Hvad skal man have med, når man pakker til et halvt år på højskole? Tidligere elever Mette og Malthe giver deres bud. Foto: Hannah Aurora Almstrup

Dyne, billeder, bøger, festtøj: Hvad skal du have med på højskole?

Om bare lidt mere en uge begynder over hundrede nye elever på efterårsholdet på Krogerup. Men hvad skal man egentlig pakke tasken med, når man gør klar til et halvt år på højskole? Hvad er der plads til på et elevværelse? Og kan man overhovedet gøre det hyggeligt og til sit eget?

af | 31.07.2024 | Nyheder

Når du tilmelder dig et langt ophold, bliver du indlogeret på enten dobbelt- eller enkeltværelse med almindelige senge eller køjer. Når du første gang åbner døren til dit værelse, vil det indeholde seng, garderobe, håndvask med spejl, skrivebord og stol samt en opslagstavle. Herfra er det op til dig, hvordan du har lyst til at bo de næste mange måneder.

Her giver et par tidligere elever fra forårsholdet deres bud på gode ting, man kan blive glad for at have pakket til sit kommende højskoleværelse.

Lyskæder, blomster, bedrollers og bøger

Men først skolens egne anbefalinger til, hvad man skal medbringe: Egen dyne, pude og sengelinned. Derudover tøj og fodtøj til hverdag, udendørsbrug og fest. Og så gerne en rygsæk, madkasse og drikkedunk til ture ud af huset. Under sengene er der plads til bedrollers op til 22 cm. i højden og 80 cm. i dybden, hvis man har brug for ekstra opbevaring. Toiletter og bade er på værelsesgangene, men der er plads til håndklæder og toiletsager ved værelseshåndvasken.

De fleste elevværelser indeholder det originale specialbyggede Børge Mogensen-inventar fra de spæde år. Fotos: Hannah Aurora Almstrup

Udover det strengt nødvendige skal der selvfølgelig også gøres plads til hyggen:

– Du kan medbringe et gulvtæppe for at skabe endnu mere hygge på dit værelse. Husk evt. også en god højttaler, så din roomie og du kan spille nogle gode tunes, mens I indretter jeres værelse. Hækle- eller strikketøj er også en rigtig god idé. Det er en virkelig hyggelig ting at beskæftige sig med – både sammen med andre, men også hvis du selv skal koble lidt af, siger tidligere elev Malthe Smith, der også anbefaler et lille spejl til skrivebordet, hvis man f.eks. bruger makeup, og også gerne en bog eller fem, hvis man er en læsehest.

Fantastisk og overvældende på samme tid

Værelset er et godt sted at trække sig til, når aktiviteterne har været mange og indtrykkene væltet ind. Sådan vil det helt sikkert føles indimellem, især i begyndelsen. Den første uge handler om at lære sine nye højskolevenner at kende, vælge valgfag og finde sig til rette (og rundt) på skolen. De dage er sjove, men også sommetider lidt udmattende:

– Selvom højskole er vanvittigt vildt og vidunderligt, kan det også være overvældende. Alle har brug for at trække sig en gang imellem, og man må ikke føle, at man går glip af alting, fordi man bruger en eftermiddag på værelset, siger tidligere elev Mette Tovborg.

Der er rig mulighed for at dekorere opslagstavle-væggen over seng og skrivebord, og der er plads til opbevaring i skuffer, skab og evt. i egne medbragte ‘bedrollers’. Foto: Hannah Aurora Almstrup

Hun opfordrer til f.eks. at skrue op for hyggen med lyskæder og et par ekstra puder til sengen.

– En elkedel, te eller kakao og et par kopper er også en genial idé, hvis din roomie eller andre skal bydes på en kop, eller du bare ikke magter turen til køkkenet. Hertil er det virkelig smart med en opvaskebørste og noget sæbe! Og så er en plante til vindueskarmen altid hyggelig, siger hun.

Læs meget mere om hverdagen på højskole lige her. Du kan også se oversigten over kommende ophold, priser og info om tilmelding her. Og er du blevet nysgerrig på Krogerup, omgivelserne, værelserne, undervisningen og alt det andet, kan du tilmelde dig vores Åbent Hus og selv opleve skolen, inden du beslutter dig. Datoer og tilmelding finder du her.

“Selvom højskole er vildt og vidunderligt, kan det også være overvældende. Alle har brug for at trække sig, og man må ikke føle, at man går glip af alting, fordi man bruger en eftermiddag på værelset.”

Mette og Malthes idéer til værelset:

  • Lille højttaler
  • Bedrollers til under sengen
  • Gulvtæppe
  • Makeup-spejl
  • Hækle- eller strikketøj
  • Bøger
  • Lyskæde
  • Pyntepuder
  • Knagerække (der kan hænge løst ovenpå døren)
  • Elkedel
  • Planter

Kontakt os

+45 49 19 03 80

kontoret@krogerup.dk

Therese Juncker

Therese Juncker

Administrationschef

KONTAKT

Krogerup Højskole

Krogerupvej 13

3050 Humlebæk

CVR: 44913216

EAN: 5790002583926

E-mail: kontoret@krogerup.dk

Telefon: 49 19 03 80
(man-tors 9.15-12.15)

NYHEDSBREV

Se september-nyhedsbrevet HER