kh.
Krogerup Højskole
International politik, kulturforståelse og kampagnearbejde
Europa Brænder
→
Bestil rundvisning
Europa Brænder på Krogerup
Vi lever i et Europa, der undergår voldsomme forandringer: Krig i Ukraine, flygtningestrømme, klima- og biodiversitetskrise, uafhængighedskampe, højre- og venstrepopulisme og militær oprustning. Udviklinger, der har betydning her i Danmark, for politikken, der føres i EU og på globalt plan.
Som elev på Europa Brænder træder du ind i et politisk laboratorium, hvor holdninger brydes, og meninger dannes. Vi mødes med mennesker og bevægelser, der provokerer, udfordrer og inspirerer. Og sammen bliver vi klogere på det politiske landskab i Europa, hvem der styrer udviklingen, og bevægelserne der former og farver Europa i disse år.
Men vi nøjes ikke med at forstå og formidle. På Europa Brænder er vi handlende aktører. Og efter rejsen, der ligger midt på opholdet, forvandler vi undervisningsrummet til et aktivistisk værksted. Sammen med Verden Brænder vælger vi et tema, som vi former en kampagne rundt om. Ambitionen er, at du selv kommer på banen og oplever at tage del i den offentlige debat.
Undervisningen på Europa Brænder er et mix af oplæg, workshops, møder med aktivister, politikere og analytikere, diskussioner, samtaler med internationale stemmer og gruppearbejde – alt sammen med ambitionen om at blive klogere på de politiske og kulturelle strømninger der bestemmer Europas udvikling.
Det arbejder vi med på hovedfaget:
-
- Europæisk politik og kultur
- Populisme
- En ny verdensorden?
- Klima og landbrug
- Handel og økonomi
- Globalisering og ulighed
- Migration og flygtningestrømme
- Kreativ aktivisme og kampagnearbejde
- Utopier og drømme for Europa og Danmark
Europa Brænder er for dig, der ...
… drømmer om at forstå det Europa, du er en del af. Dig, der er interesseret i sociale bevægelser, samfundsforhold og et Europa under forandring. Og dig, der vil have redskaber til at engagere dig – i Danmark og Europa.
Kontakt os
Email: mads@krogerup.dk
Telefon: 49 19 03 80
Krogerupvej 13, 3050 HUMLEBÆK
Studierejse i Europa
På Europa Brænder har vi antennerne ude og bliver inspireret af bevægelser og strømninger på tværs af kontinentet – det har de sidste par år bragt os til Polen, Frankrig, Spanien og Bruxelles. Hvor turen helt præcist går til på dit ophold, får du at vide, når du lander på skolen. Indtil da følger vi med i aktuelle forandringer og spørgsmål i Europa, som også kommer til at præge vores undervisning.
Hvad betyder det for EU, at nye lande gerne vil være medlemmer? Hvordan ser fremtiden ud for migration, landbrug, klima og polarisering i den europæiske befolkning? Står vi over for en helt ny verdensorden, hvor sikkerhed og oprustning skal fylde mere i det europæiske samarbejde? Og hvem er gode alliancepartnere udenfor Europa? Dette er store spørgsmål, som der ikke findes ét svar på – men som vi sammen skal komme tættere på og dykke ned i undervejs i undervisningen og ude på rejse i verden.

“Europa Brænder har givet udsyn. Udsyn til et polariseret Europa, der mere end nogensinde har brug for at finde et fælles grundlag. Jeg har lært enormt meget om international politik, populisme, polarisering og de aktuelle ting, der sker omkring os. På Europa Brænder lukker vi ikke øjnene og slukker nyhederne, når det hele føles håbløst, vi lytter til oplæg, diskuterer og forholder os til vores omverden. Europa Brænder har lært mig, at indignation og samtale er vejen til et Europa bygget på håb og ikke had.”
Cecilie Touborg
Tidligere elev på Europa Brænder

Mød dine undervisere
“På Europa Brænder bruger vi vores eget kontinent som platform til at udforske de problemstillinger og muligheder, som eksisterer på globalt plan i stedet for at rejse om på den anden side af jorden.”
Mads Philipsen
Underviser på Europa Brænder
Kontakt os

Mads Philipsen
mads@krogerup.dk

Ida Højrup Pedersen
idahp@krogerup.dk
Menu
Kontakt
Krogerup Højskole
Krogerupvej 13
3050 Humlebæk
Cvr: 44913216
Ean: 5790002583926
E-mail: kontoret@krogerup.dk
Telefon: 49 19 03 80
Man-tors 9.15-12.15
kh.
Krogerup Højskole
Close
→
Mads Philipsen

Viceforstander, hoved- og valgfagslærer
Cand.mag. i internationale udviklingsstudier samt pædagogik og uddannelsesstudier
E-mail: mads@krogerup.dk
Underviser på hovedfaget Europa Brænder og valgfaget Den Store Julefrokost
“At sætte fokus på Europa betyder ikke, at resten af verden ikke er vigtig. På Europa Brænder bruger vi vores eget kontinent som platform til at udforske de problemstillinger og muligheder, som eksisterer på globalt plan i stedet for at rejse om på den anden side af jorden.”
Close
→
Ida Højrup Pedersen

Hoved- og valgfagslærer
Bachelor i socialvidenskab & kultur- og sprogmødestudier
E-mail: idahp@krogerup.dk
Underviser på hovedfaget Europa Brænder og valgfaget Koloniens stemmer
“På Krogerup går man ind i et felt og bliver klogere sammen med eleverne. For mig er Krogerup på den måde blevet et symbol på et sted, hvor man bliver taget alvorligt, men på en livfuld måde. De to ting udelukker ikke hinanden. Hvis alting hele tiden skal være enten meget seriøst eller meget sjovt, så dur det ikke. Det er, når vi kan kombinere de to ting, at der opstår dybde. Det er det, at man kan hive fat i noget, man selv som underviser undrer sig over, og udvikle et fag sammen med eleverne, der gør Krogerup helt speciel.”