Beskrivelse
På Krogerup Højskoles natur-, mad- og friluftskursus Under Åben Himmel skal vi blive klogere på biodiversiteten omkring os både på land og til vands. Vi går på trævandringer til de gamle træer i Krogerups Park, på sanketure i landskaberne omkring højskolen og får besøg af oplægsholdere, som gør os klogere på naturpolitik, natursyn og hvordan man kan engagere sig i den grønne omstilling.
Ved tilmelding til kurset vælger du en workshoplinje, hvor du i ugens løb får mulighed for at komme i dybden med enten friluftslivet i form af Vandring i Nationalpark Kongernes Nordsjælland, Kajak på Øresund, naturhåndværket Pileflet, naturforvaltning i praksis med Biodiversiteten omkring os eller regenerativt jordbrug og sæsonernes plantebaserede madlavning på sporet Fra jord til bord.
Ugen byder også på alt det bedste fra et klassisk kort Krogerup-sommerkursus: Højskolesang, fugletur ved solopgang, bålaftener, havdyp i Øresund, tur til Louisiana, måltider med friske råvarer fra lokale producenter, nye bekendtskaber og hyggeligt samvær på tværs af generationer.
Kursusledere: Sarah Hellebek, Anna Stavenuiter og Marcus Vincent Frostholm
PRISER: (søndag d. 6. juli til lørdag d. 12. juli 2025, uge 28)
– Enkeltværelse: 6.595 kr.
– Delt dobbeltværelse: 5.595 kr.
– Delt dobbeltværelse (studerende): 2.795 kr.
– Dagselev (uden overnatning): 4.995 kr.
(OBS: Der kan gå flere dage, fra du har modtaget en ordrebekræftelse på mail, før beløbet hæves fra din bankkonto).