Kalender

I september får Krogerup Højskole besøg af vokalensemblet og kunstnerkollektivet ÆTLA. Her vil de som kickstart på deres efterårs-miniturné give os en særlig og nærværende koncertoplevelse med koncerten h j æ l p, hvor de med kun deres egne stemmer vil røre både sig selv og forhåbentlig også alle andre i rummet. Koncertrækken h j æ l p er en hyldest til det sårbare, en anerkendelse af menneskers totale afhængighed af hinanden.

Navnet ÆTLA kommer fra islandsk og færøsk og betyder at ville eller at stræbe efter noget. Udover at stræbe efter den særlige musikalske oplevelse, håber de også at møde og dele nye og usete sider af den klassiske vokalmusik, som alle otte kunstnere i ÆTLA har tæt tilknytning til. Og så har de som kunstnerkollektiv et ønske om at skabe et dynamisk og inspirerende miljø, hvor grænserne for kunsten konstant udfordres og udvides.

Koncerten finder sted på Krogerup Højskole og varer cirka en time.

Gå til tilmelding

Overalt omkring os er der spor fra kvinder, der i dag er overset af mange. I bogen Kort over hende tager forfatterne Inger Christine Løwe og Sidsel Ana Welden os på en rejse gennem Danmark, hvor de beskriver 14 markante kvinder, der har sat deres unikke aftryk på danmarkshistorien. Kvinder der hverken var frontløbere i kvindebevægelsen eller var dem, der råbte højest, men som alligevel gennem deres arbejde gjorde et indtryk, der gør dem værd at huske.

I Kort over hende bliver vi bekendt med alt fra den kvindelige snedker, der har bygget Folketingets talerstol til en, der var dronning, en der var husholderske, en der var ravkunstner og en kvinde, der stod i spidsen for en modstandsgruppe bestående af udelukkende kvinder – blot for at nævne et par eksempler.

Den 24. september får vi besøg af Inger Christine Løwe og Sidsel Ana Welden, der vil fortælle om tankerne bag bogen, såvel som dele ud af deres viden om de anderledes kvindehistorier, der ligger til grund for de kvinder, vi overser.

Hvordan bliver man lykkelig? Og hvordan lever man på en ordentlig måde i en stadig mere kompleks tid?

Svarene på de to spørgsmål hænger sammen. I hvert fald hvis man rådfører sig med nogle af antikkens store tænkere som Sokrates, Platon, Aristoteles, Epikur og stoikerne. For dem var målet med livet at leve lykkeligt. Og at gøre det indebærer en opbygge en livsindstilling, hvor det handler mindre om, hvad man opnår, end hvordan man opnår det. Det handler mindre om, hvad man oplever, end hvordan man oplever det. Det handler mindre om ydre succes end om indre tilfredshed. I bogen Mere er aldrig nok – hvad antikke filosoffer ved om et lykkeligt liv fortæller Niels Overgaard med udgangspunkt i de fire kardinaldyder – visdom, mådehold, retfærdighed og mod – og kærligheden, hvad vi moderne hverdagsmennesker kan lære af de gamle grækere og romere i vores bestræbelser på at leve lykkelige liv.

Mere er aldrig nok er en slags forløber for Niels Overgaards bog fra 2020, Det hele handler ikke om dig. Denne tirsdag i oktober lægger Niels Overgaard vejen forbi Krogerup til en snak om bogen – og om nogle af svarene på de to indledende spørgsmål.

I foråret udløste en tale i Folketinget en ny, skarp indvandrerdebat med voldsomme og indimellem personlige angreb på talerens afsender, Socialdemokratiets relativt nyudnævnte udlændingeordfører, Frederik Vad. I talen argumenterede Vad bl.a. for, at minoritetsetniske grupper i samfundet, der på overfladen synes velintegrerede, bruger deres position til at undergrave det danske samfund indefra.

Så hvad skal vi egentlig stille op med det multikulturelle samfund, spørger Vad, når en hel afgørende forudsætning for et samfunds sammenhængskraft – og for at drive en velfærdsstat – er tillid. Hvad sker der, når man ikke længere kan spejle sine værdier i andres øjne; når følelsen af, at vi kender hinanden og baserer vores liv på de samme værdier, slet og ret er i skred?

Det multikulturelle samfund gavner mest kapitalismen og liberalismen, fordi det er med til at ødelægge velfærdsstaten, når der skabes kløfter – en slags konflikt, som til alle tider vil være til gavn for dem, der lever af at sælge varer – eller bygger sin ideologi på, at individet vægter tungere end fællesskabet. Sådan argumenterer Vad, der ønsker at starte en samtale om, hvordan man fra et venstreorienteret perspektiv kan formulere en kritik af det multikulturelle samfund – en samtale, han glæder sig til at tage denne tirsdag i oktober på Krogerup til et kombineret foredrag og samtale, hvor tankerne vil få lov at gå højt, men hvor der også stræbes efter at gøre idéerne konkrete.

Har du oplevet at tale med en, der pludselig bryder øjenkontakten for at tjekke sin mobil? Kan du sidde i et tog i dine egne tanker uden at tage telefonen frem? Er du lige så nærværende i samtaler, og sover du lige så godt og stabilt, som du gjorde engang? Med bogen Kig op undersøger forfatter og journalist Jakob Sorgenfri Kjær, hvordan skærmen er kommet imellem os, og hvordan vi får kontrollen tilbage over det skærmforbrug, der hersker i nutidens Danmark.

Jakob Sorgenfri Kjær har ad flere omgange været en del af Politikens gravergruppe, hvor han bl.a. har medvirket i afslørende artikelserier i samarbejde med en lang række internationale journalister og medier. Hans arbejde med serien om digital afhængighed Den digitale underklasse førte til nedsættelsen af Danmarks første digitaliseringsminister og vandt ham i 2023 Hørup-prisen for sine bidrag til journalistikken.

Tirsdag den 12. november vil Jakob Sorgenfri Kjær besøge Krogerup Højskole til en Krogerup Café med fokus på de psykologiske og sociale konsekvenser af vores stigende skærmafhængighed, og hvordan digitaliseringen har ændret vores samfund og dagligdag i forhold til bl.a. udfordringer med nærvær, koncentration og mental sundhed.

Antropolog, filmskaber og forfatter Sine Plambech udkom i efteråret 2023 med bogen Global sex – Hvad sexarbejdere ved om kærlighed og kapitalisme. Et banebrydende etnografisk værk, der tager sin læser med på en global rejse ind i sexarbejdernes verden.

I bogen væves fem forskellige kvinders personlige, kraftfulde og intime historier sammen til en analyse af det større billede – globale strukturer, migration og køn. Læseren møder mennesker med handlekraft, viljestyrke og længsler efter det gode liv og får indsigt i en underverden, vi ellers sjældent får adgang til.

Sine Plambech gæster Krogerup Højskole tirsdag den 26. november, hvor hun vil udfolde en virkelighed, de fleste af os kender til, men sjældent ved særligt meget om, samt fortælle om sit arbejde med bogens tilblivelse.

I foråret debuterede kulturjournalist Linea Maja Ernst som skønlitterær forfatter med det problembevidste generationsportræt Kun til navlen. En fortælling om en gruppe farverige og excentriske venner i begyndelsen af trediverne, der samles i et sommerhus ved en skovsø i midsommeren, ugen op til et af venneparrenes bryllup. Vennerne forbereder sig, holder fri, skændes, mindes, flirter, poserer til Instagram-billeder, soler sig i hinandens selskab og roder op i både nye og gamle følelser.

Kun til navlen er en bredt omtalt og anmelderrost intens samtidsroman, der belyser spørgsmål som for eksempel, hvorfor det er nogles allerstørste drøm at blive gift, mens andre drømmer om at leve i et harem med deres bedste venner. Og hvad man skal stille op med længslen efter, at alt kunne være anderledes.
Et satirisk portræt af en selvforelsket generation, der med tungt main character syndrome primært tænker på sig selv og deres plads i verden. En generation, der interagerer med og taler om kunst og kulturkritik og overfører dets værdier direkte til deres eget liv og selvbillede. Og ikke mindst er romanen en skildring af en gruppe venner, der stædigt og selvsikkert på overfladen forsøger at overbevise sig selv og verden om, at de har regnet livet ud.

Tirsdag den 3. december gæster Linea Maja Ernst vores Krogerup Café, hvor hun vil læse op fra romanen samt fortælle om arbejdet, der ligger bag den.