– Hvordan sætter man pris på naturen? Den kan ikke bare måles og vejes i kroner, men den er alligevel så vigtig for os, siger 22-årige Nadia. Foto: Malthe Smith
“Vi tror ikke, at vi mennesker kan gøre meget. Det kan vi her”
For Nadia og Eva var forårsopholdet på Krogerup med til at give mod og håb. For klimaet, fremtiden og fællesskabskraften. I interviewet her reflekterer de to over deres tid på hovedfaget Jorden Kalder.
Parken er mørkegrøn, myg summer, langbordet, vi sidder ved, er ved at blive gjort klar til midsommerfejring. Der er blot få uger tilbage af forårsopholdet, hvor undervisningen for 22-årige Nadia Feilberg Nielsen (lyst hår) og 20-årige Eva Madsen Lind på faget Jorden Kalder ikke sjældent har fundet sted her, udenfor, midt i det, det handler om: Naturen.
– Efter gymnasiet rejste jeg til Mellemamerika. Det var første gang, jeg brugte så meget tid ude, gik lange ture, lærte at sætte pris på naturen. Samtidig havde jeg mange tanker om flyskam, men jeg var ung og ville ud i verden, siger Nadia, der mærkede en længsel, da hun kom hjem, efter at prøve at forstå nogle af de tanker. Om der var en rationel måde at gå til dem, en balance der kunne opnås.
For Eva blev backpacken ikke fundet frem i sabbatåret, men tankerne fik lov at brede sig hjemme, hvor hun engagerede sig i klimaaktivisme.
– Jeg havde lyst til at rejse. Men jeg var begrænset af min idealistiske tilgang til det at flyve. Samtidig var jeg bevidst om, at det måske var farligt at være bange. Ikke komme ud og opleve verden og forstå, hvorfor klimaaktivisme overhovedet er vigtig.
Værdier i livet
Tvivlen og dilemmaerne bragte de begge efterfølgende med ind i deres tid på højskole. Og da det viste sig, at de var blandt ligesindede på Jorden Kalder, blev der hurtigt skabt et rum, hvor der kunne vokse noget konstruktivt i, forklarer Nadia:
– Hvordan sætter man pris på naturen? Den kan ikke bare måles og vejes i kroner, men den er alligevel så vigtig for os. På faget har vi talt meget om, hvilken værdi vi tillægger forskellige ting. Og så bagefter forestillet os, hvordan vi godt kunne tænke os, at verden kom til at se ud.
– Personligt var jeg ret biased i starten, fordi jeg kom fra nogle miljøer, hvor jeg havde lavet klimaaktivisme, siger Eva Madsen Lind (forrest). Foto: Malthe Smith
For når en værdi bliver gjort konkret, vægter den pludselig med ny tyngde. Som når undervisningen tages ud under bøgegrenene. En sheltertur planlægges og orkestreres. Eller det helt samme sug i maven overrumpler en på en vandring gennem Almindingen på Bornholm, hvor Jorden Kalders studierejse gik til i foråret, som på en rejse ud i den store verden.
– Det var meget vildt at opleve den samme følelse nede i maven, bare hjemme i lille Danmark. At gå rundt og føle sig lille, omgivet af storslået natur med sin backpack på, den samme jeg havde med i Mellemamerika, siger Nadia.
Et niche-sted for aktivister?
Selvom Nadia havde tanker forud for opholdet om, hvorvidt Jorden Kalder nu var sådan et sted for alle klimaaktivisterne, var det slet ikke det, der mødte hende. Eva, der selv var en af klimaaktivisterne, er enig:
– Personligt var jeg ret biased i starten, fordi jeg kom fra nogle miljøer, hvor jeg havde lavet klimaaktivisme. Men det var en utrolig divers gruppe, der mødte mig på Krogerup, alle kom med forskellige tilgange, og det var fedt at blive rykket ved, så det ikke blev ét stort ekkokammer.
Meget havde de dog alligevel tilfælles på holdet, bl.a. lysten til at prøve at forstå – og konkret kunne rykke ved – klimadagsordenen.
– Indimellem bliver jeg ramt af den der følelse af, at jeg som lille menneske ikke kan gøre særlig meget. Men her var vi alligevel en gruppe på tyve, som alle gerne ville gøre noget. Vi havde alle meldt os til og valgt at bruge et halvt år her. Og der er helt sikkert flere end os. For hvem et fællesskab kan rykke; hvor det giver så meget mere mening, at det er sammen, man gør det, siger Nadia. For Eva er det lige præcis håbet og drømmene, der kan give modspil til al tvivlen:
– Omkring klimakrisen er der en meget hård retorik: “Forbrug mindre. Udled mindre CO2. Skær ned.” Men ved f.eks. biodiversitetskrisen er tonen anderledes: “Vi skal turde drømme om at se flere arter. Mere vild natur. Flere skove. Rent vand.” Det er en virkelig håbefuld snak. Og det er gået op for mig her, hvor smukt det i virkeligheden er.
Snart begynder et nyt hold elever på Krogerup, og på Jorden Kalder. Starten for efterårsholdet går d. 11. august, og du kan stadig lige nå at være med, da vi har fået et par enkelte pladser ledige på faget. Se mere her eller skriv til kontoret@krogerup.dk.
“Det var meget vildt at opleve den samme følelse nede i maven, bare hjemme i lille Danmark. At gå rundt og føle sig lille, omgivet af storslået natur.”
“Vi tror ikke, at vi mennesker kan gøre meget. Det kan vi her”
– Hvordan sætter man pris på naturen? Den kan ikke bare måles og vejes i kroner, men den er alligevel så vigtig for os, siger 22-årige Nadia. Foto: Malthe Smith
For Nadia og Eva var forårsopholdet på Krogerup med til at give mod og håb. For klimaet, fremtiden og fællesskabskraften. I interviewet her reflekterer de to over deres tid på hovedfaget Jorden Kalder.
Parken er mørkegrøn, myg summer, langbordet, vi sidder ved, er ved at blive gjort klar til midsommerfejring. Der er blot få uger tilbage af forårsopholdet, hvor undervisningen for 22-årige Nadia Feilberg Nielsen (lyst hår) og 20-årige Eva Madsen Lind på faget Jorden Kalder ikke sjældent har fundet sted her, udenfor, midt i det, det handler om: Naturen.
– Efter gymnasiet rejste jeg til Mellemamerika. Det var første gang, jeg brugte så meget tid ude, gik lange ture, lærte at sætte pris på naturen. Samtidig havde jeg mange tanker om flyskam, men jeg var ung og ville ud i verden, siger Nadia, der mærkede en længsel, da hun kom hjem, efter at prøve at forstå nogle af de tanker. Om der var en rationel måde at gå til dem, en balance der kunne opnås.
For Eva blev backpacken ikke fundet frem i sabbatåret, men tankerne fik lov at brede sig hjemme, hvor hun engagerede sig i klimaaktivisme.
– Jeg havde lyst til at rejse. Men jeg var begrænset af min idealistiske tilgang til det at flyve. Samtidig var jeg bevidst om, at det måske var farligt at være bange. Ikke komme ud og opleve verden og forstå, hvorfor klimaaktivisme overhovedet er vigtig.
Værdier i livet
Tvivlen og dilemmaerne bragte de begge efterfølgende med ind i deres tid på højskole. Og da det viste sig, at de var blandt ligesindede på Jorden Kalder, blev der hurtigt skabt et rum, hvor der kunne vokse noget konstruktivt i, forklarer Nadia:
– Hvordan sætter man pris på naturen? Den kan ikke bare måles og vejes i kroner, men den er alligevel så vigtig for os. På faget har vi talt meget om, hvilken værdi vi tillægger forskellige ting. Og så bagefter forestillet os, hvordan vi godt kunne tænke os, at verden kom til at se ud.
– Personligt var jeg ret biased i starten, fordi jeg kom fra nogle miljøer, hvor jeg havde lavet klimaaktivisme, siger Eva Madsen Lind (forrest). Foto: Malthe Smith
For når en værdi bliver gjort konkret, vægter den pludselig med ny tyngde. Som når undervisningen tages ud under bøgegrenene. En sheltertur planlægges og orkestreres. Eller det helt samme sug i maven overrumpler en på en vandring gennem Almindingen på Bornholm, hvor Jorden Kalders studierejse gik til i foråret, som på en rejse ud i den store verden.
– Det var meget vildt at opleve den samme følelse nede i maven, bare hjemme i lille Danmark. At gå rundt og føle sig lille, omgivet af storslået natur med sin backpack på, den samme jeg havde med i Mellemamerika, siger Nadia.
Et niche-sted for aktivister?
Selvom Nadia havde tanker forud for opholdet om, hvorvidt Jorden Kalder nu var sådan et sted for alle klimaaktivisterne, var det slet ikke det, der mødte hende. Eva, der selv var en af klimaaktivisterne, er enig:
– Personligt var jeg ret biased i starten, fordi jeg kom fra nogle miljøer, hvor jeg havde lavet klimaaktivisme. Men det var en utrolig divers gruppe, der mødte mig på Krogerup, alle kom med forskellige tilgange, og det var fedt at blive rykket ved, så det ikke blev ét stort ekkokammer.
Meget havde de dog alligevel tilfælles på holdet, bl.a. lysten til at prøve at forstå – og konkret kunne rykke ved – klimadagsordenen.
– Indimellem bliver jeg ramt af den der følelse af, at jeg som lille menneske ikke kan gøre særlig meget. Men her var vi alligevel en gruppe på tyve, som alle gerne ville gøre noget. Vi havde alle meldt os til og valgt at bruge et halvt år her. Og der er helt sikkert flere end os. For hvem et fællesskab kan rykke; hvor det giver så meget mere mening, at det er sammen, man gør det, siger Nadia. For Eva er det lige præcis håbet og drømmene, der kan give modspil til al tvivlen:
– Omkring klimakrisen er der en meget hård retorik: “Forbrug mindre. Udled mindre CO2. Skær ned.” Men ved f.eks. biodiversitetskrisen er tonen anderledes: “Vi skal turde drømme om at se flere arter. Mere vild natur. Flere skove. Rent vand.” Det er en virkelig håbefuld snak. Og det er gået op for mig her, hvor smukt det i virkeligheden er.
Snart begynder et nyt hold elever på Krogerup, og på Jorden Kalder. Starten for efterårsholdet går d. 11. august, og du kan stadig lige nå at være med, da vi har fået et par enkelte pladser ledige på faget. Se mere her eller skriv til kontoret@krogerup.dk.
Kontakt os
+45 49 19 03 80
kontoret@krogerup.dk
Therese Juncker
Administrationschef
KONTAKT
Krogerup Højskole
Krogerupvej 13
3050 Humlebæk
CVR: 44913216
EAN: 5790002583926
E-mail: kontoret@krogerup.dk
Telefon: 49 19 03 80
(man-tors 9.15-12.15)
