv er en sindssygt vigtig modtendens i en tid, hvor alle præstationer måles”

I foråret var August Solkær del af den allerførste gruppe på Krogerups nye hovedfag Udeliv. Sammen med resten af holdet har han foråret igennem vandret, cyklet, padlet, fisket og bygget sig til en masse friluftsfærdigheder, som han nu bruger til at koble af fra en travl hverdag i byen.

– Jeg valgte at tage på Udeliv på Krogerup, fordi jeg havde fået en interesse for naturen, og hvordan den kan være et sted for afkobling, fysisk aktivitet og nære stunder med andre mennesker. Men jeg manglede nogle af de redskaber, der gør udelivet sjovt, varieret og lettilgængeligt, fortæller 21-årige August Solkær.
I foråret var han og de andre elever på Udeliv igennem en masse forskellige friluftdiscipliner, hvor de bl.a. fik lært at bygge en bivuak og overnatte i det fri, prøvet at sanke urter og planter til bålmaden, fanget fisk og lært at manøvrere en havkajak – faktisk så godt, at alle forårseleverne på Udeliv fik et kajakbevis (IPP2) og med det i hånden kan leje kajakker og fortsætte med selv at udforske de danske kyster efter højskoleopholdet.

– Udeliv er fedt, fordi det er så meget forskelligt, og så er det bare et kæmpe privilegium på Krogerup, hvor man har kajakker, mountainbikes og hele Nordsjælland og Øresund at slå sig løs i, siger August.

Udeliv tager i løbet af opholdet på en masse mikroeventyr, hvor magien ikke afhænger af, at man tager langt væk til eksotiske egne men netop opstår i mødet med den nære natur – og i fællesskabet.

Fællesskabet i fokus
– På Udeliv på Krogerup er det helt klart fællesskabet, der er i fokus. Vores undervisning baserede sig på den norske friluftstradition, der handler enormt meget om at tage på tur som en gruppe. Vi blev udsat for alle mulige former for måder at bruge naturen på og oplevede i fællesskab de fordele og ulemper, der er forbundet med de forskellige udelivsdiscipliner, siger August og fortsætter:

– Noget af det, jeg synes var allermest fedt, var når vi sad ved bålet om aftenen. Udmattede efter dagens strabadser, mætte af trangia-mad og det pludselig gav mening, at man frivilligt gav nogle af sine privilegier og daglige komfort fra sig.