Udstillingssalen på Holstebro Kunstmuseum. “Det er sjovt at se, hvordan det straks suger alle gæsters opmærksomhed til sig som en magnet, så snart de træder ind i salen,” siger museumsinspektør Teresa Østergaard Pedersen.

Krogerups høstbillede færdigrestaureret

I 2023 donerede Krogerup kunstværket ‘Høstbillede med sol’ til Holstebro Kunstmuseum. Maleriet har nu været igennem en gennemgribende restaurering – og historisk optrevling – og er nu endt på hovedmuseet for kunstneren Olivia Holm-Møller.

af | 17.11.2025 | Nyheder

Har man været elev på Krogerup fra ca. midt-50’erne til for få år siden, er man formentlig en gang eller to passeret forbi det store gule ‘høstbillede’ med en sælsom gulgrøn svævende sol hævet over stakkede efterårsneg. Nu pryder billedet væggene på Holstebro Kunstmuseum.

– Da vi i sin tid modtog et sort/hvid-foto af maleriet fra Krogerup, blev der stille et øjeblik på mit kontor, for dét var godt nok et spændende billede. Selv uden at kunne se farverne, kunne man tydeligt se, at det hørte til blandt kunstneren Olivia Holm-Møllers såkaldte ‘høstbilleder’, men dog i meget stort format og med en ganske særlig stemningsmættet grundtone, der gjorde det usædvanligt, fortalte museumsinspektør Teresa Østergaard Pedersen tilbage i 2023, da skolen donerede værket til museet.

Gennemgribende restaurering

Nu har maleriet været i kyndige hænder hos konservatorer, som har kittet, limet og renset farver og lærred. Maleriet bar nemlig præg af årtiers pejserøg, skiftende temperatur m.m., der havde revet hele flager af malingen, bulnet lærredet og i det hele taget tæret på det halvfems år gamle højskolemaleri. Præcis hvorfor det over to en halv meter brede ‘Høstbillede med sol’ havde hængt på Krogerup Højskole, vidste hverken museet eller højskolen dog i starten.

– Vi indledte et efterforskningsarbejde, spurgte os for i relevante kredse og kontaktede Fredensborg Arkiverne. Vi fik fragtet Krogerups udklips- og småtrykarkiv, syv kasser i alt, til Holstebro.

Til sidst lykkedes det at identificere billedet i gamle udstillingskataloger – samtidig tilsmilede heldet museumsinspektøren fra helt uventet kant til et foredrag i Løgumkloster:

– En af tilhørerne var i familie med dr.med. Johannes Frandsen og hustru dr.med. Helga Frandsen, et par der havde kendt Holm-Møller og samlet på hendes værker, og det viste sig, at tilhøreren selv lå inde med breve mellem Frandsen og Holm-Møller, og jeg spurgte straks til Krogerup!

Over de næste par uger begyndte brikkerne endelig at falde på plads: Under besættelsen engagerede Frandsen sig i det nationale arbejde og var initiativtager til Dansk Ungdomssamvirke – i dag Dansk Ungdoms Fællesråd. Sammen med Hal Koch var han involveret i etableringen af Krogerup, og han blev også formand for en nyoprettet Kronprinsesse Ingrids Fond, hvis formål var at støtte højskolens bibliotek og lærernes studierejser – og siden indkøb af kunst.

I begyndelsen af 1954 havde Holm-Møller en stor udstilling på Den Frie Udstillingsbygning i København med svimlende 140 malerier – herunder ‘Høstbillede med sol’, der var til salg for 3.000 kr.

Fra Krogerup til Holstebro

Fra øjenvidneberetninger fandt Teresa Østergaard Pedersen ud af, at billedet allerede hang i Krogerups spisesal sidst i 1950’erne, og derfor var det nærliggende at konkludere, at værket sandsynligvis er blevet købt til højskolen i 1954 eller 1955.

Siden har et hav af elever og kursister haft billedet som baggrundstæppe i hhv. spisesalen og i skolens pejsestue, indtil den store restaurering af skolens lokaler under coronanedlukningen, hvor maleriet blev opmagasineret på skolens loft, og siden givet til kunstmuseet i det vestjyske:

– Nu hænger maleriet så godt som nymalet på Holstebro Kunstmuseums vægge, og vi kan for alvor se, hvor anderledes i format og udtryk det er. Det er sjovt at se, hvordan det straks suger alle gæsters opmærksomhed til sig som en magnet, så snart de træder ind i salen.

Værket ‘Høstbillede med sol’ af Olivia Holm-Møller kan nu fast ses som en del af Holstebro Kunstmuseums samling, hvor man kan dykke meget mere ned i dets historiske kobling til Krogerup og ikke mindst den omfattende restaureringsproces.

“Fra øjenvidneberetninger fandt jeg ud af, at ‘Høstbillede med sol’ allerede hang i spisesalen sidst i 1950’erne, og derfor var det nærliggende, at værket sandsynligvis er blevet købt til højskolen i 1954 eller 1955.”

Kunstværket i ringe forfatning, da Krogerup donerer det til Holstebro Kunstmuseum i 2023.

Kontakt os

+45 49 19 03 80

kontoret@krogerup.dk

Therese Juncker

Therese Juncker

Administrationschef

KONTAKT

Krogerup Højskole

Krogerupvej 13

3050 Humlebæk

CVR: 44913216

EAN: 5790002583926

E-mail: kontoret@krogerup.dk

Telefon: 49 19 03 80
(man-tors 9.15-12.15)

NYHEDSBREV

Se december-nyhedsbrevet HER
krogerup-højskole-logo
Oversigt over personlige oplysninger

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.