kh.

Krogerup Højskole

Menu

a

kh.

Krogerup Højskole

Ledige stillinger

Drømmer du om at blive en del af arbejdsplads, hvor vi brænder for at lave højskole for unge, der vil blive klogere på samfund og samtid, fri for eksamener og karakterer?

Vi søger fra tid til anden nye kolleger. Måske er det dig, vi leder efter.

Hvem er vi?

På en gammel herregård i Humlebæk i Nordsjælland har vi drevet højskole siden 1946. Krogerup Højskole er, kort fortalt, uddannelse af høj kvalitet båret af begejstring og forundring plus øjenåbnende studierejser, nye venskaber, havbad i Øresund, morgensang, fodbold i parken og meget mere.

Kontakt os

Email: kontoret@krogerup.dk
Telefon: 49 19 03 80
Krogerupvej 13, 3050 Humlebæk

Ledige stillinger

Højskolelærer til Verden Brænder på Krogerup Højskole (etårigt barselsvikariat)

Krogerup Højskole er for alle, der vil forstå, forandre og formidle samfund og samtid. For mennesker, der er nysgerrige på verden omkring dem og føler et ansvar for den. Og for alle, der ønsker at blive klogere på sig selv – fri for eksamener og karakterer.

Vi søger nu en højskolelærer i et barselsvikariat til hovedfaget Verden Brænder. På Verden Brænder beskæftiger vi os med globaliseringens udfordringer og muligheder – og dykker ned i temaer som klima, migration, handel, ulighed og social forandring. Men vi nøjes ikke med at forstå og formidle verden. På faget møder vi eleverne som ansvarlige medborgere. Og efter studierejsen midt i opholdet forvandler vi undervisningsrummet til et kampagneværksted og giver eleverne redskaber til at forme og farve den offentlige samtale.

Som højskolelærer på Verden Brænder skal du planlægge og gennemføre undervisning, du skal være med til at organisere og deltage i studieture til Mexico om foråret og Spanien/Marokko om efteråret og derudover varetage almindeligt højskole-arbejde som aften- og weekendvagter, ansvar for fællesarrangementer, deltagelse i temadage mv.

Vi leder derfor efter en kollega, der

  • har viden om politik, internationale forhold og kampagnearbejde
  • har erfaring med at udvikle, planlægge og afvikle undervisning
  • selv har deltaget i kampagnearbejde, politik og/eller den offentlige samtale
  • kan forstå og tale spansk, hvilket er en forudsætning for at kunne tolke på studieturen
  • har mulighed for at rejse tre uger om foråret og to uger om efteråret
  • har lyst til højskolelivet og samværet med eleverne
  • er åben, nysgerrig og ordentlig

Taler du også fransk og/eller arabisk, vil det være en fordel, men er ikke et krav. Som lærer på Verden Brænder bliver du en del af en skole med høje faglige ambitioner, stor elevsøgning og et stærkt kollegialt fællesskab på tværs af skolens funktioner. Du ansættes som højskolelærer i en 75-procentstilling fra den 1. januar 2027 til den 1. januar 2028.

Er der spørgsmål til stillingen, kan du enten kontakte din måske kommende kollega på Verden Brænder, Julie Daugaard, på julie@krogerup.dk / tlf. 2843 4655, viceforstander Mads Philipsen på mads@krogerup.dk / tlf. 2843 5257 eller forstander, Rasmus Meyer på tlf. 5173 2873.

Send din ansøgning til job@krogerup.dk senest onsdag den 17. oktober.

Kontakt

Krogerup Højskole
Krogerupvej 13
3050 Humlebæk

Cvr: 44913216
Ean: 5790002583926

E-mail: kontoret@krogerup.dk
Telefon: 49 19 03 80
Man-tors 9.15-12.15

Vil du modtage vores nyhedsbrev?

Se seneste nyhedsbrev her

kh.

Krogerup Højskole

Krogerup Højskole
Oversigt over personlige oplysninger

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.