Indkvartering & praktiske forhold

Sådan bor du

Krogerup har til huse i en gammel, fredet herregård fra slutningen af 1700-tallet – med knirkende døre, knagende gulve og unikke omgivelser. Over en årrække har skolen gennemgået en omfattende restaurering inde som ude – hele vejen igennem med stor respekt for den oprindelige stil og stemning. Du ankommer altså ikke til en firkantet, sjæleforladt klods af et konferencecenter, men i stedet til et hjemligt miljø med højt til loftet, kunst på væggene og med ånd, liv, store vidder og stort vid – og plads til den indre rejse, den åbne dialog og de store tanker.

På de korte ophold kommer du til at bo på enkelt- eller dobbeltværelse. På værelset er der sengetøj, dvs. dyne, lagen, dynebetræk, pudevår og håndklæde. Da der er bad og toilet på gangene, foretrækker nogen at tage badekåbe med. Toilet-, bade- og køkkenfaciliteter er moderne og nyrenoverede.

Krogerups kontor
Kontoret har åbent mandag til fredag fra 9 til 12, og vi hjælper selvfølgelig med at svare på de spørgsmål, der måtte opstå undervejs.

Tøjvask
Du har mulighed for at vaske dit tøj, mens du er på Krogerup. På kontoret kan du købe vaskemønter til vores vaskemaskiner i kælderen.

Øl, vin og vand
I forbindelse med hovedmåltiderne og om aftenen sælger vi øl, vin og vand. Du kan betale kontant eller med MobilePay.

Daglig adgang til aviser
Krogerup abonnerer på Berlingske Tidende, Frederiksborg Amts Avis, Politiken, Information, Weekendavisen, Jyllands-Posten og New York Times International. I vores hyggelige bibliotek kan du få en stille stund med dagens nyheder.

Internet
Der er adgang til trådløst internet over hele skolen.

Indkøbsmuligheder
Vest for Humlebæk Station ligger centret med blandt andet SuperBrugsen, Irma, apotek, posthus, Matas m.m. Øst for stationen finder du blandt andet en bager og en optiker.

Louisiana
Når du ankommer til Krogerup Højskole, får du et navneskilt, som samtidig er dit personlige adgangskort til Louisiana. Det er gyldigt hele den uge, du er på Krogerup.

Kontakt os

+45 49 19 03 80

kontoret@krogerup.dk

Therese Juncker

Therese Juncker

Sekretær

KONTAKT

Krogerup Højskole
Krogerupvej 13
3050 Humlebæk

CVR 44913216
EAN 5790002583926
Telefon: 49 19 03 80
E-mail: kontoret@krogerup.dk

Kontortider: 9.00 - 12.00

NYHEDSBREV

Se det seneste nyhedsbrev HER
X