kh.
Krogerup Højskole
Lange ophold
→
Bestil rundvisning
Krogerup Højskole er for dig, der vil forstå, forandre og formidle samfund og samtid. Dig, der er nysgerrig på verden omkring dig – og føler et ansvar for den. Og dig, der ønsker at blive klogere på dig selv, fri for eksamen og karakterer. Krogerup Højskole er, kort fortalt, uddannelse af høj kvalitet båret af begejstring og forundring plus øjenåbnende studierejser, nye venskaber, havbad i Øresund, morgensang, fodbold i parken og meget mere.
Et langt ophold strækker sig over enten 24 uger i foråret med opstart i januar eller 19 uger i efteråret med opstart i august.
Elev på et langt ophold
Forlader du Krogerup mere ansvarlig og mere begejstret, så er vi lykkedes som skole. Ambitionen her er – på tværs af fag – at uddanne til deltagelse og engagement, og samtidig, gennem sprudlende undervisning og levende samvær, at inspirere den enkelte til, med skolens stifter Hal Kochs ord, at ‘indlade sig lidenskabeligt med tilværelsen’. Her er plads til både fordybelse, fællesskab og fandenivoldskhed. Og som elev er du – fordi deltagelse og demokrati er en del af skolens DNA – med til at forme og farve dit eget ophold.
Udover dit hovedfag vælger du frit fire valgfag – to før studierejsen og to efter studierejsen. Du kan vælge mellem mange forskellige kreative, kunstneriske, grønne, kulinariske, praktiske, musikalske, kropslige og politiske fag. Alle sammen udbudt af undervisere med høj faglighed og et smittende engagement og humør.
Om aftenen kan du enten arbejde i åbne værksteder, gå til kor, spille fodbold, tage del i de elevdrevne aktiviteter eller slappe af i skolens pejsestue. Og hver tirsdag præsenteres du til vores Krogerup Café for øjenåbnende foredrag eller debatter med nogle af tidens vigtigste stemmer om tidens vigtigste spørgsmål.
Midtvejs i dit ophold tager du på en studierejse til en destination bestemt af dit hovedfags fokus. Her vil du få mulighed for at omsætte undervisningen til praksis, når du f.eks. skal møde spændende lokale, der brænder for en sag, branchefolk eller iværksættere. Forhåbentlig vender du hjem fra rejsen tanket op med ny energi og inspiration til resten af dit ophold.
Krogerup er en skole, men også et hjem. Vi har til huse i en smuk, gammel herregård i Humlebæk med Aarstiderne, Øresund og Louisiana som naboer. Skolens park danner ramme om volleykampe, festivaler og hyggelige stunder. Og i parkens kroge er der under de store træer bålpladser, udelivsfaciliteter og shelters.
“Jeg tror, det er en af de beslutninger, jeg har taget, som har ændret mit liv allermest, og på en virkelig god måde, fordi jeg har fået så mange dejlige venner ud af at gå på Krogerup. Der er nogle megadygtige undervisere, der er virkelig gode til at skabe et trygt rum for læring.”
Julie Vinter-Schou, tidligere elev
Krogerup Højskole
Kontakt os
Email: kontoret@krogerup.dk
Telefon: 49 19 03 80
Krogerupvej 13, 3050 Humlebæk
Foto
Find dit personlige udtryk + rejse til Bosnien
Verden Brænder
Globalt udsyn, politik og kampagnearbejde + rejse til Mexico el. Marokko
Udeliv
Friluftsliv, håndværk og kajak + rejse til Norge
Europa Brænder
International politik, kulturforståelse og kampagnearbejde + rejse til Europas brændpunkter
Menu
Kontakt
Krogerup Højskole
Krogerupvej 13
3050 Humlebæk
Cvr: 44913216
Ean: 5790002583926
E-mail: kontoret@krogerup.dk
Telefon: 49 19 03 80
Man-tors 9.15-12.15
Vil du modtage vores nyhedsbrev?
Se seneste nyhedsbrev her




