Rikke Forchhammer var forstander i 10 år og forinden musiklærer på Krogerup Højskole i 25 år.

Krogerups tidligere forstander Rikke Forchhammer udgiver bog

Rikke Forchhammer, 68, forlod Krogerup som 61-årig efter 35 år på skolen, de ti af dem bag roret som forstander. Den 11. december 2025 udgiver hun bogen ‘Syng med verden’ om et liv med sang, musik og mødet mellem kulturer.

af | 2.12.2025 | Nyheder

Syv år er gået, siden tidligere Krogerup-forstander Rikke Forchhammer overdrog højskolenøglebundtet til sin efterfølger, nuværende forstander Rasmus Meyer.

– Jeg stopper, fordi jeg har mulighed for det, fordi jeg har arbejdet døgnet rundt i 10 år som forstander og glæder mig til en mindre bundet hverdag, hvor der bliver plads til en masse sjov: Mere musik, flere rejser, mere fokus på min mand, mine børn, mine venner og mig, sagde Rikke tilbage i 2018.

Siden har nu 68-årige Rikke Forchhammer dog langt fra lagt arbejde bag sig; hun er i dag leder af en række kor, bl.a. Baobab Sisters, Vokalerne og senest et kor for ambassadører og deres ægtefæller i Danmark, Copenhagen Diplomatic Choir. Meget musik og sang er det blevet til, siden årene på Krogerup, og dengang som nu har meget især kredset om sydafrikansk korsang.

Fra katolsk skole til højskoleverden

Nu udgiver hun en bog, ‘Syng med verden’, hvor Rikke beretter om både livet som korleder og tidligere forstander; at have specialiseret sig i afrikansk korsang, levet et stormomsust kærlighedsliv, indledt livslange venskaber med verdensstjerner som Desmond Tutu, musicalkomponister og jazztrompetister – men også at have opfundet rollen som Love Mama (som hun af mange stadig omtales af tidligere Krogerup-elever), at være vokset op med katolsk skolegang, hvor hun bl.a. blev undervist af en orden af Sct. Hedvig-nonner, og senere i livet at håndtere både krise- og optursår på Krogerup Højskole:

– Jeg håber, læserne vil tage lidt mod og eventyrlyst med sig fra bogen. Ikke til fysiske ting, men til at møde mennesker, være nysgerrig på hinanden, siger hun i forbindelse med bogudgivelsen.

Musikken som følgesvend

Rikke Forchhammer nåede at undervise som musiklærer i 25 år på Krogerup, før hun overtog stillingen som forstander. I den nye periode lå det hende på sinde, at forholdet til højskoleeleverne fortsat skulle være tæt, og et trygt og fortroligt højskolerum blev vægtet højt. Hun fortsatte med at undervise i sang og musik, selv efter at være blevet leder. Det blev til mange år i spidsen for ansatte og tusindvis af højskoleelever:

– Jeg synes, de unge mennesker var – og er – så seje, og de skal tro på sig selv. De skal have have god stil, være ansvarlige. Men de skal også huske at have det megasjovt samtidig. Det gælder for så vidt alle mennesker. Kig op fra skærmen, hils på hinanden, se folk i øjnene og vis, hvem du er, siger Rikke, der afviser, at hun nu vil til at kalde sig forfatter; denne ene bog bliver altså et ‘one go’, som hun siger.

– Men det har været godt for mig at reflektere over mit liv i bogen, at se hvor meget musik og menneskemøder har fyldt og stadig fylder. Jeg er ofte blevet opfordret til at skrive mine personlige historier ned, og det har været godt at gøre det. Nu glæder jeg mig til, at bogen kan komme ud og leve sit eget liv og forhåbentlig blive læst af nogen, der kan blive inspireret, rusket lidt op i eller bevæget af en ting eller to i mine historier.

‘Syng med verden’ udkommer d. 11. december, og i næste måned, d. 14. januar, inviterer Rikke alle interesserede til at kigge forbi til bogreception, der afholdes fra 16.30 til 18 hos Thiemers Magasin, Tullinsgade 24, København.

“Jeg håber, læserne vil tage lidt mod og eventyrlyst med sig. Ikke til fysiske ting, men til at møde mennesker, være nysgerrige på hinanden.”

Kontakt os

+45 49 19 03 80

kontoret@krogerup.dk

Therese Juncker

Therese Juncker

Administrationschef

KONTAKT

Krogerup Højskole

Krogerupvej 13

3050 Humlebæk

CVR: 44913216

EAN: 5790002583926

E-mail: kontoret@krogerup.dk

Telefon: 49 19 03 80
(man-tors 9.15-12.15)

NYHEDSBREV

Se december-nyhedsbrevet HER
krogerup-højskole-logo
Oversigt over personlige oplysninger

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.