Ved Marcus Vincent Frostholm

Et shelter kan være den perfekte base, når man gerne vil helt tæt på naturen og samtidig være tryg og varm. Ved at bygge det af fuldtømmer får det en næsten fuldkommen sammensmeltning med den omkringliggende natur. Vi skal arbejde med forskelligt værktøj så som fukssvans, vaterpas, stemmejern og powertools, men mest af alt skal vi arbejde med vores hænder. Det her bliver et fag, hvor hoved og hænder kommer til at arbejde sammen. Vi kommer til at blive Krogerups nye Sjak, med alt hvad det indebærer af rutiner og fysisk arbejde. Vi skal bygge et shelter!

Ved Mads Philipsen og Frederik Schack von Brockdorff

Julefrokoster er på samme tid fuldstændig fantastiske og totalt frastødende. Vi æder, til vi er ved at sprænges, vi drikker, til vi ikke kan gå og bliver til amoralske dyr, der er utro, vulgære og hæmningsløse. Det er orgier med overforbrug, madspild og dekadence. Men samtidig er julefrokoster jo også helt fantastiske. Vi bryder med hverdagens rationalitet, vi sætter fokus på den gode mad og det hyggelige samvær, og vi tager en pause fra hamsterhjulets evige snurren. Julefrokosten er blevet en joker, der kan ødelægge forhold, arbejdspladser og familieidyl, men samtidig har den et fantastisk potentiale for hyggeligt samvær og fælles nydelse over god mad, lækre øl og gode samtaler.

På dette fag bygger vi vores egen bæredygtige julefrokost op fra grunden, samtidig med at vi udforsker julen og julefrokosten som fænomen. Vi skal brygge øl med en brygmester, finde vores egen særlige surdej til rugbrød, marinere lækre julesild, plukke høner til hønsesalat og fremtrylle fantastiske snapse. Mens vi med hænderne skaber lækkerier til julebordet, hører vi om de enkelte retters historie, ingrediensernes tilbliven rundt om i verden, og vi diskuterer etiske problemstillinger i forhold til produktion og forbrug. Vi trækker på viden om det gode håndværk, religion, filosofi og sociologi, når vi udforsker den mad, som vi spiser, traditionerne bag den og det store behov for at skeje ud til en julefrokost.

Det bliver en fantastisk anledning til at få hænder, smagsløg og snakketøj i omdrejninger, mens vi nærmer os december måned og går klogere ind til julen sammen.

Ved Mads Philipsen

Valgfaget er på engelsk.

In English

The Great Easter Celebration
Easter is one of the most important religious celebrations around the world. We celebrate it in various ways from the catholic parades in Rome, the beautiful alfombras in Latin America during semana santa and off course the semi-secular Easter lunch in Scandinavia. Like a lot of other celebrations, Easter has evolved into a mixture of old pagan traditions and Christian rituals. In this class, we will explore the different rituals, traditions and the storytelling of Easter while planning our own celebration.

We will brew our own beer and bake our own bread. We will make nice marinated herring and schnapps. We will visit a priest and discuss the relevance of rituals in modern society and the historical background of the Easter celebrations. We will also discuss how rituals are and ideological battlefield of different political and religious fraction in the strive for defining traditions and history. We will end it all by celebrating Easter at Krogerup Højskole.

NB: There will be a small student payment during the class for transport and materials.

Ved Katinka Boye Bjerregaard

Der er ingen, der kan skjule, hvor man kommer fra, og hvem man er inspireret af. Selv den mest ”originale” digter læner sig blidt op af andre ordmennesker. For ligegyldigt hvor mange ord, du skriver ned i en ny og ugennemskuelig rækkefølge, er vi alle mennesker. Så måske er originaliteten ikke det, vi skal søge? Måske er det mere, at vores tekster er vedkommende og menneskelige, for der ikke andre end DIG, der har oplevet dine oplevelser, og der er ingen, der kender dit fucked up hoved, som du gør.

Det er derfor, at vi skal skrive! Og vi skal ikke altid skrive som os selv, vi skal imitere (ja, ligesom den billigste ”læder”jakke fra Føtex) Vi skal lege, at vi er Herman Bang, Søren Ulrik Thomsen, Strunge, Dan Turèll, Medina, Kim Larsen, Kidd, Yahya Hassan og Inger Christensen. Vi skal lære, hvordan alle de gamle røvhuller gør det, så vi kan finde ud af, hvad vi synes fungerer, og hvordan vi selv vil skrive.

Vi skal både skrive digte og noveller, men også tekster, der kan blive til sange. For sangtekster kan også have vitaminer i sig. I skal finde eller forsøge at finde jeres stil. Og for helvede I må stjæle, låne og plyndre.

Ved Mikkel Vinther

Det Digitale Menneske er et eksperimenterende og aktivistisk valgfag, der undersøger, hvordan den digitale og teknologiske udvikling påvirker dig og mig, og hvad vi alene og i fællesskab kan gøre ved de digitale udfordringer. Vi diskuterer digital dannelse, ekkokammer-effekt, fake news og den bagvedliggende ‘opmærksomhedsøkonomi’.

Med input fra forskere, redaktører og andre eksperter får du den nyeste viden om digitale trends og udfordringer og undersøger alt fra, hvordan vi reparerer hjernens overophedning, fordi vi glemmer at ’slukke’ den, til hvordan sociale mediers håndtering af informationer – sande eller ej – påvirker vores ellers oplyste, demokratiske samfund.

Sammen går vi kritisk til de digitale mediemaskiner og den verdensorden, der har gjort The Big Four (Amazon, Google, Facebook og Apple) så magtfulde, at de både kan snyde i skat, monopoltrumfe små virksomheder og videresælge alle vores personlige oplysninger uden at efterleve national lovgivning.

Vi går på en uges digital detox, forsøger os med aktivisme, læser artikler, ser dokumentarfilm, lytter radiobiograf og diskuterer, om det er muligt at ’stå af ræset’.

Beregn ca. 200 kr. til transportudgifter til to heldagsture til København.

Ved Bjarne Hald

Man kan rejse til fjerne lande for at lede efter det spændende og fremmede, men man kan også bare tage til Sverige. Vort broderfolk byder på kanelbullar, Falunrøde træhuse, eksplosiv surströmming, hotdog med rejesalat, vemodig spillemandsmusik og et landskab med klipper, skærgårde og enorme skove. Men Sverige er eksotisk med mere end det. Svenskerne lever i et land med andre forestillingerne om politisk korrekthed, køn, feminisme, integration og autoritet, end vi danskere gør. Vi studerer alt fra mad, populærkultur, politik – men særligt antropologiske teorier om svenskerne og forskellene mellem ’dem og os danskere’. Vi tager selvfølgelig også på to dages feltarbejde, for der er jo kun 15 kilometer over Sundet.

Første tur bliver en lang dag på cykel udi det svenske landskab med hyggelige, uformelle møder med lokalbefolkningen. Vi spørger, spiser og spejder efter alt det særligt svenske. Anden tur går til Malmö og den gamle universitetsby Lund, og her går vi i dybden med analyse af forskellene. Vi mødes med journalister, forskere og erhvervsfolk, der kan give forklaringer på, hvordan to lande der ligger lige op ad hinanden, alligevel på mange områder er så forskellige. Vær nysgerrig over for Sverige – og bliv som bonus klogere på Danmark.

Beregn ca. 350-400 kroner til transportudgifter til de to heldagsture

Ved Birgitte Raaberg

Drama er et fag, som giver dig mulighed for at lære noget om ’approach’ og formidling – om kommunikation og om interaktion mellem mennesker; endda på en legende og let måde.
Vi bruger de sceniske virkemidler til at lære at bruge tankens og følelsernes kraft bevidst, så vi kan lade hjernen og hjertet arbejde sammen.

Det handler om kropssprog og om de roller, vi spiller – og roller vi tilegner hinanden.
Vi arbejder med konkrete redskaber, som optimerer din evne til at kende egne og andres virkemidler.

Du får mulighed for at udforske egne talenter i et trygt rum, som vi skaber sammen. For det handler nemlig i høj grad om samarbejde og om at have det sjovt, mens vi skaber.

Og selv om du ikke er, eller skal være, skuespiller, så spiller vi alle teater i livets store rollespil – hele tiden.
Vores politikere og vores medieformidlere lærer, hvordan de skal gebærde sig foran publikum og kameraet, for at deres budskab kan virke troværdigt og kraftfuldt.
Vi har reality TV, hvor psykologer er med til at caste de bedst egnede til at være ’på’ – som ’sig selv’.

Vi har X Faktor, hvor du dømmes inde eller ude foran et kæmpe opbud af tilskuere.
Vi har en kompleks verden, hvor dit indtryk og dit udtryk kan løbe verden rundt på få sekunder.

Og i den virkelighed er det en meget stor fordel at vide noget om, hvilke roller vi selv og andre spiller og om, hvordan vi bedst kan blive i stand til at komme ud over rampen med de talenter, vi gerne vil dele med verden. Eller hvordan vi kan undgå at blive trukket rundt i en manege og medvirke i en cirkusforestilling, som vi slet ikke ønsker at deltage i.

Du spiller altid hovedrollen i dit livs film – men ved du, hvordan du agerer optimalt?

Ved Ida Nielsen Langendorf

På Dyrk det undersøger vi vores forhold til natur og klima og diskuterer de spørgsmål, som melder sig i en tid, hvor klimaet er i krise, biodiversiteten er truet, og hvor verden kalder på bæredygtige måder at leve på.

Dyrk det er et laboratorium, som opstår hver gang, vi mødes til undervisning. I laboratoriet skal vi i fællesskab undersøge, hvordan vores forhold til natur og klima skal se ud; hvordan skaber vi en mere bæredygtig verden for alle arter; mennesker, dyr og planter?

Den økologiske krise er ikke kun en klimakrise, det er også en social krise. Vi mennesker har brug for hinanden – og for dyr, planter og fællesskab. I vores laboratorium skal vi i fællesskab finde nye måder at forstå, være og handle i verden på.

Vi skal lave bæredygtig mad over bål, sanse skoven, når vi kravler og leger, dekonstruere det vilde og genforelskes i den natur, der møder os i baghaven, diskutere naturfilosofi, vandre, være beskidte, reparere tøj og ting, mens vi taler om, hvordan kloden skal repareres. Vi skal også mødes med klimaaktivister og besøge unge, der arbejder med plantefællesskaber i byen.

Vores laboratorium er fuld af energi og power – og ro og orden; du vil finde ro, du vil finde kaos, du vil finde mudder, du vil sidde stille, du vil blive forpustet, og du vil finde håb i det fælles. Og når vi er færdige i laboratoriet, skal vi udbrede vores økologiske tanker til resten af højskolen og verden.

Vi skal tættere på hinanden, tættere på naturen og tættere på en fælles fremtid, der har plads og omsorg til alle arter.

Ved Frederik Schack von Brockdorff

Brænder du for at arrangere festivaler og events med livemusik, den flotteste bar og flere hundrede glade mennesker? Så er Event Making lige noget for dig.

Kurset giver indblik i samtlige elementer i forbindelse med grundlæggelsen af en ny festival, hvor der skal prøves kræfter med bl.a.: musikbooking, billetsalg, budgettering, marketing, logistik og meget mere. Du kommer om bag faceaden og med i styrerummet – Du kommer til at lære hvordan man gør, mens du gør det.

I løbet af kurset får vi besøg af, og tager på besøg hos, eksperter inden for de danske festivaler, musik og oplevelsesøkonomi, som fortæller hvordan de laver events, og inspirerer os til, hvordan vi ønsker at lave vores egen festival – Maybeats i maj.

Fra den allerførste undervisningsgang har vi fokus på planlægningen af festivalen, men faget handler også om at lære at arbejde sammen, om at få gode idéer og om at kunne strukturere et hvilket som helst projekt. Vi arbejder løbende på at finde ud af hvad det er for en festival vi ønsker at skabe, samtidigt med at der blive præsenteret arbejdsværktøjer og inspirationscases fra landet s øvrige festivaler. Eventmaking skiller sig ud ved at ende ud i et konkret produkt, som involverer flere hundrede andre mennesker, og derfor er det vigtigt, at vi også sætter os nogle klare målsætninger, som vi kan og skal lægge os i selen for at indfri.

Kurset veksler imellem en teoretisk tilgang og en praktisk orienteret tilgang, således at de generelle værktøjer hele tiden eksemplificeres i konkrete cases. Derudover indgår der en del film og billedmateriale i undervisningen.

Festivalerne er i centrum – Kurset tager primært udgangspunkt i den danske festivalkultur og de store danske musikfestivalers opbygning, men omhandler dog også de arbejdsopgaver der er på de danske spillesteder og ved store udendørs koncertafviklinger.

Undervejs i undervisningsforløbet tages på inspirationstur på en eller flere af landets festivaler og spillesteder.

Indhold
Følgende opgaver og temaer vil blive gennemgået i løbet af kurset:

1) Festivalbegrebet, festivalkultur, fællesskab.
2) Aktører – markedet, festivaler, events, målgrupper, konkurrenter.
3) Første skridt – fra ide til handling (visioner, netværk, forretningsplan).
4) Tidsplan, milepæle, planlægning, organisation.
5) Budgettering, indkøb og finansiering, partnere, sponsorering.
6) Adgang – armbånd, system, indkøb, design etc.
7) Sikkerhed, myndigheder, tilladelser og lokalsamfund.
8) Presse, promotion, kommunikation, medieplan og marketing.
9) Musik – booking, aktører, produktion, sceneafvikling.
10) Frivillighed – frivilligledelse, fællesskab, værktøjer.
11) Praktik og Afvikling – opbygning, afvikling, renovation, transport, trafik, nedpilning.
12) Det unikke brand (eksempler på unikke kultur og festival brands).

Ved Natasha Al-Hariri

Du er en brun kvinde. Du er en hvid transperson. Du er en sort mand. Du er i rummet og samfundet med alt, hvad der er dig. Verden møder dig, dømmer dig, kategoriserer dig, diskriminerer dig, seksualiserer dig. Tildeler dig privilegier, forlommer og mikrofoner. Eller stiller dig bagerst i køen, på alle måder.

Uanset om du kan genkende dig selv som privilegeret eller som den sidste i køen – så er dette fag for dig, hvis du interesserer dig for magtstrukturer, ligestilling og kropsbevidsthed.

For i en tid, hvor der råbes “krænkelsesparate feminister”, hver gang der peges på et strukturelt problem i vores samfund, er der mere end nogensinde før behov for at udvikle vores sprog, kompetencer og modstandsdygtighed overfor patriarkatet. For feminist er ikke noget man er, det er noget man gør! Så hvordan agerer man intersektionelt feministisk i sit hverdagsliv, arbejdsliv, skoleliv, familieliv?

I undervisningen vil vi tilgå disse spørgsmål og oplevelser med de praktiske bukser på. Vi vil undersøge problemstillinger og cases fra livet gennem lyttesessions, gæsteoplæg, øvelser på egen krop og film. Det vil foregå ude i naturen såvel som indenfor på skolen.

Det er vigtigt for dette fag at skabe et trygt rum for alle. Uanset om du er helt ny i feltet eller i forvejen har fulgt med i feminisme og ligestilling, så er der garanti for, at du kommer til at lære noget nyt, og at verden kommer til at se anderledes ud bagefter.

Ved Carsten Lunding

Grønnere Mad er faget, hvor du får indblik i et håndværk for fremtiden: At lave hverdagsmad med flere grønsager og mindre, men bedre kød. Smagssansen og den fælles oplevelse omkring måltidet er fagets udgangspunkt. Du stifter bekendtskab med sæsonens råvarer ved at tage med ud at høste, opleve kvalitetsforskellene – og først og fremmest at improvisere med dem i køkkenet. Vi laver en gulerodssmagning. Du får tjek på grundteknikker i køkkenet og kommer til at lave moderne og klassiske retter med grønsagerne i centrum. Rundt om det veldækkede bord vil vi tale om madkvalitet, og hvordan vi både kan spise med lyst og med fornuft i fremtiden. Når du er færdig med faget. vil du have ti gode grønsagsretter på din playliste og være klædt bedre på til at købe ind og undgå madspild.

Ved Mille Breyen Hauschildt og Anne Steen Himmelstrup

Heksen hjemsøger i disse år litteraturen, feministiske diskussioner og populærkulturen. På det litterære valgfag Heksekreds går vi tæt på den okkulte figur og undersøger heksens potentiale for modstand og nye fællesskaber.

Vi skal tale om heksen, vi skal bruge heksen, og vi skal være heksen. Hvis du bliver draget af det okkulte, antikapitalisme, naturen, magi eller feminisme, så er heksekreds noget for dig.

Faget løber i to spor: Et æstetisk spor, hvor vi dykker ned i litteratur, kunst, film og teori og et okkult praksis-spor, som ofte foregår udenfor og handler om natur, kroppen, ritualer, meditationer, magi og venskab. Vi laver ritualer med duftende urter, brændende ild og havets kulde.

Vi kommer til at berøre emner som planter, poesi, kroppe, træer, menstruation, seksualitet, magtkritik, cyborgs, shamanisme, modstand, abjekter, kusser, syndebukke, pikke, håndværk, gåture, feminisme, svampe og besværgelser.

Vi skal øve os i at se heksede potentialer i kulturen omkring os. Heksen bliver en prisme, hvor igennem vi betragter kunsten, ritualerne og planterne. Gennem arbejdet med heksen som figur øver vi os i magisk tænkning, hvor vi ved at tænke abstrakt og associativt analyserer og ser sammenhænge mellem fænomener.

Heksekredsen er et særligt rum, hvor ingen tanker eller følelser er forkerte, og hvor der er plads til det formløse, grimme, kedelige og skamfulde. Vi dyrker venskabet, sammenholdet og det kollektive. Hvad der kommer til at foregå i heksekredsen, kommer kun de indviede hekse til at vide.

Beregn ca. 300 kr. til materialer og udflugter.

Ved Livia Urban Swart Haaland

På valgfaget Jordforbindelse skal vi opleve, at vi er en del af naturen – og lære, hvordan vi i langt højere grad kan samarbejde med den, når vi producerer fødevarer. Undervisningen vil primært foregå udendørs i Krogerups omgivelser – men også tage afstikkere til gårdene Nørbys Grøntsager og Søtofte samt naturområder på Sjælland og til grønne initiativer i København. Med udgangspunkt i opretholdelsen af vores fødegrundlag via fødevareproduktion og høst i naturen skal vi præsenteres for de naturlige processer, som ligger til grund for, at vi kan få mad på tallerkenen. Vi skal huske tilbage, opdage, lytte, snuse, se, smage og mærke, at vi er del af et større økosystem – en mekanisme og et fællesskab, som er langt mere mangfoldigt end det, vi deler med hinanden. Vi skal lære om, hvordan vi producerer fødevarer og skaffer mad i pagt med naturen, hvad der rører sig indenfor landbruget og hvor stort potentiale, der er i nye dyrkningsmetoder og afsætningsmodeller. Derudover skal vi i løbet af efteråret skabe et levende grønt ‘byrum’ i et af højskolens gårdrum, hvor følelsen af forbundethed med naturen skal være i centrum til inspiration for, hvordan vi kan lave en spiselig og involverende bynatur.

Ved Marcus Vincent Frostholm

Vi forlader de indendørs rammer og tager ud i den vilde natur. Væk fra det, som normalt omringer os. Vi skal ud og indsamle nye syn, nye perspektiver og nye oplevelser. Ud på havet, ned i havet og ud i skoven for at få beskidte fingernegle. Det bliver både dramatisk, men også stille og hyggeligt. Oplevelserne vil udfordre men på samme tid give os mulighed for at reflektere. Vi skal være seriøse, men mest af alt skal vi have det sjovt.

Instruktørerne har lavet et udfordrende og inspirerende program ud fra grundbegreber om motiverende læring og selvstændighed i forhold til fællesskab og inviterer på den baggrund eleverne til adventure, friluftsliv og idræt.

Vi vil benytte den smukke landlige natur, der omgiver Krogerup Højskole til aktiviteter som havkajak, adventure race, løb, havsvømning, bivuak bygning, og vi vil lave mad udendørs. Medbring praktisk tøj, godt humør og en stor appetit på eventyr.

Krav til valfaget: godt humør, lyst til at lære, god til at svømme og en cykel.

Ved Malte Frøslee Ibsen

Europa er i opbrud. Gennem det seneste halvandet årti har det gamle kontinent været martret af en række alvorlige kriser – heriblandt en historisk voldsom finanskrise, en dyb økonomisk krise, en alvorlig flygtningekrise – der har ført til dramatiske omvæltninger i europæisk politik og skabt dybe sprækker i fundamentet for den Europæiske Union. I dette fag vil vi forsøge at forstå baggrunden for de aktuelle opbrud i europæisk politik og diskutere, hvordan vi skal reagere på dem.

Ved Peter Glad

Keramik opstår i spændingsfeltet mellem intuitiv sanselighed og matematisk præcision. Man skal styre hænderne og drejeskiven, så skålen bliver rank og lige, men samtidig skal man give slip på kontrollen og lade kreativiteten tage fat.
Studiekredsen giver dig et bredt indblik i keramikkens mange udtryksformer. Du vil komme til at arbejde med en række forskellige teknikker, bl.a. drejning og støbning i porcelæn efter egen gibsform og vi skal eksperimentere med forskellige glasurer og dekorationsteknikker.
Vi tager også ud af værkstedet og ind til København, hvor vi lader os inspirerer ved besøg på gallerier, museer og i keramiske værksteder. Og så skal vi se dokumentarfilm om nogle af vores tids største keramikere, bl.a. den dansk-tyske Alev Siesbye.

Ved Nazila Kivi

Hvad er en feministisk killjoy? Er køn virkelighed eller pure opspind? Hvem bestemmer, hvem du må blive forelsket i, date og bo sammen med? Hvad har køn og race at gøre med kærlighed? Og hvad sker der, når vi skræller de overfladiske lag af og ser på de bagvedliggende årsager til, at der findes kategorier som køn, etnicitet, klasse og ’ableism’?
På faget ’Køn, racegørelse og modstand’ tager vi et radikalt livtag med problemerne. Det betyder, at vi undersøger roden til sexisme, racisme og andre diskriminationskategorier, og hvordan de fungerer i praksis. Hvordan kommer det for eksempel til udtryk i real life, når man, ifølge et velkendt feministisk slogan, siger, at det private er politisk? Og vi lærer at gennemskue, hvem der har magten i forskellige situationer, og hvad det egentlig betyder, når nogen siger, at ’køn er en social konstruktion’. Vi vil se på, hvorfor der overhovedet var nogen, der syntes, feminisme var nødvendigt til at starte med, og hvad feminisme har at gøre med racisme. Og endelig vil vi gennem undergrundskultur, revolter og kunst se på, hvordan man kan nedbryde grænser mellem kategorier og ændre verden.

Ved Anne Steen Himmelstrup

Med litteraturen i vildmarken er et fag, hvor vi undersøger vores forhold til naturen gennem forskellige fortællinger. Vi læser både skønlitterære tekster, artikler og essays, vi lytter til podcasts, og måske ser vi også en enkelt film – i udebio, naturligvis. Men faget handler også om at sanse og bruge kroppen til at erfare naturen og os selv i den.

Derfor er vi også rigtig meget i naturen – vi vandrer, svømmer, sanker og sidder rundt om et bål, mens vi reflekterer over vores forhold til naturen (og hvad man egentlig kan kalde natur). Vi undersøger, hvordan fortællinger kan være med til at udfolde nogle af de spørgsmål, som melder sig i Antropocæn, altså den tidsalder, hvor mennesket er blevet en geologisk kraft på lige fod med vulkaner og meteornedslag, hvor klimakrisen er meget presserende, hvor biodiversiteten er truet, og hvor verden kalder på mere bæredygtige måder at leve på.

Med litteraturen i vildmarken går vi ind i diskussionerne fra mange forskellige perspektiver;
Vi skal blandt andet besøge en dansk forfatter, der bor helt primitivt i Sverige, hvor vi sover tipi, laver håndlavede bøger af naturens materialer og snakker om alternative livsvalg og om at bo i skoven. Vi skal på en heldagsvandretur, hvor vi hører om vandrende forfattere og filosoffer, og vi skal gå i stilhed og finde vores egen rytme, mens vi reflekterer over den langsomme rejseform. Vi skal også til litteraturoplæsning i København og møde en forfatter, der både skriver om og forsker i, hvordan mennesker og planter er forbundne, og vi får også besøg af en ung klimaaktivist, som vil fortælle om de politiske aspekter af klimakrisen og om mulighederne for at engagere sig i kampen for en bæredygtig omstilling.

Beregn 3-400 kroner til vores ture.

Ved Anders Filipsen

På dette hold spiller vi musik, vi lytter til det og forhåbentlig opdager og oplever vi nye aspekter af musikken. Vi spiller en blanding af numre I kommer med og som jeg kommer med. Vi skriver vores egen musik og så arbejder vi med inspiration – alt sammen for at åbne vores ører for hvordan musik kan lyde, og hvordan man kan spille sammen. Det er på ingen måde en nødvendighed at du har spillet før. Det eneste du skal komme med til holdet er glæde og en nysgerrighed og villighed til at prøve noget nyt!

Ved Rasmus Meyer

For bare 100 år siden var menneskelig lidelse resultatet af sociale problemer. Et byproletariat med alt for mange børn at brødføde. Fugtige baggårdslejligheder, hvor sygdommene florerede. Nedslidte rygge og lemmer efter årtiers hårdt fysisk arbejde. Voldsom fattigdom. Med velfærdsstatens fremkomst blev de sociale problemer markant reduceret, men det menneskelige ubehag forsvandt ikke, det ændrede blot karakter. 

En af dem, der havde skarpest blik for, hvilken ændringer i sindet det medførte, var forfatteren Villy Sørensen. I jo højere grad mennesker bliver fritaget for de sociale problemer, skrev han allerede i 1959 i Digtere og Dæmoner, “jo større mulighed får de for at opdage de eksistentielle.”. Tryghed, rigdom og lighed fører nok større frihed med sig, argumenterede han. Men med friheden følger også en eksistentiel uro. I essayet Det indre Danmarksbillede slutter Villy Sørensen, at “noget tyder på at jo mere velfærd samfundet yder (…) jo større psykisk nød”.

Idehistorikeren og teologen Johannes Sløk formulerede sig anderledes, men essensen er den samme, den vundne frihed er også et åg. Et liv uden farer og bekymringer, et liv i fuldkommen sikkerhed, var, ifølge Sløk, “en betænkelig sag”, der ikke, frembringer ikke en følelse af lykke og fred, ”men af lede”. I vores kultur, skrev Sløk, er der ”indtruffet en situation, som egentlig aldrig har eksisteret før, at vi ikke længere lever i en indforstået fælles opfattelse af, hvad det er at være menneske. Det er første gang i menneskets historie, man har gennemskuet, at der ikke er nogen mening, at der er absolut frihed for mennesket til at være, hvad det være vil, og nu er spørgsmålet, om vi har modenhed og kraft og styrke og selvtillid nok til at gribe den chance, eller om vi bange vælter tilbage i en eller anden ideologi eller religion.”

Måske har ingen beskrevet denne frihedens, lighedens og rigdommens pris bedre end den franske tænker Tocqueville, der allerede i 1835 efter et besøg i det unge Amerika skrev: “Den, der har spærret sit hjerte inde i en enerådende søgen efter denne verdens goder, har altid travlt, for han har kun en begrænset tid til at finde, bemægtige og nyde dem,” skrev han i Demokrati i Amerika og fortsatte: “Erindringen om livets korthed driver ham uophørligt frem. Uafhængigt af de goder, som han besidder, forestiller han sig hvert øjeblik tusinde andre, som døden vil forhindre ham i at nyde, hvis ikke han skynder sig. Denne tanke fylder ham med uro, frygt og fortrydelse, og fastholder hans sjæl i en form for uophørlig vibration (…)” Vidste man ikke bedre, ville man tro, at Tocqueville skrev fra en bænk på Vesterbro i dag.

Vi har – heldigvis og takket være modige generationer før os – vundet friheden til at være os selv, fri af snærende, patriarkalske, klassebestemte, kønsstereotype bindinger, men med frihed følger uroen og ængsteligheden. Og det er den uro og ængstelighed vi på ’Mod til at leve’ kigger nærmere på; denne frihedens pris. Men vi nøjes ikke med at kigge og prøve at forstå, vi forsøger også at finde svar på spørgsmålet; hvor henter vi som moderne mennesker – på trods af den eksistentielle slugt – mod til at leve som individer og som kollektiv? Hvordan byder vi bedst ængsteligheden, mismodet og selvoptagetheden trods? Faget er for alle, der gennem litteratur, sociologi, teologi, filosofi og alt muligt derimellem ønsker at bliver klogere på sig selv og samtiden.

Ved Clara Nepper Winther

Hvordan undgår vi at rykke os længere og længere væk fra hinanden? I valgfaget Møder på Hal-vejen udfordrer vi samfundsopdelingen ved at tage den alvorligt igennem en ordentlig samtale. I en offentlig debat, hvor synspunkter bliver mere og mere skingre og mennesker bliver mere og mere opdelte, kan vi hente inspiration fra Krogerups grundlægger, Hal Koch. I ægte Hal Kochsk stil skal vi gå radikalt spørgende til mødet med dem, vi ikke kan gøre os kloge på. Indlevende og ydmygt skal vi turde møde dem, vi er allermest uenige med. I et empatisk og omsorgsfuldt møde med vores medmennesker vil vi dele livssyn, ideologi, personlige erfaringer og antagelser. Vi bryder ud af det komfortable ekkokammer og dyrker uenigheden, misforståelsen og forargelsen. Tør du være med?

Ved Maja Fjord Lindqvist

Psykologi findes alle steder. Derfor vil viden om psykologi hjælpe os til at forstå en masse sammenhænge og dynamikker, som vi måske førhen overså. I dette fag, skal vi mere specifikt beskæftige os med en af de nyere tilgange indenfor psykologien, nemlig narrativ psykologi. Indenfor narrativ psykologi er man optaget af fortællinger. Både de fortællinger vi har om os selv, om andre, de fortællinger der findes i samfundet og disses mere eller mindre usynligt påvirkning af vores opfattelser. Hvad gør det fx ved os at få stillet en diagnose? Er det en lettelse eller en dom, når vi benytter os af kategoriseringer? I den narrative psykologi fokuserer man på sproget, og sprogets magt. Narrativ psykologi hænger tæt sammen med filosofi, men også med samfundsvidenskab, da man analyserer på konstruktioner, diskurser mm. i samfundet.
I dette fag, skal vi ikke kun tale teori og metoder, men også arbejde så praktisk med faget, som muligt. For psykologi er blandt andet funderet i undersøgelser, forsøg mm. og vi skal både interviewe, se film, diskutere og med garanti lære en ting eller to, om os selv.

Ved Jesper Himmelstrup

På valgfaget Radio lærer du at lave radio. Du lærer om lyde (cleansound), stemmer, speaks, interview, musik og redigering. Mest af alt lærer du at være stille og lytte, så folk taler. Og du lærer en masse tips og tricks til at interviewe, så historierne bliver foldet ud og får vinger og farver. Du lærer at opbygge en radiohistorie, og du lærer grundlæggende dramaturgiske virkemidler at kende.

Som redskaber stifter du bekendtskab med elementer fra den journalistiske værktøjskasse. Og du lærer, at du med simple tekniske hjælpemidler kan skrue fantastiske radiohistorier sammen, der både danner billeder i lytterens hoveder og kan få dem til at grine eller græde.

Faget veksler mellem teori og masser af eksempler, hvor du skal ud i marken og optage lyde, som du derefter skal redigere. Vi skal også gå ture i skoven med høretelefoner i ørerne og lytte til det ypperste radio.
Radiofaget byder på en heldagstur til København, hvor vi skal tale med repræsentanter for den gode radiofortælling herhjemme. Vi skal både møde radiomennesker fra den etablerede radioverden og radiomennesker fra undergrunden.

Ved Mathias Findalen

Protest are mobilizing from every corner of the world. From left to right to the center. A louder-than-usual howl against elites in countries, where democracy is a source of disappointment, corruption is seen as brazen, and a tiny political class lives large while the younger generation struggles to get by.

Around the world people have been wary of popular protest since the Arab Spring uprisings in 2010 and 2011, heeding doom-tinged warning from authoritarian leaders that any upheaval could tip their societies into the same violent chaos as Libya, Syria or Yemen.

But the recent wave of protests in Lebanon, Egypt and Iraq — as well as revolts that toppled longstanding dictators in Algeria and Sudan this year — suggest, that the wall of fear is starting to crumble. And that is not just in the Arabic world. From Barcelona to Chile to Hong Kong to Bolivia to Ecuador to Paris people are heading to the streets to express concerns and times of change like never before.

Or movements such as Fridays for Future and Extinction Rebellion remind us, that we are facing enormous problems, if we don’t change our lives. Why are people protesting, what are the methods (strengths or weaknesses), what are the similarities, what are the methods, how do they mobilize and what are their politics? Take part in this class, if you want to get smarter on the revolutions of the world. Today

Ved Amanda Lagoni

Vær med til at diskutere kærlighed, seksualitet og krop.

På dette valgfag skal vi tale om alt det, i IKKE lærte i folkeskolens seksualundervisning.
Hvad er kærlighed? Hvad er gode/dårlige relationer? Hvad er seksuel energi, og hvornår er det for lidt, og for meget? Hvad vil det sige at give slip, og give slip på hvad? Hvad er ok og hvornår skal der sættes grænser? Hvad er god sex og hvordan har vi det? Og ikke mindst, hvad burde alle drenge vide om, hvordan en piges krop fungerer – og omvendt!

Vi skal se på kropslig og mental kommunikation, personlighedstyper, kærlighedssprog og meget mere.

Gennem teori og praksis, oplæg, billeder og videoer, og først og fremmest dialog, vil vi udforske ovenstående – og meget mere. Vi skal udforske og tale om kropssprog, troskab, og ærlighed. Vi skal udfordres og opleve, og få ny indsigt i os selv og hinanden

Liv Sejrbo Lidegaard

Skriftens veje og vildveje er et skønlitterært skrivefag for dig, der har lyst til at skrive og dele dine tekster. Gennem skriveøvelser vil du blive sat i gang med at afprøve forskellige måder at skrive, og gennem tekstlæsning vil du lære at læse dine egne og andres tekster.

Sammen vil vi diskutere den måde, den enkeltes liv er tæt vævet sammen med vores tids store historiske bevægelser: Jorden bliver bundet sammen på nye måder. Sammenhænge, som har været skjult, bliver synlige. Ting, vi troede var stumme, begynder at tale. Hvordan lever vi vores liv og hvorfor? De eksisterende samfundssystemer kan virke forældede, men hvad kan vi forestille os at sætte i stedet?

Vi vil være orienteret mod proces frem for resultat. Måske skal vi forstå os selv på ny. Måske kan skriften være en måde at frigøre sig. Den kan bringe os ud af os selv og ind i andre væsner. Vi vil også læse og diskutere uddrag fra nyere danske bøger, som – på deres egne forskellige måder – er i fuld gang med at undersøge menneskenes og samfundenes vilkår i det 21. århundrede. På faget skaber vi et trygt og åbent rum, som bygger på tillid og gensidig respekt.

Ved Liv Mygind

På Skriveværksted arbejder vi med sproget, den fortællende journalistik og de længere formater, og så vil forløbet rustet dig til at skrive fængende reportager fra jeres rejser med højskolen.
Vi skal arbejde med at skrive scenisk, så læseren får en indre film på nethinden og med dialog mellem mennesker, der afslører deres sande jeg. Du kommer til at lære at gøre dit sprog levende og forstå, hvorfor tillægsord ikke altid er en god ide. Dit sprog vil blive mere aktivt, og du vil få en værktøjskasse fyldt med sproglige kneb og tricks.

Vi låner både fra fiktionen og journalistikken, når vi kaster os ud i at finde detaljen, der siger mere end tusind ord, og når vi tegner for at blive bedre til at se og dermed beskrive. Vi skal lege med ord, spille Dygong og genfinde døde ord, der puster liv i sproget. Gennem et hav af skriveøvelser og benspænd arbejder vi med at sige meget på lidt plads eller at zoome helt ind og bruge 2.000 ord på at beskrive et enkelt træ i skoven.

Vi øver os også i at ælte hinandens tekster og give konstruktiv feedback. Når du har skrevet dig gennem dette valgfag, vil du være helt fortrolig med ord som krambambuli og sinecure, du vil have fået endnu mere lyst til at sætte ord på papir, og vi vil sammen forberede en art oplæsning.
Skriveværksted er både for dig, der ikke er så erfaren med at skrive, men som gerne vil blive bedre til at fange folk med dit sprog. Det er også for dig, der har journalistik som hovedfag, men som bare ikke kan få nok af at skrive. Faget er koordineret med Journalistik, så de to fag supplerer hinanden.

Vi skal også på to ture sammen. Vi skal sove i shelter og prøve at skrive om natten i bålets og pandelygtens skær. Derudover skal vi til København en dag og møde dygtige skribenter og spise hjemme hos Liv.

Beregn cirka 150 kroner til transport- og snackudgifter til turene.

Ved Henny Hagerup & Lorena Torres

Are you motivated by a desire to see the world as it can be, and not as it is?

Then join us as we explore Social Entrepreneurship: a fashionable – and perhaps also confusing – term. For what do we understand by the two words ‘social’ and ‘entrepreneurship’? And how does one become a social entrepreneur?

In this course we will navigate alongside discussions and reflections upon the topic – which includes case-studies, video screenings, visits from experts (social entrepreneurs, artists & technological innovators) and excursions. Together we will generate a creative studio where we’ll start working on our own social initiatives and where you’ll be able to unchain your passion for change.

Together we will:
● Discuss the complexity of societal challenges and dig deep into the issue you want to solve;
● Explore how alternative approaches, inspired by the arts, mixed media & technological innovations, can build new strategies and foster social transformation;
● Learn how to develop a social business plan and showcase your social initiative to fellow students. It is expected that each individual group will prepare a pitch and a prototype of their social initiative (product, website, app etc).

This ‘box’ is designed to strengthen your creative intelligence as well as your organisational and entrepreneurial skills – giving you the basics needed to kickstart your own social initiative.

Expected transport fees for excursions: approx. 200DKK

The course will be taught in English.

Ved Mette Nygaard Mikkelsen

Din stemme er unik med sine egne karakteristika, og ingen lyder præcis som dig. Vi kan ikke alle komme til at lyde som Beyoncé, men alles stemmer kan bliver stærkere og sundere.
Valgfaget er for dig der elsker at synge og ønsker at dykke dybere ned i din stemmes potentiale. Vi skal på opdagelse i alverdens måder at arbejde med stemmen, din personlige klang, kropslig tilstedeværelse og performance.
I undervisningen indgår stemmetræning, stemmemeditation, sangeryoga, nervøsitetstræning, korsang, ”vocal painting” og meget mere. Vi skal bruge alle genrer fra gospel, pop, soul til rock, jazz, country og klassisk sang til at arbejde med udtryk og personlig stil.
Vi skal råbe af naturen og få gåsehud af klangene i kirkerum, og vi skal synge sammen og vove at synge for hinanden.

Mette har skrevet sange lige siden dengang, de handlede om gyngestativet og en sur gris. Hun gik alene rundt på sine forældres gård på Heden og sang for barbiedukkerne, der stak hovedet op af hendes lommer, og for geder, får, grise, heste, katte, hunde og også for kaninerne, indtil de blev ædt af ræven.
“Jeg har altid ville skabe,”
siger Mette Nygaard Mikkelsen, der har skrevet hundredvis af sange. Og selvom hun prøver at finde sin egen lyd, mener hun selv, at man altid kan høre den irske og skotske folkemusik, som hun er vokset op med, i hendes sange.
“For mig er det vigtigste
ved at spille musik fællesskabet og spilleglæden ved at skabe noget sammen,” siger Mette, der står for højskolens valgfag Syng Ud, dirigerer skolens kor og desuden spiller klaver og synger for til morgensamlingerne.
I mange år var hun besat
af det internationale melodigrandprix. Hver eneste sang, kostume og trin noterede hun i sine notesbøger, og så lærte hun alle sangene udenad. Også dem på russisk, hollandsk og ungarsk. Musikbesættelsen holdt ved, og siden uddannede hun sig i Musikvidenskab
og Moderne Kultur og turnerede og udgav plader med bandet Bells & Bones.

“Lige nu
er jeg mere sådan en følsom singer/songwritertype, der skriver fjollede ballader, danser latindans, leger DIY-haj og drømmer om en dag at blive selvforsynende og bo i et stort drivhus med et flygel i midten,” siger Mette, hvis musiksmag har udviklet sig og
ligger alle mulige steder mellem Tom Waits og Afrobeat.
Derhjemme vokser hendes
mange planter ind og ud mellem musikinstrumenterne, og hun længes efter naturen. Derfor sover hun ofte på højskolen og nyder at være midt i skoven og tæt på havet.

Når mørket sænker
sig over Krogerups gamle herregård, skriver hun musik og spiller på foredragssalens sorte flygel til langt ud på natten:
“Alting bliver forstærket
på højskolen. Der er et rum til at udfolde sig heroppe, og de unge elever minder mig om at føle livet stærkt og leve sanseligt.”

Ved Marie Holst Lorenzen

“Textiles are literally and figuratively woven into human history and culture.”
 
TEKSTIL er et kunstnerisk håndværksfag, der skal skabe rum til fordybelse. Faget skal give den enkelte elev en forståelse for forskellige materialer og teknikker og mere overordnet introducere til den kreative proces. Vi skal arbejde materialenært og opleve den umiddelbarhed, der er i at arbejde med tekstil som sanseligt og taktilt håndværk.
 
Faget vil være bygget op af introduktioner til forskellige tekstile teknikker, fx væv, strik, indfarvning mv., som man som elev kan tage med sig efter fagets afslutning. Konkret vil hver elev altså selv producere en række tekstiler med forskellige teknikker. På Tekstil dyrker vi den intuitive tilgang til håndværket og lader eksperimentet og undersøgelserne komme i første række. På Tekstil arbejder vi derfor ikke mod et snævert facit men vægter den eksperimenterende og intuitive tilgang til håndværket.

Faget kræver ingen forudsætninger eller særlige kundskaber, og alle er velkomne.
 
Beregn ca. 3-400 kr. til materialer.

Ved Ida Langendorf

Dette fag handler om det grundlæggende spørgsmål: Hvordan skal vi leve i en ny økologisk tidsalder?

På Træ, håb og kærlighed skal vi genfortolke og genpraktisere, hvordan vi lever vores liv igennem to centrale temaer: Naturkærlighed og –praksis symboliseret ved kærlighed og knive. Igennem en lang række snitteøvelser, natur-sanse-besøg og læsning af filosofiske, sociologiske og litterære værker skal vi finde ud af, om vi kan elske hinanden og naturen på en ny og mere bæredygtig måde. Hvad betyder det for menneskers eksistens og politiske ståsted at møde naturen? Kan man få jordforbindelse og blive rodfæstet af at møde træernes rødder? Kan man holde af ukrudt og af at fryse? Kan man få mere mening af at have mindre? Hvordan sliber man egentlig en kniv, så den er knivskarp? Hvorfor bløder frisk træ? Kan man få empowerment af at snitte sin egen ske? Hvad handler artssolidaritet og -slægtsskab egentlig om? Hvorfor er det så fedt at hugge? Hvordan lever vi et meningsfuldt liv i en ny økologisk tidsalder?

Det gennemgående benspænd i faget er, at vi altid beskæftiger os med en filosofisk, sociologisk eller intellektuel tilgang, og samtidig altid er rodfæstet i praksis og sansning. I faget har vi altid både bogen og kniven med os, når vi møder hinanden; man kan nemlig lære ligeså meget om, hvordan vi skal leve sammen af at snitte som af at læse. Og så selvfølgelig skal vi være udenfor!

By Bjarne Hald & Mathias Findalen

This course targets student with an interest on political and social affairs in Denmark.
Is our welfare society on decline replaced by a competition state? Why do we in our society have such a high percentage of young people experiencing a mental unhealthy state of mind even though the Danish population is still called one of the happiest in the world?

What sort of society is Denmark turning towards and what characterize the huge welfare gap between the countryside and the bigger cities? What characterize the countryside today? And how does the Danish modern city look like (Copenhagen is ranking high in lists of livable cities, sustainable cities and now top Lonely Planet’s list of ‘where to go in 2019’), but the city too has ‘official ghettos’, severe housing shortage and other backsides.

We will understand Denmark in relation to the other Scandinavian countries. Especially the ongoing culture and identity struggle between Sweden and Denmark – Yes, neighbor’s but oh so different. Danes generally see Sweden as a land of political correctness, hierarchy, seriousness and alcohol restrictions. Swedes often see Danes as the opposite – and not in the good way.

We will also cover culture life and especially look into the popular genre of film. This include understanding Nordic Noir and why Danish TV-series are so popular all around the globe?

We will end up by looking at the New Nordic food – especially how Copenhagen became a food capital for gourmets in a country that in the past didn’t have a strong food history? and we will in the final class cook Danish food ourselves (the new way of Nordic) and present for the rest of the school.

Ved Mathilde Sofie Milan

Yoga betyder at forene. Som en indisk praksis, der trækker rødder flere tusinde år tilbage i historien, sigter yogaen efter at skabe en forbindelse mellem krop og sind. Men hvad betyder det egentlig, og hvordan kan vi bruge denne forbindelse i en moderne verden, der er i fluks og evig forandring?
Yoga er mange ting:
Det er en balance mellem det fornuftige og det sanselige, det maskuline og det feminine, mellem yang og yin.
Det er at lære kroppen og sindet at kende, at opnå styrke, god balance og smidighed.
Yoga er at forbinde vejrtrækningen med de fysiske bevægelser, og forbindelsen mellem de to
Yoga er leg med sjove og udfordrende stillinger, både på vores fødder, hænder og hoved.
Og så er yoga med til at skabe et rum, hvor vi kan glemme to-do-listerne og bare få lov til at være.
Gennem kurset vil vi gå i dybden med de forskellige aspekter af yoga. I den fysiske praksis vil vi udforske forskellige former for yoga: hatha, vinyasa og yin yoga. Vi vil sidde i stilhed med lukkede øjne og lære forskellige meditations- og vejrtrækningsøvelser (pranayama). Derudover vil kurset have fokus på endnu en dimension af yogaen, nemlig yoga som et filosofisk tankesystem. Her vil vi sammen studere tanker og tekster fra det antikke Sydøstasien, det vi i dag kender som Indien, og diskutere disse værdier i en moderne kontekst. Ind i mellem vil vi desuden lave nedslag i den vestlige filosofihistorie, for at inddrage denne som endnu et spændende perspektiv.
Gennem kurset vil vi opholde os på yogamåtter, puder, ude i naturen; i haven, skoven og ved havet. Kurset er for alle niveauer, uanset om du er en garvet ”yogi” eller en grøn nybegynder, der bare er nysgerrig eller gerne vil lære at stå på dine hænder.