Grøn madlavning og plantefarve i det nye drivhus
Byggeriet af Krogerup Højskoles nye “forsamlingsdrivhus” begyndte i marts måned og er denne sommer blevet helt færdigt. I disse dage er der fuld gang i undervisningen i det nye drivhus.
af Sidsel Hoe | 17.09.2025 |
Selve byggeriet er forløbet glimrende, siger pedel på Krogerup Højskole Thomas Park Jepsen, der selv er nabo til drivhuset.
”Vi har haft et fremragende samarbejde mellem håndværkere, Drivadan og byggerådgivere. Jeg bor ved siden af højskolen, tæt ved byggeriet, og min egen dreng var med det samme på fornavn med graverne. Det, synes jeg, vidner om, at det har været et særligt godt samarbejde og en god proces.”
Drivhuset er analogt, hvilket betyder, at der ikke bliver brugt hverken skærme som tavle, computere eller telefoner, fortæller viceforstander Sarah Hellebek.
“Vi håber at give mere rum til fordybelse i drivhuset. Så nu er en af de gamle kridttavler blevet støvet af og sat frem til undervisning, mens man kan nyde fuglekvidderen fra skovbrynet.”
Projektet er støttet af Nordea-fonden og er en del af fondens bæredygtighedsprojekt ‘Vekselvirke’, der støtter højskolernes arbejde med grøn undervisning og bæredygtighed. Drivhuset er blevet opført takket være drivhusspecialisten Drivadan, Erik Arkitekter, Barion og de lokale entreprenører Sydkystens EL, Dyrstrøm VVS og Kathøj Kloakservice.
Kontakt os
+45 49 19 03 80
kontoret@krogerup.dk

Therese Juncker
Administrationschef
KONTAKT
Krogerup Højskole
Krogerupvej 13
3050 Humlebæk
CVR: 44913216
EAN: 5790002583926
E-mail: kontoret@krogerup.dk
Telefon: 49 19 03 80
(man-tors 9.15-12.15)