På eget ansvar er for dig, der evner at lytte, dig, der gerne vil den væsentlige samtale og dig, der føler et ansvar for samfund og samtid. Ambitionen med kurset er – kort fortalt – at engagere, inspirere og provokere.

Ansvar egner sig bedst til indvortes brug, skrev Hal Koch, men hvad betyder det? Og er det egentlig rigtigt? På sommerkurset På Eget Ansvar bliver vi sammen klogere på ansvar, pligt, kritik og etik – nogle gange med inspiration fra Grundtvig og Hal Koch, andre gange ad andre stier. Ambitionen med kurset er, at du som kursist tager klogere, mere livfuld og – ikke mindst – mere engageret og ansvarlig hjem.

Det er moderne at være kritisk, mens vi kaster os over dem, der tager initiativ og ansvaret på sig. Det er nok underholdende, men ofte også omkostningsfrit og dovent. På sommerkurset På Eget Ansvar undersøger vi derfor gennem foredrag, workshops og dialog netop forholdet mellem ansvar og kritik – og vi bliver klogere på brok, politik, demokrati, klimakamp, køn, kedsomhed, fascisme, dannelse, loyalitet, samvittighed og selvforglemmelse.

På Eget Ansvar er for dig, der evner at lytte, dig, der gerne vil den væsentlige samtale og dig, der føler et ansvar for samfund og samtid. Ambitionen med kurset er – kort fortalt – at engagere, inspirere og provokere. Alt sammen tilsat højskolesang, havbad i Øresund, grin, kulinarisk forkælelse og nye venskaber.

Kurset afvikles fra søndag d. 22. juni kl. 16 til lørdag d. 28. juni kl. 10 på Krogerup Højskole. Ingrid Ank, Leder af Grundtvig Akademiet og redaktør for Grundtvigsk Tidende, og Rasmus Meyer, forstander på Krogerup Højskole, er kursusledere. Kurset er åbent for alle (engagerede) interesserede. Som medlem af Grundtvigsk Forum får man en mindre rabat, ligesom studerende også får nedslag i prisen.

Kursusledere: Rasmus Meyer & Ingrid Ank

Uge 26 2025 – (søndag d. 22. juni til lørdag d. 28. juni 2025)

Kontakt os

+45 49 19 03 80

kontoret@krogerup.dk

Krogerupvej 13, 3050 Humlebæk

Praktisk

PÅ EGET ANSVAR // uge 26 2025
(søndag d. 22. juni til lørdag d. 28. juni 2025)

Kursusledere: Rasmus Meyer & Ingrid Ank

PRISER:

– Delt dobbeltværelse: 5.595 kr.
– Under 26 år el. studerende – delt dobbeltværelse: 2.895 kr.
– Enkeltværelse: 6.595 kr.
– Dagselev (uden overnatning): 5.095 kr.

Medlemmer af Grundtvigsk Forum får kr. 350 i rabat (denne medlemsrabat kan ikke kombineres med studerendepris), som fratrækkes, når ordren er færdigbehandlet i vores system. Indtast blot dit medlemsnummer ved tilmelding.

(OBS: Der kan gå flere dage, fra du har modtaget en ordrebekræftelse på mail, til beløbet hæves fra din bankkonto).

KONTAKT

Krogerup Højskole

Krogerupvej 13

3050 Humlebæk

CVR: 44913216

EAN: 5790002583926

E-mail: kontoret@krogerup.dk

Telefon: 49 19 03 80
(man-tors 9.15-12.15)

NYHEDSBREV

Se september-nyhedsbrevet HER