Der er blevet valgt flere nye personer ind ifm. Krogerups seneste repræsentantskabsmøde.
Nye personer valgt ind i Krogerups repræsentantskab
Tirsdag kunne vi byde velkommen til fem nye medlemmer af Krogerup Højskoles repræsentantskab, som skal være med til at sætte retningen for skolens videre udvikling.
Tirsdag var der repræsentantskabsmøde på Krogerup Højskole. Repræsentantskabet fungerer som skolens øverste myndighed og består af repræsentanter for folketingets partier, 25 personligt valgte, tidligere elevhold og skolens elevforening.
Tirsdag kunne vi byde velkommen til fem nye medlemmer af repræsentantskabet, som skal være med til at sætte retningen for skolens videre udvikling.
Fem nye medlemmer tiltrådt
De nyvalgte er professor i pædagogisk psykologi ved AAU Lene Tanggaard, leder af Grundtvig-Akademiet hos Grundtvigsk Forum og formand for Foreningen Åndsfrihed Ingrid Ank, tidl. CEO i Novo Nordisk Lars Fruergaard, direktør for Danmarks Naturfredningsforening Lars Midtiby og tidligere Krogerup-elev og jordemoderstuderende Anna-Mai Minke Ulrich. De nyvalgte glæder sig til at træde ind i repræsentantskabet.
“Det arbejde var vigtigt, da skolen blev startet, men det er også afgørende i disse år, hvor nye trusler udfordrer vores samfund og tilliden mellem mennesker. ”
Sådan her siger tidl. Novo-direktør Lars Fruergaard:
– Krogerup har siden 1946 været med til at danne og uddanne nye generationer af samfundsborgere. Det arbejde var vigtigt, da skolen blev startet, men det er også afgørende i disse år, hvor nye trusler udfordrer vores samfund og tilliden mellem mennesker.
Ingrid Ank supplerer:
– Jeg glæder mig til at træde ind i repræsentantskabet for Krogerup Højskole. Og jeg glæder mig især, fordi jeg bliver opmuntret af ordene fra Krogerups første forstander, Hal Koch, der siger, at vi ikke fødes som demokrater. I en tid, hvor mange tænker fatalistisk om historien og siger: “Vi kan intet gøre. Det måtte jo gå galt, for demokrati og frihedsrettigheder har haft deres storhedstid”, siger Hal Koch i stedet: “Nej! Der er bare noget, vi har glemt at øve os på.” Det vil jeg gerne bidrage til, at vi holder op med at glemme.
Se hele listen over medlemmerne af Krogerup Højskoles repræsentantskab her.
Menu
Kontakt
Krogerup Højskole
Krogerupvej 13
3050 Humlebæk
Cvr: 44913216
Ean: 5790002583926
E-mail: kontoret@krogerup.dk
Telefon: 49 19 03 80
Man-tors 9.15-12.15
Vil du modtage vores nyhedsbrev?
Se seneste nyhedsbrev her


