Vinterlyd Festival 2016

Nyheder

Traditionen tro afholder Krogerup Højskole den årlige Vinterlyd Festival, som i år byder på musik, dans, talks og samvær.

Lørdag den 3. december kl 13-04
I år doneres overskuddet til organisationen Faros, som grundet krig og ufred hjælper uledsagede flygtningebørn i alderen 13 – 18 år ind i en bedre verden.

Med afsæt i støttesagen har eleverne valgt, at forvandle skolen om til et hyggeligt, varmt og omfavnende vinterlandskab med et stort hjerterum. Her er husrum til at hjælpe hinanden i denne kolde tid – især dem der står udenfor fællesskabet.

På musikscenen er vi stolte af at kunne præsentere to hovednavne, som er den aktuelle Bisse og ord-ækvilibristen Pede B. Begge er pionerer indenfor dansk sangskrivning, og med forstand på ord og lyrik har de modtaget adskillige klapsalver fra anmeldere og lyttere.

Arrangørerne bag festivalen er valgfaget Event Making, men de har tilmed fået hjælp til atmosfæren og indhold af eleverne på skolen. Særligt, er valgfagenes repræsentation i fokus, hvilket bl.a. gør sig gældende når fagene Human Rights & Refugees og Litteratur & Samfund facilitere talks i Pejsestuen.

vinterlyd

X