VÆLG DIT VALGFAG - Krogerup Højskole

KROGERUPS VALGFAG

– levende læring fri for eksamen

Krogerups valgfag

Drømmer du om at dreje ler, lave podcast, nørde sociologi, tage på tur i vildmarken, spille teater, danse, skrive poesi, sejle i havkajak, kaste dig over fodboldens kulturhistorie eller se nærmere på heksen som en feministisk figur? Så har du muligheden for det, for ved siden af dit hovedfag vælger du tre til fire valgfag.

Så mange valgfag får du:

Ønsker du et fuldt højskoleophold på 18 eller 24 uger, skal du vælge enten tre valg på efterårsholdet eller fire valgfag på forårsholdet. Valgfagene udbydes i blokke. Blok A og B ligger inden rejsen, og blok C (og D i foråret) ligger efter. Du skal vælge et fag fra hver blok.

Ønsker du et højskoleophold på syv, otte eller 12 uger, vælger du et eller to valgfag.

Dine muligheder:

Du kan vælge mellem flere end 25 valgfag på Krogerup Højskole. Udbuddet kan variere fra halvår til halvår, og når du starter på Krogerup, bliver du præsenteret for alle dine valgfagsmuligheder. Du vælger altså hovedfag, før du starter – og valgfag efter du er startet.

Herunder får du et overblik over de valgfag, vi typisk udbyder.

Body Studies

Ved Mille Breyen Hauschildt

Kroppen er en politisk slagmark. Den indgår i komplicerede netværk af hierarkier og magtudøvelser
som er bestemmende for den måde, vi er i verden på. Det er denne krop og dens relationer til samfundet, som vi vil undersøge nærmere på dette fag.

Vi har alle forskellige hudfarver, fedtprocenter, genitalier, hårvækster, ableness, hormonniveauer og måder at klæde og udsmykke os selv på. Og alle disse faktorer har en helt konkret og materiel betydning for måden, vi eksisterer som mennesker på. Et fokus på kroppen giver os anledning til at stille spørgsmål omkring: race, køn, tykhed, magt, klasse, identitet, normer, disciplinering af kroppen, kapitalisme, privilegier, seksualitet, maskulinitet, kropsliggørelse, kolonialisme, vold, teknologi, følelser og meget mere.

I undervisningen kommer vi til at arbejde med aktuelle cases og problemstillinger både fra højskolen og fra verden udenfor. Vi kommer til at se film, musikvideoer, taler, dokumentarer, at lytte til podcasts og snakke om hardcore teori. Vi får besøg af gæstelærere, og vi skal selv på besøg hos etablerede organisationer og aktivistmiljøer. Vi får også mulighed for at være med til en forelæsning på Kønsstudier på Københavns Universitet. Vi skal desuden reflektere over kropsstudierne yderligere gennem praktiske øvelser med vores egne kroppe.

Det er vigtigt for dette fag at skabe et trygt og rart rum for alle involverede. Uanset om du er helt ny i feltet, eller i forvejen har fulgt med i kropsrelaterede emner, så er der garanti for, at du kommer til at lære noget nyt, og at verden kommer til at se anderledes ud bagefter.

Beregn ca. 300 kr. til transport.

Byg et shelter

Ved Marcus Vincent Frostholm

Et shelter kan være den perfekte base, når man gerne vil helt tæt på naturen og samtidig være tryg og varm. Ved at bygge det af fuldtømmer får det en næsten fuldkommen sammensmeltning med den omkringliggende natur. Vi skal arbejde med forskelligt værktøj så som fukssvans, vaterpas, stemmejern og powertools, men mest af alt skal vi arbejde med vores hænder. Det her bliver et fag, hvor hoved og hænder kommer til at arbejde sammen. Vi kommer til at blive Krogerups nye Sjak, med alt hvad det indebærer af rutiner og fysisk arbejde. Vi skal bygge et shelter!

Dans, Dans, Dans

Soffies Dance Studio ved Soffie Dalsgaard og Andreas B. Jørgensen

Valgfaget Dans byder på både solodans, pardans og gruppedans. Det er de latinamerikanske pardanse jive og salsa, samt solo & gruppedansene showjazz og hiphop/funk der primært fokuseres på. Valgfaget  indeholder både historien bag dansene, de grundlæggende tekniske principper og indlæring af den praktiske udførelse. Der vil også blive mulighed for at gå i dybden med enkelte af emnerne efter ønske. Du behøver ikke at have danset før for at tage dette valgfag.

Den store julefrokost

Ved Mads Philipsen og Frederik Schack von Brockdorff

Julefrokoster er på samme tid fuldstændig fantastiske og totalt frastødende. Vi æder, til vi er ved at sprænges, vi drikker, til vi ikke kan gå og bliver til amoralske dyr, der er utro, vulgære og hæmningsløse. Det er orgier med overforbrug, madspild og dekadence. Men samtidig er julefrokoster jo også helt fantastiske. Vi bryder med hverdagens rationalitet, vi sætter fokus på den gode mad og det hyggelige samvær, og vi tager en pause fra hamsterhjulets evige snurren. Julefrokosten er blevet en joker, der kan ødelægge forhold, arbejdspladser og familieidyl, men samtidig har den et fantastisk potentiale for hyggeligt samvær og fælles nydelse over god mad, lækre øl og gode samtaler.

På dette fag bygger vi vores egen bæredygtige julefrokost op fra grunden, samtidig med at vi udforsker julen og julefrokosten som fænomen. Vi skal brygge øl med en brygmester, finde vores egen særlige surdej til rugbrød, marinere lækre julesild, plukke høner til hønsesalat og fremtrylle fantastiske snapse. Mens vi med hænderne skaber lækkerier til julebordet, hører vi om de enkelte retters historie, ingrediensernes tilbliven rundt om i verden, og vi diskuterer etiske problemstillinger i forhold til produktion og forbrug. Vi trækker på viden om det gode håndværk, religion, filosofi og sociologi, når vi udforsker den mad, som vi spiser, traditionerne bag den og det store behov for at skeje ud til en julefrokost.

Det bliver en fantastisk anledning til at få hænder, smagsløg og snakketøj i omdrejninger, mens vi nærmer os december måned og går klogere ind til julen sammen.

Det Digitale Menneske

Ved Mikkel Vinther

Det Digitale Menneske er et eksperimenterende og aktivistisk valgfag, der undersøger, hvordan den digitale og teknologiske udvikling påvirker dig og mig, og hvad vi alene og i fællesskab kan gøre ved de digitale udfordringer. Vi diskuterer digital dannelse, ekkokammer-effekt, fake news og den bagvedliggende ‘opmærksomhedsøkonomi’.

Med input fra forskere, redaktører og andre eksperter får du den nyeste viden om digitale trends og udfordringer og undersøger alt fra, hvordan vi reparerer hjernens overophedning, fordi vi glemmer at ’slukke’ den, til hvordan sociale mediers håndtering af informationer – sande eller ej – påvirker vores ellers oplyste, demokratiske samfund.

Sammen går vi kritisk til de digitale mediemaskiner og den verdensorden, der har gjort The Big Four (Amazon, Google, Facebook og Apple) så magtfulde, at de både kan snyde i skat, monopoltrumfe små virksomheder og videresælge alle vores personlige oplysninger uden at efterleve national lovgivning.

Vi går på en uges digital detox, forsøger os med aktivisme, læser artikler, ser dokumentarfilm, lytter radiobiograf og diskuterer, om det er muligt at ’stå af ræset’.

Beregn ca. 200 kr. til transportudgifter til to heldagsture til København.

Det eksotiske Sverige

Ved Bjarne Hald

Man kan rejse til fjerne lande for at lede efter det spændende og fremmede, men man kan også bare tage til Sverige. Vort broderfolk byder på kanelbullar, Falunrøde træhuse, eksplosiv surströmming, hotdog med rejesalat, vemodig spillemandsmusik og et landskab med klipper, skærgårde og enorme skove. Men Sverige er eksotisk med mere end det. Svenskerne lever i et land med andre forestillingerne om politisk korrekthed, køn, feminisme, integration og autoritet, end vi danskere gør. Vi studerer alt fra mad, populærkultur, politik – men særligt antropologiske teorier om svenskerne og forskellene mellem ’dem og os danskere’. Vi tager selvfølgelig også på to dages feltarbejde, for der er jo kun 15 kilometer over Sundet.

Første tur bliver en lang dag på cykel udi det svenske landskab med hyggelige, uformelle møder med lokalbefolkningen. Vi spørger, spiser og spejder efter alt det særligt svenske. Anden tur går til Malmö og den gamle universitetsby Lund, og her går vi i dybden med analyse af forskellene. Vi mødes med journalister, forskere og erhvervsfolk, der kan give forklaringer på, hvordan to lande der ligger lige op ad hinanden, alligevel på mange områder er så forskellige. Vær nysgerrig over for Sverige – og bliv som bonus klogere på Danmark.

Beregn ca. 350-400 kroner til transportudgifter til de to heldagsture

Drama

Ved Astrid Marie Hedegaard Hansen & Anja Marie Ørsnes

En gangart, en latter, et suk, et klap på skulderen, et elevatorblik, en tøven.

Vi fortæller hele tiden historier. Vores mimik og gestik bliver forstået og til tider misforstået. Med krop og ord både søger og undviger vi konflikten; kernen i god dramatik.

Valgfaget drama emmer af fortællinger, sammenhold, uforudsigelighed og sanselighed.

Vi skal lære vores egen krop og stemme bedre at kende – vi skal arbejde med indlevelse og distance, med høj- og lavstatus. Vi skal skabe fantastiske og fjollede tableauer, gale og geniale konflikter, drilske og dårlige improvisationer, og så skal vi arbejde hen imod små og større visninger.

Vi skal grine (meget) og måske græde (lidt).

Eventmaking

Ved Frederik Schack von Brockdorff

Brænder du for at arrangere festivaler og events med livemusik, den flotteste bar og flere hundrede glade mennesker? Så er Event Making lige noget for dig.

Kurset giver indblik i samtlige elementer i forbindelse med grundlæggelsen af en ny festival, hvor der skal prøves kræfter med bl.a.: musikbooking, billetsalg, budgettering, marketing, logistik og meget mere. Du kommer om bag faceaden og med i styrerummet – Du kommer til at lære hvordan man gør, mens du gør det.

I løbet af kurset får vi besøg af, og tager på besøg hos, eksperter inden for de danske festivaler, musik og oplevelsesøkonomi, som fortæller hvordan de laver events, og inspirerer os til, hvordan vi ønsker at lave vores egen festival – Maybeats i maj.

Fra den allerførste undervisningsgang har vi fokus på planlægningen af festivalen, men faget handler også om at lære at arbejde sammen, om at få gode idéer og om at kunne strukturere et hvilket som helst projekt. Vi arbejder løbende på at finde ud af hvad det er for en festival vi ønsker at skabe, samtidigt med at der blive præsenteret arbejdsværktøjer og inspirationscases fra landet s øvrige festivaler. Eventmaking skiller sig ud ved at ende ud i et konkret produkt, som involverer flere hundrede andre mennesker, og derfor er det vigtigt, at vi også sætter os nogle klare målsætninger, som vi kan og skal lægge os i selen for at indfri.

Kurset veksler imellem en teoretisk tilgang og en praktisk orienteret tilgang, således at de generelle værktøjer hele tiden eksemplificeres i konkrete cases. Derudover indgår der en del film og billedmateriale i undervisningen.

Festivalerne er i centrum – Kurset tager primært udgangspunkt i den danske festivalkultur og de store danske musikfestivalers opbygning, men omhandler dog også de arbejdsopgaver der er på de danske spillesteder og ved store udendørs koncertafviklinger.

Undervejs i undervisningsforløbet tages på inspirationstur på en eller flere af landets festivaler og spillesteder.

Indhold
Følgende opgaver og temaer vil blive gennemgået i løbet af kurset:

1) Festivalbegrebet, festivalkultur, fællesskab.
2) Aktører – markedet, festivaler, events, målgrupper, konkurrenter.
3) Første skridt – fra ide til handling (visioner, netværk, forretningsplan).
4) Tidsplan, milepæle, planlægning, organisation.
5) Budgettering, indkøb og finansiering, partnere, sponsorering.
6) Adgang – armbånd, system, indkøb, design etc.
7) Sikkerhed, myndigheder, tilladelser og lokalsamfund.
8) Presse, promotion, kommunikation, medieplan og marketing.
9) Musik – booking, aktører, produktion, sceneafvikling.
10) Frivillighed – frivilligledelse, fællesskab, værktøjer.
11) Praktik og Afvikling – opbygning, afvikling, renovation, transport, trafik, nedpilning.
12) Det unikke brand (eksempler på unikke kultur og festival brands).

God stil

Ved Marie Holst Lorenzen

Hvor kommer moden fra? Hvorfor kan mænd ikke gå i lyserødt, mens kvinder kan gå i jakkesæt? Hvordan kan et logo pludselig få ikonisk status? Og er der nogensinde nogen, der i virkeligheden ‘bare tager noget tilfældigt på’?
At beskæftige sig med mode og beklædning bliver typisk opfattet som overfladisk damebladssnak, men vores tøj er et sprog; subtile koder, vi bruger til at fortælle omverdenen, hvem vi er – og vigtigst af alt: hvordan vi gerne vil opfattes.
GOD STIL er både teoretisk og praktisk funderet. I den teoretiske del skal vi beskæftige os med mode og beklædning i en samfundsmæssig, kulturel og kunstnerisk sammenhæng, og vi skal blandt andet tale om beklædning som identitetsmarkør, som klimasynder og som avantgarde-kunstobjekt.
I fagets praktiske del skal vi sammen skabe en mini-kollektion med afsæt i vores egen garderobe og de emner, vi teoretisk beskæftiger os med. Du kommer til at få genopfrisket det gamle symaskinekørekort og undersøge dine egne grænser for, hvordan du går klædt.
For beklædning har vi alle i bogstavelig forstand helt tæt inde på livet på daglig basis – uanset om man er ansat i Mærsk, er Madonna eller bare er en helt almindelig højskoleelev.

Grønnere mad

Ved Carsten Lunding

Grønnere Mad er faget, hvor du får indblik i et håndværk for fremtiden: At lave hverdagsmad med flere grønsager og mindre, men bedre kød. Smagssansen og den fælles oplevelse omkring måltidet er fagets udgangspunkt. Du stifter bekendtskab med sæsonens råvarer ved at tage med ud at høste, opleve kvalitetsforskellene – og først og fremmest at improvisere med dem i køkkenet. Vi laver en gulerodssmagning. Du får tjek på grundteknikker i køkkenet og kommer til at lave moderne og klassiske retter med grønsagerne i centrum. Rundt om det veldækkede bord vil vi tale om madkvalitet, og hvordan vi både kan spise med lyst og med fornuft i fremtiden. Når du er færdig med faget. vil du have ti gode grønsagsretter på din playliste og være klædt bedre på til at købe ind og undgå madspild.

Heksekreds

Ved Mille Breyen Hauschildt og Anne Steen Himmelstrup

Heksen hjemsøger i disse år litteraturen, feministiske diskussioner og populærkulturen. På det litterære valgfag Heksekreds går vi tæt på den okkulte figur og undersøger heksens potentiale for modstand og nye fællesskaber.

Vi skal tale om heksen, vi skal bruge heksen, og vi skal være heksen. Hvis du bliver draget af det okkulte, antikapitalisme, naturen, magi eller feminisme, så er heksekreds noget for dig.

Faget løber i to spor: Et æstetisk spor, hvor vi dykker ned i litteratur, kunst, film og teori og et okkult praksis-spor, som ofte foregår udenfor og handler om natur, kroppen, ritualer, meditationer, magi og venskab. Vi laver ritualer med duftende urter, brændende ild og havets kulde.

Vi kommer til at berøre emner som planter, poesi, kroppe, træer, menstruation, seksualitet, magtkritik, cyborgs, shamanisme, modstand, abjekter, kusser, syndebukke, pikke, håndværk, gåture, feminisme, svampe og besværgelser.

Vi skal øve os i at se heksede potentialer i kulturen omkring os. Heksen bliver en prisme, hvor igennem vi betragter kunsten, ritualerne og planterne. Gennem arbejdet med heksen som figur øver vi os i magisk tænkning, hvor vi ved at tænke abstrakt og associativt analyserer og ser sammenhænge mellem fænomener.

Heksekredsen er et særligt rum, hvor ingen tanker eller følelser er forkerte, og hvor der er plads til det formløse, grimme, kedelige og skamfulde. Vi dyrker venskabet, sammenholdet og det kollektive. Hvad der kommer til at foregå i heksekredsen, kommer kun de indviede hekse til at vide.

Beregn ca. 300 kr. til materialer og udflugter.

Jordforbindelse

Ved Livia Urban Swart Haaland

På valgfaget Jordforbindelse skal vi opleve, at vi er en del af naturen – og lære, hvordan vi i langt højere grad kan samarbejde med den, når vi producerer fødevarer. Undervisningen vil primært foregå udendørs i Krogerups omgivelser – men også tage afstikkere til gårdene Nørbys Grøntsager og Søtofte samt naturområder på Sjælland og til grønne initiativer i København. Med udgangspunkt i opretholdelsen af vores fødegrundlag via fødevareproduktion og høst i naturen skal vi præsenteres for de naturlige processer, som ligger til grund for, at vi kan få mad på tallerkenen. Vi skal huske tilbage, opdage, lytte, snuse, se, smage og mærke, at vi er del af et større økosystem – en mekanisme og et fællesskab, som er langt mere mangfoldigt end det, vi deler med hinanden. Vi skal lære om, hvordan vi producerer fødevarer og skaffer mad i pagt med naturen, hvad der rører sig indenfor landbruget og hvor stort potentiale, der er i nye dyrkningsmetoder og afsætningsmodeller. Derudover skal vi i løbet af efteråret skabe et levende grønt ‘byrum’ i et af højskolens gårdrum, hvor følelsen af forbundethed med naturen skal være i centrum til inspiration for, hvordan vi kan lave en spiselig og involverende bynatur.

Filosofi, kritik og eksistens

Ved Mads Vestergaard

Filosofi udspringer af menneskets undren og stiller spørgsmål til det, som ellers tages for givet. Hvad vil det egentlig sige, at noget er naturligt? At “være sig selv”? At være fornuftig? Hvad afgør, hvad vi regner for virkeligt og sandt? Hvad er magt? Er teknologierne frigørende? Hvad er frihed egentlig? Og, naturligvis, hvad er meningen med livet?

Filosofien kigger bag kulisserne og gør det muligt at forholde sig reflekteret til de fortællinger, begreber og billeder, hvorigennem vi forstår os selv, hinanden, verden og samfundet. Derfor kan filosofi også frigøre. Frigøre fra overbevisninger, vaner, tankestrukturer og danne basis for kritik og sociale og politiske kampe og fremskridt.

Vi er allerede omgivet af filosofi i hverdagen: I sproget, populærkulturen og i politiske debatter, hvor det filosofiske tankegods ofte ligger lige under overfladen. På kurset vil vi inddrage TV-programmer, film, mediedebatter og bruge dem til at kaste lys over filosofiske problemstillinger og tænkere: Michel Foucault i Luksusfælden (magt), Sartre i My Little Pony(frihed) og Descartes i The Matrix (virkelighed) er et par af de temaer, som kommer på dagsordenen.

 

Friluftsliv

Ved Marcus Vincent Frostholm

Vi forlader de indendørs rammer og tager ud i den vilde natur. Væk fra det, som normalt omringer os. Vi skal ud og indsamle nye syn, nye perspektiver og nye oplevelser. Ud på havet, ned i havet og ud i skoven for at få beskidte fingernegle. Det bliver både dramatisk, men også stille og hyggeligt. Oplevelserne vil udfordre men på samme tid give os mulighed for at reflektere. Vi skal være seriøse, men mest af alt skal vi have det sjovt.

Instruktørerne har lavet et udfordrende og inspirerende program ud fra grundbegreber om motiverende læring og selvstændighed i forhold til fællesskab og inviterer på den baggrund eleverne til adventure, friluftsliv og idræt.

Vi vil benytte den smukke landlige natur, der omgiver Krogerup Højskole til aktiviteter som havkajak, adventure race, løb, havsvømning, bivuak bygning, og vi vil lave mad udendørs. Medbring praktisk tøj, godt humør og en stor appetit på eventyr.

Krav til valfaget: godt humør, lyst til at lære, god til at svømme og en cykel.

 

Kald det kærlighed

Ved Johanne Mygind

At være menneske er at være kærlighedsjunkie. At elske og blive elsket er et lige så grundlæggende behov som søvn og mad. I dette valgfag undersøger vi kærligheden som både fysiologisk, psykologisk og kulturelt fænomen. Vi undersøger kærlighedshormonet oxytocin, hører om spædbarnets kærlighedserfaring, og taler med aktivister, som vil gøre op med monogamiet. Hele tiden tager vi udgangspunkt i det store spørgsmål: hvordan bliver vi bedre til at elske?

Keramik

Ved Peter Glad

Keramik opstår i spændingsfeltet mellem intuitiv sanselighed og matematisk præcision. Man skal styre hænderne og drejeskiven, så skålen bliver rank og lige, men samtidig skal man give slip på kontrollen og lade kreativiteten tage fat.
Studiekredsen giver dig et bredt indblik i keramikkens mange udtryksformer. Du vil komme til at arbejde med en række forskellige teknikker, bl.a. drejning og støbning i porcelæn efter egen gibsform og vi skal eksperimentere med forskellige glasurer og dekorationsteknikker.
Vi tager også ud af værkstedet og ind til København, hvor vi lader os inspirerer ved besøg på gallerier, museer og i keramiske værksteder. Og så skal vi se dokumentarfilm om nogle af vores tids største keramikere, bl.a. den dansk-tyske Alev Siesbye.

Kooperativet

Ved Clara Nepper Winther

I takt med en stigende individualisering og opblomstring af prekære arbejdsmarkeder, er der en progressiv kooperativ bevægelse i gang for fulde drøn: Mennesker organiserer sig i fællesskaber og placerer sig på arbejdsmarkedet uden for den klassiske opdeling mellem staten og markedet. Dén tendens stiller vi skarpt på med Krogerup nye valgfag “Kooperativet”. Her vil vi sammen med underviser Clara Nepper Winther undersøge samarbejdsformer historisk, teoretisk og i praksis. Vi skal på faget dykke ned i emner som andelsbevægelsens historie og indflydelse i dag, demokratisk økonomi, kollektivisme og medejerskab. På faget vil du møde praktikere, der lever i og af en kooperativ livsform, herunder byggefirmaet Logik & co., Flexwerker, Demokratisk Erhverv, Kooperativt Kbh., mm. og få inspiration til hvordan man kan organisere sig uafhængigt i det kollektive. Fokus er på at skabe og arbejde løsningsorienteret. Forløbet munder ud i egen praksis, hvor vi på holdet skal kigge fremad på den anden side af højskoleboblen og skabe rammer for nyopstartede og spirende fællesskaber.

Krogen i klimakampen

Ved Sarah Hellebek

Klimaet er på alles læber, men hvad skal vi egentlig gøre i Danmark for at sikre den nødvendige grønne omstilling? På faget dykker vi ned i den aktuelle klimapolitik og stiller skarpt på, hvordan vi som borgere kan engagere os i klimakampen med besøg fra de bærende kræfter i Klimabevægelsen. På faget skal vi diskutere ungdommens engagement og de folkelige protesters forandringspotentiale for at knække koden til, hvordan vi får krogen i klimakampen.

Tesen er, at vi bekæmper den voksende apati og mistro gennem handlingsorienterede fællesskaber. Derfor bygger faget op til, at vi som hold engageres i Folkets Klimamarch. Vi skal møde de frivillige kræfter bag Folkets Klimamarch, der vil tage os med bag om organiseringen af årets største klimapolitiske begivenhed for den danske befolkning.

Undervisningen bliver et handlerum for at omsætte mismod til klimakamp, når vi i fællesskab skal bidrage til Folkets Klimamarch og prøve kræfter med mobilisering, kommunikation eller politik- og pressearbejde. Alle kan være med – det afgørende er, at man er motiveret for at tage del i klimakampen. Faget kulminerer lørdag den 30. maj, når vi deltager i Folkets Klimamarch og fejrer den folkelige opblomstring.

Beregn cirka 100 kr. på transport tur/retur København.

Med kroppen som værktøj

Ved Jacob Schrøder

Samtidsdans og performance er en måde at undersøge og portrættere den tid, vi befinder os i, gennem et narrativ eller et fysisk koncept. Via kroppen stiller vi spørgsmålstegn ved den omkringlignende verden. I valgfaget ’Med kroppen som værktøj’ kommer vi til at arbejde med kroppen som performativt værktøj gennem bevægelse og dans. Vi vil gennem kompositionsøvelser udarbejde visninger, både solo og som gruppe. Undervisningen vil hovedsagligt være improvisation, men vi kommer også til at lege med nogle forskellige tekniske øvelser.

Med litteraturen i vildmarken

Ved Anne Steen Himmelstrup

Med litteraturen i vildmarken er et fag, hvor vi undersøger vores forhold til naturen gennem forskellige fortællinger. Vi læser både skønlitterære tekster, artikler og essays, vi lytter til podcasts, og måske ser vi også en enkelt film – i udebio, naturligvis. Men faget handler også om at sanse og bruge kroppen til at erfare naturen og os selv i den.

Derfor er vi også rigtig meget i naturen – vi vandrer, svømmer, sanker og sidder rundt om et bål, mens vi reflekterer over vores forhold til naturen (og hvad man egentlig kan kalde natur). Vi undersøger, hvordan fortællinger kan være med til at udfolde nogle af de spørgsmål, som melder sig i Antropocæn, altså den tidsalder, hvor mennesket er blevet en geologisk kraft på lige fod med vulkaner og meteornedslag, hvor klimakrisen er meget presserende, hvor biodiversiteten er truet, og hvor verden kalder på mere bæredygtige måder at leve på.

Med litteraturen i vildmarken går vi ind i diskussionerne fra mange forskellige perspektiver;
Vi skal blandt andet besøge en dansk forfatter, der bor helt primitivt i Sverige, hvor vi sover tipi, laver håndlavede bøger af naturens materialer og snakker om alternative livsvalg og om at bo i skoven. Vi skal på en heldagsvandretur, hvor vi hører om vandrende forfattere og filosoffer, og vi skal gå i stilhed og finde vores egen rytme, mens vi reflekterer over den langsomme rejseform. Vi skal også til litteraturoplæsning i København og møde en forfatter, der både skriver om og forsker i, hvordan mennesker og planter er forbundne, og vi får også besøg af en ung klimaaktivist, som vil fortælle om de politiske aspekter af klimakrisen og om mulighederne for at engagere sig i kampen for en bæredygtig omstilling.

Beregn 3-400 kroner til vores ture.

Mod til at leve

Ved Rasmus Meyer

 

For bare 100 år siden var menneskelig lidelse resultatet af sociale problemer. Et byproletariat med alt for mange børn at brødføde. Fugtige baggårdslejligheder, hvor sygdommene florerede. Nedslidte rygge og lemmer efter årtiers hårdt fysisk arbejde. Voldsom fattigdom. Med velfærdsstatens fremkomst blev de sociale problemer markant reduceret, men det menneskelige ubehag forsvandt ikke, det ændrede blot karakter. 

En af dem, der havde skarpest blik for, hvilken ændringer i sindet det medførte, var forfatteren Villy Sørensen. I jo højere grad mennesker bliver fritaget for de sociale problemer, skrev han allerede i 1959 i Digtere og Dæmoner, “jo større mulighed får de for at opdage de eksistentielle.”. Tryghed, rigdom og lighed fører nok større frihed med sig, argumenterede han. Men med friheden følger også en eksistentiel uro. I essayet Det indre Danmarksbillede slutter Villy Sørensen, at “noget tyder på at jo mere velfærd samfundet yder (…) jo større psykisk nød”.

Idehistorikeren og teologen Johannes Sløk formulerede sig anderledes, men essensen er den samme, den vundne frihed er også et åg. Et liv uden farer og bekymringer, et liv i fuldkommen sikkerhed, var, ifølge Sløk, “en betænkelig sag”, der ikke, frembringer ikke en følelse af lykke og fred, ”men af lede”. I vores kultur, skrev Sløk, er der ”indtruffet en situation, som egentlig aldrig har eksisteret før, at vi ikke længere lever i en indforstået fælles opfattelse af, hvad det er at være menneske. Det er første gang i menneskets historie, man har gennemskuet, at der ikke er nogen mening, at der er absolut frihed for mennesket til at være, hvad det være vil, og nu er spørgsmålet, om vi har modenhed og kraft og styrke og selvtillid nok til at gribe den chance, eller om vi bange vælter tilbage i en eller anden ideologi eller religion.”

Måske har ingen beskrevet denne frihedens, lighedens og rigdommens pris bedre end den franske tænker Tocqueville, der allerede i 1835 efter et besøg i det unge Amerika skrev: “Den, der har spærret sit hjerte inde i en enerådende søgen efter denne verdens goder, har altid travlt, for han har kun en begrænset tid til at finde, bemægtige og nyde dem,” skrev han i Demokrati i Amerika og fortsatte: “Erindringen om livets korthed driver ham uophørligt frem. Uafhængigt af de goder, som han besidder, forestiller han sig hvert øjeblik tusinde andre, som døden vil forhindre ham i at nyde, hvis ikke han skynder sig. Denne tanke fylder ham med uro, frygt og fortrydelse, og fastholder hans sjæl i en form for uophørlig vibration (…)” Vidste man ikke bedre, ville man tro, at Tocqueville skrev fra en bænk på Vesterbro i dag.

Vi har – heldigvis og takket være modige generationer før os – vundet friheden til at være os selv, fri af snærende, patriarkalske, klassebestemte, kønsstereotype bindinger, men med frihed følger uroen og ængsteligheden. Og det er den uro og ængstelighed vi på ’Mod til at leve’ kigger nærmere på; denne frihedens pris. Men vi nøjes ikke med at kigge og prøve at forstå, vi forsøger også at finde svar på spørgsmålet; hvor henter vi som moderne mennesker – på trods af den eksistentielle slugt – mod til at leve som individer og som kollektiv? Hvordan byder vi bedst ængsteligheden, mismodet og selvoptagetheden trods? Faget er for alle, der gennem litteratur, sociologi, teologi, filosofi og alt muligt derimellem ønsker at bliver klogere på sig selv og samtiden.

 

Møder på Hal-vejen

Ved Clara Nepper Winther

Hvordan undgår vi at rykke os længere og længere væk fra hinanden? I valgfaget Møder på Hal-vejen udfordrer vi samfundsopdelingen ved at tage den alvorligt igennem en ordentlig samtale. I en offentlig debat, hvor synspunkter bliver mere og mere skingre og mennesker bliver mere og mere opdelte, kan vi hente inspiration fra Krogerups grundlægger, Hal Koch. I ægte Hal Kochsk stil skal vi gå radikalt spørgende til mødet med dem, vi ikke kan gøre os kloge på. Indlevende og ydmygt skal vi turde møde dem, vi er allermest uenige med. I et empatisk og omsorgsfuldt møde med vores medmennesker vil vi dele livssyn, ideologi, personlige erfaringer og antagelser. Vi bryder ud af det komfortable ekkokammer og dyrker uenigheden, misforståelsen og forargelsen. Tør du være med?

Radio & podcast

Ved Jesper Himmelstrup

På valgfaget Radio lærer du at lave radio. Du lærer om lyde (cleansound), stemmer, speaks, interview, musik og redigering. Mest af alt lærer du at være stille og lytte, så folk taler. Og du lærer en masse tips og tricks til at interviewe, så historierne bliver foldet ud og får vinger og farver. Du lærer at opbygge en radiohistorie, og du lærer grundlæggende dramaturgiske virkemidler at kende.

Som redskaber stifter du bekendtskab med elementer fra den journalistiske værktøjskasse. Og du lærer, at du med simple tekniske hjælpemidler kan skrue fantastiske radiohistorier sammen, der både danner billeder i lytterens hoveder og kan få dem til at grine eller græde.

Faget veksler mellem teori og masser af eksempler, hvor du skal ud i marken og optage lyde, som du derefter skal redigere. Vi skal også gå ture i skoven med høretelefoner i ørerne og lytte til det ypperste radio.
Radiofaget byder på en heldagstur til København, hvor vi skal tale med repræsentanter for den gode radiofortælling herhjemme. Vi skal både møde radiomennesker fra den etablerede radioverden og radiomennesker fra undergrunden.

Rytmisk musik

Ved Anders Filipsen

På dette hold spiller vi musik, vi lytter til det og forhåbentlig opdager og oplever vi nye aspekter af musikken. Vi spiller en blanding af numre I kommer med og som jeg kommer med. Vi skriver vores egen musik og så arbejder vi med inspiration – alt sammen for at åbne vores ører for hvordan musik kan lyde, og hvordan man kan spille sammen. Det er på ingen måde en nødvendighed at du har spillet før. Det eneste du skal komme med til holdet er glæde og en nysgerrighed og villighed til at prøve noget nyt!

Sex, kærlighed og kommunikation

Ved Amanda Lagoni

Vær med til at diskutere kærlighed, seksualitet og krop.

På dette valgfag skal vi tale om alt det, i IKKE lærte i folkeskolens seksualundervisning.
Hvad er kærlighed? Hvad er gode/dårlige relationer? Hvad er seksuel energi, og hvornår er det for lidt, og for meget? Hvad vil det sige at give slip, og give slip på hvad? Hvad er ok og hvornår skal der sættes grænser? Hvad er god sex og hvordan har vi det? Og ikke mindst, hvad burde alle drenge vide om, hvordan en piges krop fungerer – og omvendt!

Vi skal se på kropslig og mental kommunikation, personlighedstyper, kærlighedssprog og meget mere.

Gennem teori og praksis, oplæg, billeder og videoer, og først og fremmest dialog, vil vi udforske ovenstående – og meget mere. Vi skal udforske og tale om kropssprog, troskab, og ærlighed. Vi skal udfordres og opleve, og få ny indsigt i os selv og hinanden

Skriftens veje og vildveje

Liv Sejrbo Lidegaard

Skriftens veje og vildveje er et skønlitterært skrivefag for dig, der har lyst til at skrive og dele dine tekster. Gennem skriveøvelser vil du blive sat i gang med at afprøve forskellige måder at skrive, og gennem tekstlæsning vil du lære at læse dine egne og andres tekster.

Sammen vil vi diskutere den måde, den enkeltes liv er tæt vævet sammen med vores tids store historiske bevægelser: Jorden bliver bundet sammen på nye måder. Sammenhænge, som har været skjult, bliver synlige. Ting, vi troede var stumme, begynder at tale. Hvordan lever vi vores liv og hvorfor? De eksisterende samfundssystemer kan virke forældede, men hvad kan vi forestille os at sætte i stedet?

Vi vil være orienteret mod proces frem for resultat. Måske skal vi forstå os selv på ny. Måske kan skriften være en måde at frigøre sig. Den kan bringe os ud af os selv og ind i andre væsner. Vi vil også læse og diskutere uddrag fra nyere danske bøger, som – på deres egne forskellige måder – er i fuld gang med at undersøge menneskenes og samfundenes vilkår i det 21. århundrede. På faget skaber vi et trygt og åbent rum, som bygger på tillid og gensidig respekt.

Syng ud

Ved Mette Nygaard Mikkelsen

Din stemme er unik med sine egne karakteristika, og ingen lyder præcis som dig. Vi kan ikke alle komme til at lyde som Beyoncé, men alles stemmer kan bliver stærkere og sundere.
Valgfaget er for dig der elsker at synge og ønsker at dykke dybere ned i din stemmes potentiale. Vi skal på opdagelse i alverdens måder at arbejde med stemmen, din personlige klang, kropslig tilstedeværelse og performance.
I undervisningen indgår stemmetræning, stemmemeditation, sangeryoga, nervøsitetstræning, korsang, ”vocal painting” og meget mere. Vi skal bruge alle genrer fra gospel, pop, soul til rock, jazz, country og klassisk sang til at arbejde med udtryk og personlig stil.
Vi skal råbe af naturen og få gåsehud af klangene i kirkerum, og vi skal synge sammen og vove at synge for hinanden.

Mette har skrevet sange lige siden dengang, de handlede om gyngestativet og en sur gris. Hun gik alene rundt på sine forældres gård på Heden og sang for barbiedukkerne, der stak hovedet op af hendes lommer, og for geder, får, grise, heste, katte, hunde og også for kaninerne, indtil de blev ædt af ræven.
“Jeg har altid ville skabe,”
siger Mette Nygaard Mikkelsen, der har skrevet hundredvis af sange. Og selvom hun prøver at finde sin egen lyd, mener hun selv, at man altid kan høre den irske og skotske folkemusik, som hun er vokset op med, i hendes sange.
“For mig er det vigtigste
ved at spille musik fællesskabet og spilleglæden ved at skabe noget sammen,” siger Mette, der står for højskolens valgfag Syng Ud, dirigerer skolens kor og desuden spiller klaver og synger for til morgensamlingerne.
I mange år var hun besat
af det internationale melodigrandprix. Hver eneste sang, kostume og trin noterede hun i sine notesbøger, og så lærte hun alle sangene udenad. Også dem på russisk, hollandsk og ungarsk. Musikbesættelsen holdt ved, og siden uddannede hun sig i Musikvidenskab
og Moderne Kultur og turnerede og udgav plader med bandet Bells & Bones.

“Lige nu
er jeg mere sådan en følsom singer/songwritertype, der skriver fjollede ballader, danser latindans, leger DIY-haj og drømmer om en dag at blive selvforsynende og bo i et stort drivhus med et flygel i midten,” siger Mette, hvis musiksmag har udviklet sig og
ligger alle mulige steder mellem Tom Waits og Afrobeat.
Derhjemme vokser hendes
mange planter ind og ud mellem musikinstrumenterne, og hun længes efter naturen. Derfor sover hun ofte på højskolen og nyder at være midt i skoven og tæt på havet.

Når mørket sænker
sig over Krogerups gamle herregård, skriver hun musik og spiller på foredragssalens sorte flygel til langt ud på natten:
“Alting bliver forstærket
på højskolen. Der er et rum til at udfolde sig heroppe, og de unge elever minder mig om at føle livet stærkt og leve sanseligt.”

Tekstil

Ved Marie Holst Lorenzen

“Textiles are literally and figuratively woven into human history and culture.”
 
TEKSTIL er et kunstnerisk håndværksfag, der skal skabe rum til fordybelse. Faget skal give den enkelte elev en forståelse for forskellige materialer og teknikker og mere overordnet introducere til den kreative proces. Vi skal arbejde materialenært og opleve den umiddelbarhed, der er i at arbejde med tekstil som sanseligt og taktilt håndværk.
 
Faget vil være bygget op af introduktioner til forskellige tekstile teknikker, fx væv, strik, indfarvning mv., som man som elev kan tage med sig efter fagets afslutning. Konkret vil hver elev altså selv producere en række tekstiler med forskellige teknikker. På Tekstil dyrker vi den intuitive tilgang til håndværket og lader eksperimentet og undersøgelserne komme i første række. På Tekstil arbejder vi derfor ikke mod et snævert facit men vægter den eksperimenterende og intuitive tilgang til håndværket.

Faget kræver ingen forudsætninger eller særlige kundskaber, og alle er velkomne.
 
Beregn ca. 3-400 kr. til materialer.

Tegn i verden

Ved Lisbeth van Deurs

– Tegneforløb med billedkunstner Lisbeth van Deurs
 
Har du lyst til at tegne?
Tegning er en slags grundforskning for det enkelte menneske. Når vi sætter tegn, afspejler det ofte noget i os selv og vores forhold til verden. Det kan vi lære at bruge aktivt. Tegneforløbet Tegn I Verden er for den, der har lyst til at se verden gennem at gøre noget, gennem bogstavelig talt at sætte sine tegn. Med blyanten udforsker vi det, vi tror vi ser, og det, vi tror vi ved.
Gennem tegning tænker og sanser man ofte nonverbalt. Det kan både bruges som en mental pause fra hele hurlumhejet, eller som en slags genvej til at opleve omgivelserne på en ny måde.

Det er ingen forudsætning, at du kan tegne på forhånd. Vi begynder med det basale og kommer rundt i mange forskellige teknikker. Vi arbejder blandt andet ud fra naturen og figuren i forskellig skala. Vi er helt tæt på den fine botaniske detalje og tegner med kul forenden af lange pinde når, vi kaster os ud i kæmpe store fællesværker. Vi skaber grafiske tryk, hvor det spejlvendte viser os det, vi har skabt omvendt, og vi overraskes. Vi kommer til at arbejde med croquis, altså ud fra levende model. Vi undersøger, hvad tegning også kan være inden for det konceptuelle og meditative. Frem for alt tegner vi, fordi det er skønt og meget nærværende.

Vi arbejder både ude og inde. Det kan være i skov eller ved strand alt efter vejret. Museumsbesøg på Nivågaard Samlingen indgår ved at vi ser på hvordan forskellige kunstnere har udtrykt deres temperament gennem en streg. Vi lader os inspirere, og søger at finde vores egne, personlige tegn.

Undervisningen varetages af praktiserende billedkunstner Lisbeth van Deurs, uddannet fra Kunstakademier i London og med mastergrad i tegning samt mange års undervisningserfaring som museums kunstformidler og egen event /kursusvirksomhed.

Uanset hvilket hovedfag eller valgfag du vælger, er det din nysgerrighed og engagement, der bestemmer retningen. Fri for karakterer kan du blive klogere på dig selv, verden omkring dig og de fag, du vælger at dykke ned i. Krogerup er – kort fortalt – uddannelse af høj kvalitet båret af super dygtige undervisere, begejstring og forundring.”

Rasmus Meyer, forstander på Krogerup Højskole

Kontakt os

+45 49 19 03 80

kontoret@krogerup.dk

Krogerupvej 13, 3050

“Den, der vil forstå livet – og det er vel til syvende og sidst opgaven for os alle – må gå om erfaringen, hans egen erfaring, vundet derved, at han med lidenskab har indladt sig med livet”

Hal Koch, Krogerups stifter

KONTAKT

Krogerup Højskole
Krogerupvej 13
3050 Humlebæk

CVR 44913216
EAN 5790002583926
Telefon: 49 19 03 80
E-mail: kontoret@krogerup.dk

Kontortider: 9.00 - 12.00

NYHEDSBREV

Se det seneste nyhedsbrev HER

X