kh.

Krogerup Højskole

Menu

a

kh.

Krogerup Højskole

Formidling, mediekundskab og samfundsforståelse

Journalistik & Medier

Bestil rundvisning

Journalistik & Medier på Krogerup

God journalistik engagerer modtageren, kvalificerer den offentlige samtale og forbinder trådene i virvaret af information. Journalistik bestemmer, hvad vi taler om, og hvordan vi taler om tidens store spørgsmål – og netop derfor er det væsentligt, hvad der fokuseres på, og hvordan historierne vinkles.

På Journalistik & Medier får du en forståelse for arbejdet som journalist i et samfund – og en mediebranche – i konstant udvikling. Udgangspunktet er, at journalistik er et håndværk, hvor øvelse gør mester, så derfor skal du opholdet igennem producere artikler, events som journalistiske liveshows og podcast.

På hovedfaget møder du nogle af landets dygtigste journalister, redaktører og debattører, der deler ud af deres konkrete redskaber, perspektiver og idéer. Og du får gennem mødet med iværksættere og projektmagere en idé om, hvordan du selv kan søsætte produktioner og etablere nichemedier.

På Journalistik & Medier kombinerer vi undervisning, teori, øvelser, mediebesøg, diskussioner, gæsteundervisning, events og studierejse – alt sammen faciliteret af dygtige lærere med egen journalistisk erfaring.

Nogle vælger Journalistik & Medier, fordi de drømmer om en karriere i medie- eller kommunikationsverdenen, andre vælger det af nysgerrighed på samfund og samtid, mens andre igen vælger faget for at få redskaber til at tage del i den offentlige samtale.

Det arbejder vi med på hovedfaget:

    • Den journalistiske arbejdsproces
    • De forskellige journalistiske genrer
    • Fortælle- og interviewteknikker
    • Navigering og sortering i informationer
    • Medieudvikling
    • Journalistiske liveshows
    • Podcast
    • Politik og samfundsforhold
    • At forstå et Europa i opbrud

Journalistik & Medier er for dig, der ...

… drømmer om at skrive og formidle, så budskabet kommer ud over rampen, teksten bliver læst og verden forandres. Dig, der interesserer dig for samfundsforhold, journalistik og medieudvikling. Og dig, der er optaget af at styrke den demokratiske samtale.

Kontakt os

Email: sidsel@krogerup.dk
Telefon: 49 19 03 80
Krogerupvej 13, 3050 HUMLEBÆK

Studierejse i Europa

På studieturen dykker vi ned i de aktuelle diskussioner i Europa og afprøver vores journalistiske redskaber. Vi mødes med journalister, politikere og meningsdannere og bliver klogere på de bevægelser, der former og farver Europa i disse år.

Turen giver os også tid til at møde nyskabende og anderledes medier, der udfordrer de klassiske nyhedskriterier og gamle forretningsmodeller.
Studieturen er på én og samme tid en fagligt øjenåbnende rejse og en ryste-sammen-tur, hvor du lærer dine medstuderende og undervisere på dit fag godt at kende.

På Journalistik & Medier har vi en ambition om at rejse derhen, hvor der er noget på spil. Aktualitet og væsentlighed er nøgleord i journalistikkens verden, og pt har vi vendt blikket mod Tyskland.

Men afhængig af de politiske vinde og det europæiske mediebillede kan vores rejse se helt anderledes ud, og derfor afhænger vores endelige rejseplan altid af, hvad der sker i verden.

“På Journalistik & Medier oplevede jeg, at min nysgerrighed blev taget alvorligt. Jeg fik lov at lege med sproget, undersøge idéer og lade tankerne flette sig ind i hinanden, indtil de fandt deres form på papiret eller bare inde i hovedet. Det gav mig modet til at udfordre mig selv og tro på, at min stemme har værdi, ligesom alle andres. Krogerup vil for altid have en lille plads i mit hjerte. Det var et sted, hvor mine idéer fik lov at spire, og hvor der var plads til at udfolde sig uden fordomme og faste rammer.”

Amalie Lercke
Tidligere elev på Journalistik & Medier

Mød dine undervisere

“På Journalistik & Medier garanterer vi, at du får et klart billede af, hvad det vil sige at være journalist. Men samtidig skal vi også på krogerupsk manér undersøge og udfordre den eksisterende mediebranche. Hvad fungerer? Hvad kan I som kommende journalister gøre bedre? Måske finder du undervejs ud af, at du vil være journalist, måske bliver du endnu mere afklaret med, at det slet ikke er den vej, du skal gå. Uanset udfaldet håber og tror jeg, at du vil gå klogere herfra.”

Laura Grønbæk
Underviser på Journalistik & Medier

Kontakt os

Laura Grønbæk

laura@krogerup.dk

Sidsel Hoe

sidsel@krogerup.dk

Anders Haahr Rasmussen

Kontakt

Krogerup Højskole
Krogerupvej 13
3050 Humlebæk

Cvr: 44913216
Ean: 5790002583926

E-mail: kontoret@krogerup.dk
Telefon: 49 19 03 80
Man-tors 9.15-12.15

Nyhedsbrev

Se december-nyhedsbrevet her

kh.

Krogerup Højskole

Close

Laura Grønbæk

Hovedfagslærer
Uddannet journalist
E-mail: laura@krogerup.dk
Underviser på hovedfaget Journalistik & Medier og valgfaget Podcast
Laura er pt på barsel

“På Journalistik & Medier skal vi ud og opleve, at der er strømninger med masser af håb, og nyt blomstrer op i stedet for det gamle. Ungdomsgenerationen i Danmark er en af de mest uddannede inden for samfundsviden i hele verden, men alligevel siger en femtedel af danske unge, at de ikke mener, at de har en aktiv plads i samfundet. Det skal vi selvfølgelig være med til at skubbe til: At vise, at alle har en plads – og at man skal tage den plads.”

Close

Sidsel Hoe

Hoved- og valgfagslærer
Uddannet journalist
E-mail: sidsel@krogerup.dk
Underviser på hovedfaget Journalistik & Medier og valgfaget Podcast

“Det er virkelig sjovt at udforske journalistikken sammen med en flok nysgerrige og kritiske elever. De lærer noget af mig, men jeg lærer også rigtig meget af dem, når vi arbejder med alt fra skrevne artikler til podcast og video. Vi prøver at efterleve to simple regler i undervisningen: Den første er: The sky is the limit. Den anden er, at vi er her for at udvikle os, ikke for at være perfekte. Det er et rart sted at være.”

Close

Anders Haahr Rasmussen

Hovedfagslærer
MA i sociologi
Underviser på hovedfaget Journalistik & Medier