”Det kan nogle gange være svært at vide, hvor man skal placere sig i dette heteroseksuelle højspændingsfelt, som en højskole er”
For halvandet års tid siden fik Krogerup en ny klub; LGBT-klubben hedder den, og den et mødested for de elever, der har en anden seksuel orientering eller en anden kønsidentitet end majoriteten.
”Hvis du er nonbinær, transkønnet, aseksuel, homoseksuel, biseksuel, panseksuel, queer, interkønnet, eller hvis du er uafklaret om dit køn eller din seksualitet, er LGBT-klubben for dig,” forklarer Sigrid Lauenborg Dahl, der er lærer på Krogerup og initiativtager til klubben. Hun tilføjer, at klubben egentlig burde hedde LGBT+-klubben, da visse kønsidentiteter og seksuelle orienteringer ikke er repræsenteret i det nuværende navn.
”I klubben deler vi alt fra tvivlsspørgsmål til konkrete erfaringer, og det er mit klare indtryk, at eleverne får vildt meget ud af at tale sammen om de her emner. Her finder man ud af, at det man føler og tænker er helt normalt, man lærer måske af de andres erfaringer og perspektiver, man får vendt svære situationer og kan hjælpe hinanden med, hvordan man fx tackler diskrimination og ubehagelige situationer. Jeg oplever, at det kan være et frirum, hvor man åbent og ærligt kan dele sin tanker og følelser, og hvor man kan spejle sig i og støtte hinanden,” fortæller Sigrid.
Ærligt og sårbart rum
Klubben mødes cirka en aften om måneden, og en af dem, der har været del af klubben, er Asbjørn Bagger Poulsen, som var elev på efterårsholdet på Krogerup.
”LGBT-klubben er et rum, hvor elever, der enten føler sig dækket af LGBT-paraplyen eller er i tvivl om deres egen seksualitet, kan komme og snakke og dele erfaringer med andre ligesindede elever. Det forventes altså ikke, at man er afklaret omkring sin seksualitet eller kønsidentitet, men – tør jeg godt sige – det forventes, at man har noget på spil. Det kan være enormt personlige emner, vi snakker om, og derfor skal ingen gå derfra med følelsen af at være sat til offentlige skue,” siger Asbjørn og forklarer, at snakken i klubben typisk handler om seksualitet, kærlighed, kønsidentitet og samfundets syn på de emner.
Asbjørn identificerer sig som homoseksuel ciskønnet mand, og han valgte at møde op til LGBT-klubben i efteråret, fordi han indimellem har følt sig lidt alene i sin egen omgangskreds som den eneste åbne homoseksuelle.
”Selvom mine venner har været utroligt støttende og accepterende, så kan man hurtigt føle sig placeret i et udstillingsvindue, når alle andre identificerer sig som heteroseksuelle. I og for sig går jeg ikke op i, hvilken seksualitet mennesker har, men man skal ikke negligere, at det offentlige rum er domineret af heteronormativitet og stereotype binære kønsopfattelser, som kan virke enormt ekskluderende og til tider diskriminerende for mange mennesker – inklusiv mig selv. Derfor er det vigtigt og rart at have de her små fællesskaber, hvor os med andre kønsidentiteter og seksualiteter kan mødes,” forklarer han og uddyber:
”Min oplevelse i LGBT-klubben er, at det er et utroligt ærligt og sårbart rum, hvor man frit og trygt kan dele både de bekymringer, besværligheder og glæder, der følger med det at være LGBT-person og menneske. Jeg oplevede, at jeg kunne give noget af mig selv – erfaringer, tanker og følelser – som andre både kunne spejle sig i og bruge til at forstå sig selv bedre. Det har været en enorm stor og givende oplevelse. Rummet kan også tilbyde det helt unikke, at nogle elever – måske – for første gang kan være ærlige om deres seksualitet eller køn. Det at sige sådanne tanker højt er SÅ vigtigt, og det er stort, når det sker.”
Idéen til klubben opstod, da Sigrid hørte om et lignende tiltag på en anden højskole, og så besluttede hun, at det skulle der også være et forum for på Krogerup.
”Jeg havde igennem nogle år haft samtaler med flere queer-elever, som i slutningen af opholdet fortrød, at de ikke havde fundet hinanden tidligere. De talte om, at meget af undervisningen og kulturen på skolen havde et heteronormativt udgangspunkt, og de savnede et rum, hvor de kunne sparre med hinanden og blive klogere på queerteori og andre tilgange til kærlighed, sex og køn. Så jeg tænkte, at vi som skole burde gøre noget for at stille det rum til rådighed, så eleverne kunne mødes og blive klogere på de her emner sammen,” siger Sigrid og fortæller, at klubben samtidig har haft den positive sideeffekt, andre elever bliver opmærksomme på, at alle ikke nødvendigvis forelsker sig i folk af det modsatte køn eller identificerer sig som enten han eller hun.
”Jeg tror, at klubbens eksistens i sig selv er med til at forbedre kulturen på skolen, da de andre elever bliver opmærksomme på, at de ikke alle er ciskønnede og heteroseksuelle, og det betyder noget for, hvordan man møder hinanden,” forklarer Sigrid.
Og det kan være tiltrængt, mener Asbjørn. For når en masse unge mennesker bor, lever og fester sammen, som det sker på højskolerne, så fylder romancer og sex naturligvis også en masse. Og der har minoritetspersoner en anden udfordring end heteroseksuelle, påpeger han.
”Selvom mine erfaringer med højskolemiljøet er, at det er et yderst åbensindet fællesskab, så er vi stadig en minoritet. Højskole summer af intense romancer, sex og fester, og det kan nogle gange være svært at vide, hvor man skal placere sig i dette heteroseksuelle højspændingsfelt. Her kan LGBT-rummet tilbyde en tryghed,” siger Asbjørn, der er 21 år.
’Toxic masculinity’
”Derudover er højskole jo også et sted – akkurat som i resten af samfundet – hvor der stadig eksisterer ’toxic masculinity’ og stereotype opfattelser af køn og seksualitet. Og her kan det altså en gang imellem være rart at vende de frustrationer og oplevelser, man kan møde i et så tæt og intenst fællesskab, som højskole er. For man kan ikke bare gå sin vej eller vende det døve øre til, for vi bor jo sammen, så man er nødt til at få det til at fungere. Så er det altså bare rarere at vide, at du ikke står alene, men at der faktisk er et varmt og støttende fællesskab til at bakke dig op.”
Inden han kom til Krogerup, boede Asbjørn i Aarhus, og han fortæller, at han aldrig har været særligt opsøgende i forhold til LGBT-miljøet – men det ændrede sig, da han kom på højskole.
”Jeg har på mange måder nok tidligere underkendt LGBT-fællesskabets betydning og relevans for mig. Det viste sig dog, at jeg selv blev en hel del klogere på alle de forskellige køn og seksualiteter, der findes, og at mange flere, end man måske lige går og tror, er søgende og nysgerrige på at udforske deres egen seksualitet. Derudover så vokser man bare som menneske, når man er i et fællesskab, hvor alle giver noget af sig selv og har noget på spil. Det sårbare rum kan være vidunderligt og utroligt givende for alle, som er en del af det.”
Efter sit højskoleophold er Asbjørn blevet ansat på Krogerup, så i foråret hjælper han til i køkkenet og pedelleriet, og han deltager også fortsat i de månedlige møder i LGBT-klubben. Han mener, at vi skal vi have mange flere af den slags tiltag som samfund i det hele taget.
”En gang imellem er det som om, at vi som samfund og individer i den her privilegerede velfærdsstats-tilværelse forestiller os, at vi er længere fremme i udviklingen af synet på krop, køn og seksualitet, end vi egentlig er. Flere undersøgelser har de senere år vist, at der er betydelige trivsels- og sundhedsudfordringer hos LGBT-personer i sammenligning med heteroseksuelle og ciskønnede personer,” fortæller Asbjørn, som mener, at højskolerne har en særlig forpligtelse i den forbindelse.
”Højskolernes opgave er jo bl.a. at danne kritiske og forandringslystne elever til livet. Og hvis der er noget, som uundgåeligt kommer til at fylde i et menneskes liv, og hvor der et stort behov for forandring og åbenhed, så er det da i synet på sex, seksualitet, krop, køn og identitet. Det må tusinder af års skam og tabuisering ikke forhindre os i at ændre på.”
Kontakt os
+45 49 19 03 80
kontoret@krogerup.dk
Therese Juncker
Administrationschef
KONTAKT
Krogerup Højskole
Krogerupvej 13
3050 Humlebæk
CVR: 44913216
EAN: 5790002583926
Telefon: 49 19 03 80
E-mail: kontoret@krogerup.dk
Kontortid: 9.00-12.00
